Vil USA og Iran indgå en aftale om at stoppe krigen?

Mandag kom meldingen fra Donald Trump om, at USA og Iran har haft gode samtaler, og at der er udsigt til en aftale, som vil stoppe krigen.

Han sagde senere, at aftalen vil »gøre Israel meget glad«. Blandt andet fordi aftalen vil medføre, at Iran lover ikke at fortsætte med at udvikle atomvåben.

Det er dog meget svært at forestille sig, at Iran vil gå med til en aftale, som Israel vil være tilfreds med og synes, de kan stole på. Et af Israels mål med denne krig er at eliminere Irans atomprogram – dels ved at bombe atommål, dels ved at fjerne eller ødelægge Irans 450 kilo uran, som er beriget til et niveau, hvor det næsten kan bruges i atomvåben.

Vi kender ikke så meget til detaljerne i den aftale, Trump snakker om, men det er utænkeligt, at Iran vil gå med til at afgive alt deres berigede uran og afvikle deres atomanlæg.

Meldingen kom bag på Israel

Alt tyder på, at Trumps U-vending kom som en overraskelse for Israel. Der gik flere timer, før Netanyahu kommenterede Trumps besked. Og blot dagen forinden havde Israel sagt, at de forventede at fortsætte bombardementerne af regimet i ”flere uger”.

Man kan frygte, at det her mest af alt handler om, at Trump er gået i panik og nu vil gøre alt for at komme ud af krigen, før presset på ham i USA bliver for stort på grund af blandt  andet stigende oliepriser og faldende aktiekurser. Også selvom det betyder, at de oprindelige mål ikke bliver nået.

Trump forsøger dog at præsentere det, som om målet om et regimeskifte er nået, fordi hele topledelsen er blevet dræbt og erstattet af andre. Men den køber hverken Israel eller den iranske befolkning.

Det er selvfølgelig for tidligt at fastslå, om målene er eller vil blive nået. For det er slet ikke sikkert, at den aftale, der ifølge Trump er lige på trapperne, bliver til noget. En kilde fra den israelske regering siger i hvert fald til Jerusalem Post, at sandsynligheden er meget lille. Ifølge kilden skyldes det for det første, at Iran ikke vil leve op til de amerikanske krav om restriktioner på atomprogram og missilprogram - og ikke mindst kravet om at genåbne Hormuzstrædet. Men det skyldes også, at USA ikke vil acceptere iranske krav om, at USA skal betale erstatning for ødelæggelserne.

Et af de spændende spørgsmål nu og her er, om Trump vil forsøge at lægge en dæmper på de israelske angreb, mens han forsøger at få en aftale i hus.

Det bliver også spændende, om Hizbollah står til at blive en del af forhandlingerne. Iran vil gerne have terrorgruppen til at overleve i Libanon, men Israel er sandsynligvis lige på nippet til at iværksætte en invasion af det sydlige Libanon for at intensivere kampen mod Hizbollah.

Budskabet fra Israel har hele tiden været, at Israel og USA er helt enige, når det gælder krigen mod Iran. Men det lader altså ikke til at være tilfældet nu. Trump er tydeligvis mere interesseret i en hurtig afslutning på krigen, end Israel er. Det betyder, at Netanyahu nu skal veje sine ord og handlinger omhyggeligt. Kan han formå at fortsætte krigen mod Iran uden samtidig at komme i konflikt med USA?

En vigtig faktor i alt det her er selvfølgelig, hvilken forfatning det iranske styre er i. Det er meget svært at sige. Man ved ikke engang, hvilken forfatning landets nyvalgte leder, Mojtaba Khamenei, er i. Men at bedømme ud fra Israels meldinger, så er der stadig vigtige mål, som man endnu ikke ramt.

Med den seneste udvikling kan man forestille sig, at Israel vil skrue op for tempoet, fordi de ikke ved, hvornår Trump siger stop.