Den Internationale Straffedomstol giver sig selv myndighed til at tiltale israelere

Fredag den 5. februar kom nyheden om, at Den Internationale Straffedomstol har besluttet, at den har myndighed til at rejse tiltale mod israelere.

Afgørelsen faldt, da to ud af tre at domstolens egne dommere stemte for at give myndighed til det. Mens den sidste dommer altså stemte imod.

 

Her er, hvad der er vigtigt at vide om sagen:

 

  • Den Internationale Straffedomstol blev oprettet i 2002 i Rom. Den er sat i verden for at retsforfølge personer, som begår grove forbrydelser, for eksempel krænker grundlæggende menneskerettigheder eller begår krigsforbrydelser. Det kan være i tilfælde, hvor disse personer ikke bliver retsforfulgt af deres eget land for forbrydelserne.
  • Domstolen retsforfølger ikke lande, men enkeltpersoner.
  • Det er kun de lande, der har skrevet under på den såkaldte Rom-statut, der er underlagt domstolens myndighed. Det vil sige, at domstolen kan retsforfølge personer fra disse lande eller personer, der har begået forbrydelser i disse lande.
  • Israel er et af de lande, der ikke har skrevet under. USA har heller ikke. Derfor har domstolen som udgangspunkt ikke ret til at tiltale israelere.
  • Men: »Palæstina« skrev i 2015 under på Rom-statutten. Det betyder, at forbrydelser, der begås på palæstinensisk jord, kan blive efterforsket. Straffedomstolen betragter nemlig »Palæstina« som en stat i den forstand, at »Palæstina« indgår på samme vilkår som rigtige stater.
  • I 2019 sagde domstolens chefanklager, Fatou Bensouda, at hun overvejer at rejse sag mod de personer i det israelske militær, der har ansvaret for Israels krig mod Hamas i 2014. Hun nævnte også bosættelser og Israels håndtering af de voldelige demonstrationer ved grænsen til Gaza i 2018 som noget, hun muligvis ville gå rettens vej med.
  • Derfor bad hun om en vurdering af, om domstolen har myndighed til det. Det har tre af domstolens egne dommere nu besluttet, at den har. Med stemmerne to mod en.
  • Den israelske regering har sagt til hærcheferne, at de blot skal sørge for statens sikkerhed. Så skal de nok sørge for, at de ikke bliver retsforfulgt for noget, som i israelerne øjne aldrig kan være en forbrydelse. Det løfte bliver sværere at holde efter denne beslutning.
  • Joe Bidens administration var straks ude og kritisere domstolens beslutning.
  • Nu er det op til Fatou Bensouda, om hun vil gøre alvor af det og rejse en sag mod israelske hærchefer. Skulle det blive tilfældet, er det lidt usikkert, hvad der så kommer til at ske, og hvornår det evt. kommer til at ske.
  • Premierminister Netanyahu har kaldt beslutningen »ren antisemitisme«.