Discipelskoleholdet E17 er halvvejs.

”På Discipelskolen har vi allerede nået en midtvejsmilepæl. En milepæl, der lige bekræfter, at tiden går så stærkt, at vi ikke forstår det! Vi kan se på den gode og spændende tid, vi har haft, og med taknemmelighed se fremad og glæde os over, at vi har lige så meget godt foran os.”

På skolen bliver disciplene undervist i et nyt emne for hver uge. Det er et intenst forløb, hvor de unge virkelig bliver udfordret og opbygget sammen. Camilla kalder det en vandring.

”Her på Discipelskolen er vi sammen om et fællesskab, hvor vi er sammen på en vandring. En vandring, hvor vi sammen lærer om, hvad det vil sige at være barn af Gud og discipel af Jesus.” Der bliver også tid til andet end undervisning.” Ud over undervisningen har vi en masse fritid. Mange vælger af og til at tage turen ned til Genesaret Sø eller Jordanfloden for at bade, spille fodbold på den lokale fodboldbane eller spille i dagligstuen om aftenen.”

I ugen, der er gået, har disciplene fejret løvhyttefest sammen med den jødiske befolkning i Israel. De byggede deres egen flotte løvhytte og flyttede spisestuen herud hele ugen.

Hvis du har lyst til at følge holdet, kan du gøre det via deres Facebookside "Det Danske Hus". Der produceres en video for hver uge, som du også kan se der. Eller via dette link: Discipelskolehold E17

Hvis du har lyst til selv at komme på Discipelskole, så kan du se mere og finde ansøgningsskema her: Discipelskolen