Kort nyt: Mindedag, kampe i Gaza og tvivl om dødstal

Israel mindes sine døde

Ved solnedgang søndag indledtes dette års mindedag for de faldne i Israel. Her mindes landet de civile og soldater (og andre sikkerhedsfolk), der er døde som følge af enten terror eller krig. Og der er føjet mange navne til listen siden sidste år: 766 soldater og 834 civile. Langt de flest blev dræbt 7. oktober.

Det samlede antal soldater/betjente/efterretningsfolk/andre sikkerhedsfolk, som er dræbt i krig siden 1860 (hvor først det jødiske samfund og siden staten Israel begyndte at tælle de dræbte), kom dermed op på 25.040.

I løbet af mandag vil der være adskillige mindehøjtideligheder og taler. Præsident Isaac Herzog talte søndag aften ved Vestmuren i Den Gamle By i Jerusalem. Her sagde han, at »alt, hvad vi ville, var at vende tilbage til Zion, som vi blev fordrevet fra, og få vores frihed der i et jødisk og demokratisk samfund. (…) Vi drømte om fred og godt naboskab med folk og lande i regionen. Men så længe vores fjender forsøger at udslette os, vil vi ikke lægge sværdet.«

Hvor mange kvinder og børn er dræbt i Gaza?

I weekenden kom også nyheden om, at antallet af døde kvinder og børn i Gaza næppe er så høje som først antaget. 6. maj kom FN med nogle tal, der baserede sig på tal fra Gazas pressemyndighed, der kontrolleres af Hamas. Her stod der, at 14.500 børn og 9.500 kvinder var dræbt i krigen i Gaza. Det svarede til henholdsvis 42 og 27 procent af det samlede dødstal, som kom fra pressemyndigheden.

To dage senere kom FN dog med opdaterede tal, som baserede sig på Gazas sundhedsmyndigheder, som ligeledes kontrolleres af Hamas. Her fremgik det, at 7.797 børn og 4.959 kvinder var blandt de dræbte – svarende til henholdsvis 32 og 20 procent. Ifølge Jens Lærke fra det FN-organ (OCHA), der leverer tallene, »rejser det naturligvis nogle spørgsmål« angående troværdigheden af tallene fra Gaza.

Kampe flere steder i Gaza

I weekenden har israelske soldater kæmpet mod Hamas flere steder i Gaza. Fredag kostede det fem israelske soldater livet.

Kampene foregik blandt andet i det nordlige Gaza – nemlig i Zeitoun-kvarteret i Gaza City og i Jabaliya, hvor Israel ellers for længst har afsluttet sin primære militære operation. Her forsøger Hamas at reorganisere sig. Israel angriber Hamas både fra luften og på jorden. At Israel igen og igen er nødt til at genoptage kampen her skyldes muligvis, at Israel ikke har en plan for, hvem der skal tage over efter Hamas. I weekenden kritiserede hærchef Herzi Halevi regeringen for ikke at have fremlagt en plan for, hvad der skal ske i Gaza efter krigen. Det rapporterede israelske Kanal 13. Mediet citerede Halevi for at have sagt, at »så længe der ikke er en diplomatisk proces mod at etablere en myndighed i Gaza, som ikke er Hamas, er vi nødt til at angribe igen og igen. Det bliver et sisyfosarbejde.«

Også i Rafah i det sydligste Gaza har israelske soldater angrebet Hamas-mål. Her har de blandt andet ødelagt flere tunneller og raketaffyringsramper. Samtidig er Israel i fuld gang med at evakuere civile fra Rafah, hvor man planlægger en større landoffensiv. Indtil videre er 300.000 evakueret fra byen, siger Israel. Men der er stadig omtrent en million civile i Rafah.

Hamas har angrebet Israel med raketter mod blandt andet Ashkelong og Sderot. I Ashkelon ramte en raket et privat hjem, og tre personer kom lettere til skade.

USA vil dele oplysninger om Sinwar

Et af målene med Rafah er at bekæmpe de sidste fungerende militærenheder i Hamas – og at nå den øverste leder, Yahya Sinwar. I weekenden kom der meldinger om, at Sinwar slet ikke er i Rafah. The Times of Israel citerede to anonyme kilder, der sagde, at han befinder sig omkring Khan Younis.

The Washington Post citerede fire anonyme kilder, som sagde, at USA skulle have tilbudt Israel efterretninger om, hvor Sinwar befinder sig, som betaling for ikke at indlede en større offensiv i Rafah. National Sikkerhedsrådgiver John Kirby sagde torsdag, at »vi kunne faktisk hjælpe dem med at finde lederne, blandt andet Sinwar« og tilføjede, at »det gør vi løbende«. Det var altså uklart, i hvor høj grad USA allerede har delt oplysninger med Israel.