Mens Israel venter på en ny regering: Meningsmålinger og nye ministre

I Danmark har vi for nylig overstået en valgkamp på over fire uger – en lang en af slagsen efter danske standarder. Mange udtrykte da også, at »nu måtte den valgkamp meget gerne slutte snart«, da vi nærmede os 5. juni.

Men hvis vi sammenligner os med Israel, har vi intet at brokke os over. I Israel har man nemlig befundet sig i enten valgkamp eller fastlåste regeringsforhandlinger lige siden juleaftensdag. Og vi skal sandsynligvis et godt stykke ind i oktober, før der er en ny regering på plads.

Efter at Netanyahu ikke formåede at samle et flertal bag sig, måtte han nemlig udskrive valg igen til afholdelse 17. september. Og selvom der netop har været valgkamp i tre en halv måned, bliver valgkamp nummer to lige så lang.

Hvem styrer?

Som situationen er lige nu, er der altså ikke noget parlament i Israel. Knesset har opløst sig selv. Der bliver altså ikke udført almindeligt parlamentarisk arbejde med debatter og afstemninger om lovforslag osv.

Regeringen sidder dog stadig, men kaldes nu en overgangsregering. På grund af de to tætliggende valgkampe vil Israel til efteråret have haft en overgangsregering i omkring ti måneder.

Denne overgangsregering kan i princippet det samme som en almindelig regering. Men Israels Højesteret har besluttet, at en overgangsregering kun bør komme med tiltag, som er nødvendige eller meget vigtige. Højesteret mener med andre ord, at den nuværende regering kun skal tage sig af den mest nødvendige vedligeholdelse af landet.

At der ikke kan vedtages nye lov – fordi parlamentet er opløst – giver selvfølgelig en helt naturlig begrænsning for regeringen.

Ifølge Amir Fuchs fra Israel Democracy Institute får det flere konsekvenser. Fx at der ikke kan blive vedtaget nødvendige økonomiske reformer, og at man ikke kan diskutere budget for 2020. Han mener, at 2019 i høj grad bliver et ”spildt år”.

Usædvanlig udskiftning

Der er sket det usædvanlige, at premierminister Netanyahu har skiftet ud på flere pladser i overgangsregeringen. Det har han lov til, men ifølge Gayil Talshir fra Afdeling for Politisk Videnskab på Det Hebraiske Universitet er det ikke så velset. Hun siger, at det ikke ligefrem giver et billede af en premierminister, ”der forsøger at forhindre båden i at vippe”, og at det giver en del udfordringer i ministerierne at skulle skifte minister midt i en overgang. En af grundene til det er, at de nye ministre jo muligvis kommer til at sidde i meget kort tid, hvis Netanyahu ikke vinder det kommende valg 17. september.

Netanyahu har blandt andet fyret Ayelet Shaked og Naftali Bennet, som ikke blev valgt, og har udnævnt de to ledere af Det Forenede Højre, Rafi Peretz og Bezalel Smotrich, til hhv. uddannelsesminister og transportminister. Han overvejer også at skifte ud i sikkerhedskabinettet – hvilket også er usædvanligt at gøre midt i en valgkamp.

Ifølge Talshir handler premierministeren ikke ud fra, hvad der er bedst for landet, men hvad der gavner ham selv mest i valgkampen og i de eventuelt kommende regeringsforhandlinger.

Opdatering på meningsmålinger

Israels politiske fremtid afhænger selvfølgelig af valget 17. september. Netanyahu er som nævnt allerede begyndt at forberede sig på sin sejr. Men kan han nu også være sikker på at fortsætte som premierminister?

Ser man på meningsmålingerne, tyder noget på det. Her står Netanyahus blok til at få mellem 66 og 72 mandater ud af 120. Dette er dog inklusive Yisrael Beiteinus mandater: partiet, som ikke ville bøje sig for de ultraortodokse partiers krav, hvilket udløste nyvalg. Men ifølge målingerne kan Netanyahu godt klare sig uden det sekulære højreparti, som står til 7-8 mandater. Modstanderen, Benny Gantz og hans parti Blå og Hvid, står til at få 34 mandater. De fik 35 mandater ved valget 9. april. Likud står til en fremgang fra 35 til cirka 37 mandater. Men det skyldes blandt andet, at de har slået sig sammen med Kulanu, som fik 4 mandater 9. april. Så samlet set er der derfor tale om en lille tilbagegang for Netanyahus parti.