Oppositionen klar med en række lovforslag: Men stadig lang vej til regering

Tirsdag blev de nyvalgte medlemmer af det israelske parlament, Knesset, taget i ed.

Det skete, efter af Gadi Eisenkot fra oppositionspartiet Yashar i sidste uge fik mandat til at danne regering, eftersom alle de jødiske oppositionspartier (48 mandater) samt de 19 mandater fra de arabiske partier pegede på ham.

Men samtidig med at den tidligere hærchef skal forsøge at samle et flertal, foregår en anden proces, hvor oppositionen vil få vedtaget en række lovforslag i parlamentet. Der er grund til at tro, at det er denne proces, der primært bekymrer premierminister Netanyahu. Her er de vigtigste forslag, som der ser ud til at være flertal for i det nye parlament.

• Et forslag, der skal nedsætte en statslig kommission, som skal undersøge forløbet op til 7. oktober 2023. Netanayhu har i mere end tre år modsat sig sådan en undersøgelse, som er den mest omfattende, der er til rådighed.
• Et forslag om at indføre en begrænsning, så en premierminister højst kan sidde i to valgperioder.
• Ophævelse af dele af den retsreform, som regeringen lancerede – og delvist gennemførte i 2023. Det handler blandt andet om processen for udvælgelse af dommere. Oppositionen vil også ophæve en lov, som fra 2027 ville svække rigsadvokaten i Israel.
• Udskiftning af Knessets formand, som er den, der står for at sætte afstemninger på dagsordenen.
• Et forslag om at indføre borgerligt ægteskab i Israel
• Et forslag om at tillade offentlig transport på sabbatten.

Det er forskellige partier fra oppositionen, der har fremsat de forskellige forslag. Det er derfor ikke sikkert, at der er fuld enighed i oppositionen (inkl. de arabiske partier) om de forskellige forslag.

Dog virker det meget sandsynligt, at forslaget om en undersøgelseskommission bliver vedtaget.

Forsøger at blive enige med de ultraortodokse

Når det gælder regerringsforhandlingerne, ser det ud til, at Eisenkot og Avigdor Lieberman fra oppositionspartier Yisrael Beiteinu afsøger muligheden for et samarbejde med de to ultraortodokse partier, UTJ og Shas. Tilsammen har den jødiske opposition og de ultraortodokse 61 af de 120 mandater.

Men det kræver, at de bliver enige om spørgsmålet om de ultraortodokses værnepligt. Og det ser kort sagt helt umuligt ud. De ultraortodokse lader til at kræve fortsat fuld fritagelse og ingen sanktioner mod dem, der udebliver. Eisenkot og Lapid lader til at have et håb om, at de kan finde et kompromis. Især Lieberman, som skulle have sagt til Eisenkot, at han har brug for tid til at få noget på plads, og at Eisenkot skal være klar til kompromiser.

Men selv hvis Lieberman og Eisenkot er klar til at gå så meget på kompromis, at de ultraortodokse er tilfredse, betyder det ikke nødvendigvis, at de har et flertal.

Naftali Bennett, hvis parti B’Yachad sidder på 12 mandater (som skal bruges til et flertal), har i denne uge meldt ud, at han går efter en regering, hvor dem, der aftjener værnepligt, er over dem, der ikke gør. Tirsdag kom hans parti med et lovforslag, der på forskellige måder vil gøre det økonomisk fordelagtigt at aftjene værnepligt. Han er altså ikke indstillet på at gå på kompromis med sit valgløfte om at tvinge de ultraortodokse til at komme i hæren.

Et flertal kræver også, at Demokraterne er med. Kilder fra oppositionen siger, at deres fornemmelse er, at partiets leder, Yair Golan, foretrækker at afsøge muligheden for flertal med de arabiske partier.

Det ser med andre ord ud til, at den jødiske opposition er meget splittet med hensyn til, hvilken vej mod et flertal der er den rette at gå ned ad lige nu.

Netanyahu kræver samlingsregering og tordner mod arabere

Efter tirsdagens edsaflæggelse holdt Netanyahu tale i Knesset. Her krævede han en samlingsregering (med hans egen blok samt partier fra oppositionen) med ham selv som premierminister. Det var nødvendigt, sagde han, fordi de arabiske partier vil »udslette den jødiske stat«. Efterfølgende har Mansour Abbas, der leder det arabiske parti Ra’am sagt, at talen »opildnede til racisme«. Talen fik også Eisenkot til at aflyse samtaler med Likud med den begrundelse, at talen var splittende.

Abbas brugte i øvrigt tirsdagen til at sige til israelske Kanal 12, at Netanyahu før 7. oktober 2023 skulle have sagt, at »han og Yahya Sinwar (afdød leder af Hamas, red.) forstod hinanden«. Abbas har sagt, at han er vil tage en løgnedetektortest og i øvrigt vidne for en statslig kommission, hvis den bliver nedsat.

Nogle mener, at Netanyahu i virkeligheden håber mest på et omvalg, hvor han tror, mandatfordelingen vil blive mere til hans fordel. Lige nu betragter de fleste et omvalg som det mest sandsynlige. Ganske enkelt fordi de øvrige scenarier ser meget, meget svære ud. Og fordi oppositionen ikke er enige om vejen frem.

I øvrigt:

Da den israelske nationalhymne blev sunget i Knesset tirsdag, valgte flere af de arabiske medlemmer af udvandre. Mansour Abbas var angiveligt det eneste arabiske medlem tilbage. Han stod op sammen med de andre under nationalhymnen. Journalist Amit Segal skriver, at Abbas – og også Yaakov Asher fra det ultraortodokse parti UTJ – ikke sang med. På videoklippet får man dog indtryk af, at mange andre heller ikke sang med.