Raketangreb og mulig palæstinensisk alliance kan varsle urolig sommer

Søndag aften blev der affyret tre raketter fra Gaza mod Israel. To af raketterne landede i et øde område, og et par timer senere blev en tredje raket elimineret i luften af det israelske missilforsvar ved navn »Jernkuplen«.

Der er tale om det andet angreb på cirka en uge. 27. juni blev der nemlig affyret to raketter fra Gaza – de landede også i et øde område – ligeledes uden at forårsage skade.

De seneste måneder har der ellers ikke været affyret raketter, men debatten om mulig israelsk annektering har medført uroligheder de seneste uger og kan være et varsel om en sommer med mere uro.

Israel svarede igen på de palæstinensiske angreb ved at beskyde Hamas-lokationer i Gaza. Selvom det er ikke vides med sikkerhed, at det var Hamas, der stod bag angrebene, har Israel det princip, at man holder terrorgruppen ansvarlig for alle raketter, der affyres fra Gaza – fordi gruppen har kontrollen i hele området. I dette tilfælde forlyder det, at Israel angreb dels en overvågningsbase, dels nogle marker. Hvad angår det sidstnævnte, er der sandsynligvis tale om et angreb på underjordiske raketaffyringsramper, som har været gemt væk. Det har i hvert fald været tilfældet tidligere, hvor Israel har beskudt palæstinensiske marker i Gaza.

Gaza set fra den israelske side af grænsen. (Foto: Kobi Gideon/GPO)

Hamas og Fatah siger, at de vil kæmpe side om side

Det er heller ikke mere end en uge siden, at Hamas – terrorgruppen i Gaza – og Fatah – det parti, der dominerer Det Palæstinensiske Selvstyre på Vestbredden – meddelte, at de søger forsoning. De to grupper har ellers ligget i strid med hinanden i årevis. Og det er slet ikke første gang, de forsøger at indgå et samarbejde. Derfor er der da også en vis skepsis over for, om det vil lykkes denne gang.

Fatah-lederen Jibril Rajoub holdt et fælles pressemøde med den højtstående Hamas-leder Saleh Arouri, som var med via en skærm-forbindelse. Arouri er en berygtet terrorist, som har siddet i israelsk fængsel. I 2018 valgte USA at udlodde en dusør på 5 millioner dollars for Arouri.

De to annoncerede, at de nu vil lægge uenighederne bag sig for sammen at bekæmpe USA’s fredsplan. »Der vil være modstandskamp, hvor alle deltager. Vi vil tage alle midler i brug for at sikre national enhed,« lød det fra Rajoub, som truede med, at »alle muligheder er på bordet«, og at »intifada er et middel«.

Og netop intifada er et ord, der kan vække frygt i den israelske befolkning. Den seneste intifada fandt sted i perioden 2000-05 og bød på utallige terrorangreb, ikke mindst selvmordsbomber, som dræbte mere end 1000 israelere.

I efteråret 2015 og godt et år frem var der mange knivoverfald i Jerusalem og på Vestbredden – dette blev kaldt en »knivintifada«.

Den seneste uges raketangreb er et varsel om, at en mulig israelsk annektering vil medføre terrorangreb i et eller andet omfang.

Det er dog stadig usikkert, om Israel har tænkt sig at gøre alvor af annekteringsplanerne. Lige nu har regeringen travlt med at håndtere coronakrisen, som udvikler sig i den forkerte retning. Antallet af israelere, som har sygdommen lige nu, er 11.600. Det er ikke mange uger siden, det kun var omkring 2.000.

Regeringen og det selvudnævnte »corona-kabinet« (udvalgte ministre og embedsfolk) får en del kritik for håndteringen af genåbningen af samfundet. Kritikken går blandt andet på, at man har været for hurtig til at tillade store og tætte forsamlinger fx i synagoger og skoler.