Partileder kaldte 7. oktober »vigtig begivenhed« - nu risikerer han udelukkelse fra valget

Hver gang der afholdes parlamentsvalg i Israel, er der partier, der forsøget at få andre partier eller kandidater udelukket fra at stille op.

Det gælder også ved valget 27. oktober, hvor blandt andet Otzma Yehudit fra den yderste højrefløj og de arabiske partier er blevet forsøgt udelukket.

Det foregår på den måde, at man kan indstille til Den Centrale Valgkomite, at et parti eller en kandidat udelukkes. Det sker med henvisning til paragraf 7.a i Israels basislov om Knesset. Valgkomiteen skal så vælge, om de vil efterkomme eller afvise kravet. Hvis valgkomiteen vælger at udelukke en kandidat eller et parti, kan Højesteret dog annullere komiteens beslutning. Og det gør Højesteret i de fleste tilfælde.

Arabisk partileder: 7. oktober var »en vigtig begivenhed«

Men ved dette valg er det faktisk ret sandsynligt, at en kandidat udelukkes. Det gælder lederen af det arabiske parti Balad, som stiller op sammen med to andre arabiske partier, Hadash og Ta’al. Han hedder Sami Abu Shehadeh

Otzma Yehudit har krævet ham udelukket på grund af en artikel, han offentliggjorde 8. oktober 2023. I klagen henvises der som nævnt til paragraf 7a i Israels basislov om Knesset, hvor der står, at hverken et parti eller en person kan stille op til Knesset-valg, hvis man 1) er imod Israels eksistens som jødisk og demokratisk stat, 2) tilskynder til racisme eller 3) støtter en fjendtlig stats eller terrororganisations væbnede kamp mod Israel.

Det er især punkt tre, som meget vel kan fælde Shehadeh. 8. oktober offentliggjorde han nemlig en artikel på arabisk, hvor han kom med en række udtalelser om terrorangrebet.

• I indledningen skrev han, at »Al-Aqsa-flodbølgen« (som Hamas har kaldt terrorangrebet, red.) var »en historisk begivenhed af betydelig militær, politisk og strategisk vigtighed«.
• Han skrev, at angrebet var »helt foreneligt med de fysiske love, som alle kender. At stort pres fører til eksplosion« og refererede her til »årtiers besættelse og belejring«.
• Han lod også til at opfordre andre til at efterligne Hamas, da han skrev, at den israelske efterretningstjeneste »er mennesker som alle andre« og at »det er muligt at forhindre dem i at gennemtrænge vores lande, vores partier og vores politiske bevægelser«. For »hvis det lille belejrede Gaza kan gøre det, og på dette niveau, så kan andre gøre det endnu mere effektivt og let«.
• Han omtalte også »denne operations diplomatiske frugter« og opfordrede til at »modstandsbevægelsen« efter krigen skulle udvides med PLO og arabiske lande.

Dette er altså ord, som er skrevet af et israelsk parlamentsmedlem 8. oktober, hvor det stod klart for alle, at i hvert fald hundredvis af civile var blevet dræbt af terrorister, og at mange var taget som gidsler. Det siger i sig selv noget om de grundlæggende forskelle der er på Knessets partier.

Bortforklaringer er næppe nok

Shehadeh har sagt, at han »aldrig opfordrede til vold og ikke støttede det, der skete 7. oktober«. Han har også sagt, at han, da han skrev artiklen, ikke kendte omfanget af angrebet. Spørgsmålet er dog, om det hjælper ham. For som fx journalist Amit Segal skriver: »Hvis det var en vigtig begivenhed med 200 døde, er det det så ikke med 1200 døde?«. Med andre ord: Det, som Shehadah ser ud til at hylde i sin artikel, viste sig jo at være langt mere vellykket (set fra terroristernes synspunkt) end man måske var klar over 8. oktober. Så hvorfor skulle Shehadeh ændre synspunkt, bare fordi det viste sig, at endnu flere var døde?

Spørger man rigsadvokaten i Israel, Gali Baharav-Miara, ja, så er der da også god grund til at udelukke Shehadeh. Det er bemærkelsesværdigt af flere grunde. Dels øger hendes opbakning markant sandsynligheden for, at Højesteret vil godkende en eventuel udelukkelse. Dels er det sjældent, at Baharav-Miara bakker op om et initiativ taget af Otzma Yehudit og den yderste højrefløj, som længe har ligget i åben krig med rigsadvokaten. Men her ser de altså ens på tingene. Baharav-Miara mener i øvrigt ikke, at der er juridisk belæg for at udelukke andre personer eller partier i forbindelse med dette valg.

Også oppositionspartiet Yashar med Gadi Eisenkot i spidsen har sagt, at de mener, Shehadeh bør udelukkes.

Så det forventes, at valgkomiteen udelukker Shehadeh (og måske også andre). Derefter bliver det spændende at se, om Højesteret godkender beslutningen. Mener de, at Shehadehs artikel er støtte til en terrororganisations væbnede kamp mod Israel? Hvis det er det, ja, så bør han ifølge loven ikke have lov til stille op ved valget 27. oktober.

Beslutningen kommer næppe til at rokke ved det samlede valgresultat. Den Arabiske Fællesliste, som Balad er en del af, vil formodentlig få lige så mange mandater.