Lapid til Gazas borgere: Der er en anden vej

Israels premierminister, Yair Lapid, har haft en god uge på jobbet. Operation Breaking Dawn i Gaza var en succes, og Islamisk Jihad led et hårdt nederlag. Flere højtstående terrorledere mistede livet, og ingen israelere kom alvorligt til skade under raketangrebet fredag, lørdag og søndag.

I modsætning til sine forgængere har Lapid ikke nogen glorværdig militærkarriere bag sig. Derfor var det ekstravigtigt for ham at vise, at han formår at lede en kompliceret militær operation, og at han tør handle, når der er brug for det.

 

Talte direkte til borgerne i Gaza

Efter at våbenhvileaftalen blev indgået søndag aften, holdt Lapid så en tale mandag aften. Og den har fået mere opmærksomhed, end den slags taler normalvis får. Det har den især, fordi Lapid på et tidspunkt henvendte sig direkte med et budskab til de mange borgere i Gaza, som lider under kampene mellem Israel og terrorgrupperne i Gaza – hvad enten det er Hamas eller som i dette tilfælde Islamisk Jihad.

»Der er en anden vej. Vi ved, hvordan vi skal beskytte os mod enhver, der truer os. Men vi ved også, hvordan man skaber arbejde, liv og værdighed til enhver, som vil leve i fred side om side med os. Der er en anden måde at leve på. Den vej, som Abrahamaftalerne og Negev-samlingen viser. En vej med innovation og økonomi, med regionalt samarbejde og udvikling. Valget er jeres. Jeres fremtid afhænger af jer selv.«

Sådan lød det klare budskab, som premierministeren kom med direkte henvendt til Gazas befolkning.


Lapid blev Israels midlertidige premierminister i slutningen af juni. (Foto: GPO/Amos Ben Gershom)

Forskel på befolkning og ledere

I en artikel fra 10. august kan du læse, at mange borgere i Gaza faktisk ønsker en anden vej end den, Hamas og Islamisk Jihad står for. En vej, hvor israelere og palæstinensere kan leve side om side i fred. Hvor man ikke behøver at frygte den dag, hvor raketterne eller bomberne igen falder om ørerne på en.

I en leder på The Times of Israels hjemmeside beskriver David Horovitz det som en vej, der kræver »erkendelse af det ubekvemme faktum, at ingen af de to folk, som ønsker landet, vil forsvinde«, og at »begge folk derfor er bedst tjent med sameksistens«.

Dette narrativ, som Horovitz kalder det, er »bredt anerkendt blandt israelere. Men det er det bestemt ikke af Det Palæstinensiske Selvstyre, Hamas og Islamisk Jihad«, siger han.

Måske er det grunden til, at Lapid ikke henvendte sig til de palæstinensiske ledere – som ikke vil lytte til tale om sameksistens – men til den palæstinensiske befolkning.