Sponsorløb med et flot resultat

Der blev løbet og cyklet ved Christianskirken i Århus på en fin augustdag. Sponsorløbet ligger normalt i forbindelse med sommerstævnet, men da sommerstævnet i år blev til et enkeltdags-arrangement, fik sponsorløbet sin egen dag. Der var 6 aktører - 4 løbere og 2 cyklister. Den ene løber var Leif Toft, som løb sit eget løb i Jerusalems gader.

Der var en rigtig god opbakning til de aktive løbere/cyklister, hvilket betød, at dagens resultat blev godt 72.000 kr, som går ubeskåret til hjælpearbejdet i Jerusalem. Det bragte ekstra glæde på dagen at vide, at der nu er givet visum til nye unge volontører, så de kan rejse til Jerusalem og arbejde i Yad va Lev. Der har ikke været volontører i arbejdet siden marts 2020.

Hvis man vil se Leifs løb i Jerusalem, kan man se det her.