JoffiKids til inspirationsdag

Da de frivillige var sammen i Århus i weekenden var det for både at lære nyt og  at inspirere hinanden. Der blev også præsenteret et nyt videomateriale.

De frivillige i JoffiKids kommer langt omkring i børneklubber, på lejre og i skoleklasser over hele landet. Her giver de undervisning og laver forskellige aktiviteter, som alt sammen er med til at give kærligheden til Bibelen og Israel videre til børnene. En del af Ordet og Israels visionsplan er netop at give Ordet og Israels DNA videre til næste generation og det sker meget konkret  i JoffiKids.

Hvis man har lyst til at være med i denne gruppe af frivillige, så kan man henvende sig til projektkoordinator Ellen Hessellund Mikkelsen. Har man lyst til at få besøg af en af de engagerede frivillige i JoffiKids, kan man kontakte dem direkte. Se navne mv her på hjemmesiden: JoffiKids