BibelFokus - nyt kursuskoncept

    Blomstrende mandeltræer på Golan (foto: EHM)

BibelFokus adskiller sig fra de øvrige kurser på flere måder, fortæller generalsekretær Ole Andersen: ” På BibelFokus kurserne vil vi grave dybere, undervisningen bliver mere koncentreret, og der bliver udleveret mere skriftligt materiale. BibelFokus kurserne omfatter desuden både en undervisningsdag i Danmark og et ugekursus i Det Danske Hus i Poriya i Israel.”

Adspurgt om grunden til at lancere et helt nyt kursuskoncept ved siden af det nuværende, svarer Ole Andersen:

 ”Vi får rigtig mange tilbagemeldinger om, at vore kurser i Israel er med til at tænde bibelglæden – og det er jo netop formålet! Samtidig møder jeg jævnligt mennesker rundt om i Danmark, der efterspørger mere dybdeborende bibelundervisning. De savner kurser, hvor undervisningen graver endnu mere i dybden, og hvor der er tid til både de store fantastiske linjer og de mange spændende detaljer i Bibelens tekster.”

Så når man overvejer at tage med på et kursus i Det Danske Hus i Israel, er der nu endnu flere muligheder:

Vælg et af de almindelige kurser af mange forskellig slags, som er præsenteret på hjemmesiden samt i kursuskataloget ”Kurser med udsigt” (udsendt til abonnenter med juli-nummeret af Ordet & Israel), eller vælg et BibelFokus kursus, som er præsenteret på hjemmesiden og i det særlige BibelFokus-katalog (udsendt med september-nummeret af Ordet & Israel).

 ”Ligesom det er en stor fornøjelse at være med på de almindelige kurser, glæder jeg mig rigtigt meget til at være med på det første BibelFokus kursus i maj 2021.”, slutter Ole Andersen.

Læs mere her     Tilmelding her