21-årig soldat dræbt på Vestbredden – annekteringssnak kan medføre eskalering
Tidligt tirsdag morgen mistede 21-årige Amit Ben Yigal livet. Som soldat i Golanibrigaden deltog han i en aktion i byen Yabed på Vestbredden, hvor hans enhed skulle foretage anholdelser.
Men på vej ud af Yabed væltede en endnu ukendt gerningsmand en stor sten ned i hovedet på Yigal fra tredje sal. Selvom han fik førstehjælp på stedet, gik der ikke længe, før han blev erklæret død. Yigal er dermed den første israelske soldat i 2020, som mister livet i kamp.
Tirsdag eftermiddag deltog flere hundrede personer i hans begravelse. Han var sin fars eneste barn og havde to halvsøstre på morens side. Hvis man er enebarn, som Yigal altså var på farens side, bliver man ikke sendt på farlige missioner, medmindre forældrene har tilladt det. Det havde Yigals far, som nu har mistet sit eneste barn, få måneder før hans tid som værnepligtig var slut.
Uro på Vestbredden
Det forfærdelige drab sker på et tidspunkt, hvor noget kunne tyde på en optrapning på Vestbredden.
Da israelske soldater i dag gik ind i Yabed for at foretage anholdelser i forsøget på at finde Yigals morder, kom det til sammenstød med indbyggere i byen. En ung palæstinenser blev såret af skud med gummikugler, og andre måtte få behandling på grund af tåregas. Ifølge palæstinensiske medier sendte israelerne også bulldozere ind i byen – noget, som IDF (det israelske militær) ikke har bekræftet.
Et andet sted på Vestbredden, nemlig i al-Fawar-flygtningelejren tæt på Hebron, mistede en blot 15-årig palæstinenser livet. Ifølge IDF var der også her tale om en anholdelsesaktion, hvor soldaterne blev angrebet med stenkast og derfor ”blev tvunget til at skyde med skarpt”. Zaid Fadel al-Qaysiah blev ifølge palæstinensiske medier ramt i hovedet af en kugle.
Ved grænseovergangen ved den palæstinensiske by Qalandiya forsøgte en palæstinenser at overfalde en soldat med en skruetrækker. Han blev skudt og såret, inden han nåede at ramme soldaten.
Rykker annektering tættere på?
En faktor, som kan sætte yderligere skub i uro og vold i området, er den nye regerings planer om at annektere dele af Vestbredden, muligvis både Jordandalen og bosættelserne. I dag, onsdag, har den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, besøgt Benjamin Netanyahu. Der har været spekuleret meget i, om de blandt andet vil tale om annektering, men det lader til, at det ikke står øverst på dagsordenen.
Som en del af regeringsaftalen må Netanyahu bringe et forslag om annektering til afstemning – dog tidligst 1. juli. Et sådant forslag forventes at få flertal. Det er dog stadig meget svært at sige, om det rent faktisk kommer til at ske. Ifølge den amerikanske plan, der er udgangspunktet for de konkrete annekteringsplaner, skal der oprettes en palæstinensisk stat på den resterende del af Vestbredden. Men de palæstinensiske ledere ønsker ikke at forhandle med hverken Israel eller USA.
Delte mening om annektering og palæstinenseres status
En nylig rundspørge blandt israelerne viser, at cirka halvdelen af befolkning bakker op om en annektering.
51,7 procent af de jødiske israelere støtter annektering, mens det samme gælder 8,8 procent af de arabiske israelere (som udgør cirka 20 procent af den samlede befolkning).
Blandt jøderne er 27,9 procent direkte imod, mens 20 procent ikke vidste det eller ikke svarede. Blandt araberne er 51,9 procent imod, mens knap 40 procent ikke vidste det eller ikke svarede.
Dermed er det altså kun cirka halvdelen af den arabiske befolkning i Israel, som svarer, at de er imod israelsk annektering.
Ser man på de politiske fløje, er der ikke overraskende størst opbakning på højrefløjen med hele 71 procent. Blandt dem, der placerer sig selv på den politiske midte, støtter 31 procent annektering, mens det kun gør sig gældende for 8 procent på venstrefløjen.
Selvom cirka halvdelen støtter annektering, er det dog kun 31 procent, der tror, at det rent faktisk vil ske.
Ifølge organisationen Peace Now bor der cirka 107.000 palæstinensere i de områder, som israelerne overvejer at annektere. Det store spørgsmål er, hvad der skal ske med dem. Skal de få fuldt statsborgerskab i Israel? Skal de nøjes med permanent opholdstilladelse og retten til at stemme? Eller ingen af delene. På det spørgsmål er der delte meninger – blandt både jøder og arabere. 24 procent af jøderne støtter fuldt statsborgerskab. Det samme gælder 47 procent af araberne.