Raket fra Gaza rammer hus i det centrale Israel
For halvanden uge siden var det Tel Aviv, som var målet for to raketter affyret fra Gazastriben. Ifølge Hamas, som kontrollerer området, var der tale om en fejl.
Tidligt mandag morgen blev denne fejl i så fald gentaget. Her blev en raket nemlig sendt afsted mod det centrale Israel og ramte et hus i byen Mishmeret, som ligger nord for Tel Aviv, over 100 kilometer fra Gaza. Siden den seneste krig mellem Israel og Hamas i 2014 har der ikke været et raketangreb mod et mål så langt væk. Der er derfor tale om et ekstraordinært alvorligt angreb, som giver spekulationerne om en ny krig nyt liv.
Borgerne i området blev vækket cirka 5.20 af advarselssirenerne, og kort efter ramte J80-raketten en beboelsesejendom i Mishmeret. Syv personer kom til skade, men ingen af de tilskadekomne er i kritisk tilstand. To af dem var små børn. Video og billeder (som kan ses her) viser, at huset er totalt smadret, og at det uden tvivl har været en raket med et meget kraftigt sprænghoved.
Uklart, hvem der står bag
I skrivende stund er der ikke nogen, der har påtaget sig ansvaret for angrebet. En talsmand for Hamas har sagt, at gruppen ikke er ansvarlig, og at man vil undersøge sagen. Men talsmanden for det israelske militær, IDF, siger, at affyringen skete fra en af Hamas’ affyringsramper, og at israelerne holder terrorgruppen ansvarlig. Derfor vil det kommende israelske modsvar også blive rettet mod netop Hamas.
Ud over Hamas holder også terrorgruppen Islamisk Jihad til i Gaza. En talsmand for den gruppe har i dag advaret ”den zionistiske fjende mod at udføre et gengældelsesangreb” og sagt, at man vil ”svare hårdt igen” på et sådant angreb.
På trods af denne trussel forventes det, at Israel inden længe vil komme med et kraftfuldt modsvar. Premierminister Netanyahu har valgt at rejse hjem fra USA før tid for at håndtere situationen. Han er i USA for at deltage i en AIPAC-konference og blandt andet mødes med Donald Trump for at snakke om USA’s anerkendelse af Israels annektering af Golanhøjderne fra 1981.
Yahya Sinwar er leder af Hamas. Terrorgruppen nægter at stå bag morgenens alvorlig angreb mod civile i Mishmeret. Men raketten blev ifølge IDF sendt afsted fra en af Hamas' affyringsramper. (Foto: Wikimedia)
Kræver modsvar
Netanyahu skal hjem og beslutte, hvordan han vil reagere på angrebet. Og kravet fra hans politikerkollegaer derhjemme er entydigt: De kræver et hårdt modsvar. Mange mener, at Netanyahu på det seneste har været alt for tilbageholdende med hensyn til at slå ned på Hamas’ terror, og at han har været alt for hurtig til at indgå våbenhvile. Især november måneds våbenhvile, som indebar tilladelse til, at Qatar kunne donere 90 millioner dollars i kontanter til Hamas, har vakt stor fordømmelse. Især efter at det er blevet tydeligt, at disse penge ikke har kunnet ”købe” israelerne fred. Borgerne i det sydlige Israel har desuden bebrejdet Netanyahu et manglende modsvar til de mange brændende balloner, der plagede området i efteråret – og som palæstinensere de seneste uger igen er begyndt at sende ind over de israelske marker.
Ifølge Benny Gantz, som håber at blive Israels premierminister efter valget 9. april, har Netanyahu ”mistet grebet om sikkerhedssituationen”. Andre har krævet, at Israel igen begynder at bruge likvidering af terrorledere som et middel – blandt andet økonomiminister Eli Cohen. Kritikken kommer fra både venstre- og højrefløjen.
Israel har lukket begge grænseovergange til Gaza eftger angrebet mandag morgen. Her er det Erezovergangen. (Foto: Line Østergaard)
Derfor eskalerer situationen nu
Der er flere forhold, som kan tænkes at have udløst morgenens raketangreb. Det mest højaktuelle er sidste uges udmelding fra USA om, at man vil anerkende Israels annektering af Golan. Men situationen var også eskaleret før den udmelding, så det kan ikke være den eneste forklaring.
Et andet forhold er Israels kommende valg, som palæstinensiske terrorister muligvis ønsker at forstyrre. Måske ser de endda det samme, som Benny Gantz ser – at Netanyahu er tilbøjelig til ikke at svare så hårdt igen, som han måske ville være, hvis ikke der var et valg på trapperne.
Endelig nærmer vi os årsdagen for ”March of Return”, som er navnet på de demonstrationer, som mange tusinde palæstinensere anført af Hamas indledte 30. marts 2018.
Frygter regulær krig
I november var Israel og Hamas på nippet til krig, men det blev afværget af en våbenhvile. De kommende døgn vil vise, om det også denne gang vil blive forhindret. Israel vil selvfølgelig helst undgå en krig, men er samtidig nødt til at respondere på de gentagne angreb fra Gaza. Angreb, som bringer civilbefolkningen i stor, stor fare. På mirakuløs vis kostede morgenens angreb ikke nogen liv. Men det sådan kan det umuligt fortsætte, hvis terrorister i Gaza fortsætter med at skyde mod israelske byer. ”Jeg var tæt på at miste hele min familie,” sagde Robert Wolf, som indtil i morges boede med sin familie i det hus, der blev ramt. Familien nåede heldigvis lige akkurat ned i beskyttelsesrummet.
Derfor forventes det lige nu, at Israel senere på dagen vil komme med et modsvar, der er endnu hårdere, end da man angreb 100 Hamasmål efter raketangrebet mod Tel Aviv for halvanden uge siden. Derefter er spørgsmålet, om Hamas vil søge en våbenhvile, eller om angrebene vil fortsætte. De siger selv, at de ikke er interesseret i en krig lige nu.
Kort efter morgenens hændelse har ambassadører fra en lang række europæiske lande fordømt angrebet. Storbritannien, Spanien, Frankrig og Tysklands udsendinge udtrykker alle deres fordømmelse, og Spanien – som i sidste uge som det eneste europæiske land stemte imod Israel i FN’s Menneskerettighedsråd – understregede Israels ret til at forsvare sig.