Ikke som engle er flest - et kig på et af Bibelens mysterier

Bibelen er fuld af fantastiske fortællinger og spændende mysterier, som man kan granske længe. Et af mysterierne er fortællingerne om Herrens Engel i Det Gamle Testamente. Hvem er denne helt særlige engel?

I Anden Mosebog 33,20 siger Gud til Moses: »Du får ikke lov at se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og beholde livet.« Det står helt tydeligt her, at det er umuligt at se Gud ansigt til ansigt og overleve.

Alligevel ser vi mystisk nok, at mange mennesker i Det Gamle Testamente faktisk oplever at møde Gud ansigt til ansigt, men i en engels skikkelse – ofte kaldet Herrens engel.

Gud har skabt mange engle. Ordet engel, som på hebraisk hedder mal’ak, er brugt 214 gange i Det Gamle Testamente, men der er særligt én engel, der skiller sig ud. Omkring en tredjedel af englebeskrivelserne omhandler Herrens engel. Ordet engel betyder »sendebud« eller »budbringer«. Men når man læser beretningerne, ser vi, at Herrens engel i nogle tilfælde ikke bare er en helt almindelig budbringer. For ofte bliver englen beskrevet som selveste Gud, der møder mennesker.

Men hvordan kan det lade sig gøre? Havde Gud ikke sagt til Moses, at et menneske vil dø, hvis det ser Gud ansigt til ansigt?

Mere end en engel

Lad os se på nogle eksempler fra Det Gamle Testamente, hvor mennesker møder Herrens engel.

Første gang vi hører om Herrens Engel, er i Første Mosebog 16,7, hvor Abraham og Saras bortløbne slavinde, Hagar, møder ham. Her læser vi, at Herrens engel taler, som om den selv er Gud, og siger til hende: »Jeg vil gøre dine efterkommere så talrige, at de ikke kan tælles. Hagar giver efterfølgende englen navnet »Du er Gud, der ser«.

Herrens engel er altså ikke kun en engel, som Hagar ser og taler med, men også Gud selv.

Netop det, at man ikke kan se Gud og overleve, var Samsons forældre udmærket klar over, og efter at de havde mødt Herrens engel, var de overbevist om, at de skulle dø.

I Dommerbogen 14 hører vi, at Samsons forældre får besøg af Herrens engel, som fortæller dem, at de skal få en søn. De vælger at ofre til Gud som tak for den gode nyhed. Og så sker der det, at ”»Herrens engel steg op til himlen i flammen«. Først her går det op for Samsons forældre, at det var Herrens engel, de havde haft på besøg. De kaster sig til jorden, og Samsons far udbryder »Nu skal vi dø, for vi har set Gud!« Heldigvis har han en klog hustru, der siger til ham: »Hvis Herren havde besluttet, at vi skulle dø, ville han ikke have taget imod vores brændoffer og afgrødeoffer eller ladet os se og høre alt dette.«

Samsons forældre så altså Gud ansigt til ansigt i mødet med Herrens engel, og de kendte udmærket skriftstedet, som siger, at man ikke kan overleve at møde Gud. Så hvorfor i al verden kunne de overleve dette møde? Og hvordan kunne englen tage imod et offer, som var dedikeret til Gud? Andre steder afviser engle ofre og tilbedelse, men det gjorde Herrens engel ikke.

Vi læser også, at patriarken Abraham har flere møder med Herrens engel, hvoraf det mest bemærkelsesværdige nok var den skræmmende oplevelse ved ofringen af Isak i Første Mosebog 22. Her stopper englen Abrahams hånd, da han skal til at slagte sin søn, og endnu engang ser vi, at Herrens engel omtaler sig selv som Gud, da den siger. »Læg ikke hånd på drengen, og gør ham ikke noget! Nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke vil nægte mig din eneste søn.«  

Derefter sværger Herrens engel ved sig selv og velsigner Abraham.

Englen viser vej gennem ørkenen

For mange er det en overraskelse, at Gud i mange af de kendte beretninger faktisk er omtalt som Herrens engel. Sådan er situationen også, når vi læser om, hvordan Gud åbenbarede sig for Moses første gang. For de fleste er det børnelærdom, at det er Gud, der taler fra den flammende tornebusk, men mange overser faktisk, at Bibelen også her fortæller, at det Herrens engel, der taler til Moses.

Senere opdager Moses, at personen i den brændende tornebusk faktisk er den samme som ham, der fører dem ud af Egypten og viser sig som en ildsøjle og en sky. Herrens engel er altså den, der fører og beskytter Israels folk under ørkenvandringen.

Og da de skal ind i det forjættede land, siger Gud til Moses: »Se, jeg sender en engel foran dig. Han skal bevare dig på vejen og føre dig til det sted, jeg har beredt.  Giv agt på ham og adlyd ham! Du må ikke trodse ham; han vil ikke tilgive jeres synd, for mit navn er i ham« (2 Mos 23,20-21).

Og det er ham – englen fra tornebusken, ildsøjlen og skyen, ham om hvem Gud siger »mit navn er i ham« – der senere tager bolig i tabernaklet. I selveste Guds bolig.

Det er da virkelig et mysterium, der vil noget.

Hvem kan det være?

Dette er bare nogle af de eksempler, hvor vi tydeligt ser, at Herrens engel er Gud. Den taler som Gud og bliver tilbedt som Gud. Men hvordan hænger det sammen med, at man ikke kan se Guds ansigt uden at dø?

Jo, her kan vi finde hjælp i Zakarias’ Bog Zak 3,1-5. Her beskrives en situation, hvor både Herren og Herrens engel er til stede. Englen. Først taler Herren til Satan. Og derefter taler Herrens engel til Josva og tager hans synd væk. Og på helt utrolig vis bliver englen faktisk defineret som Gud i Zak 12,8, hvor der står: »På den dag beskytter Herren Jerusalems indbyggere, og de, der snubler, skal på den dag være som David, og Davids hus skal være som Gud, som Herrens engel foran dem.«

Hvem minder alt dette om? Hvem er denne mystiske Herrens engel, der er Gud, og samtidig er forskellig fra Gud, men som alligevel kan tilgive synder?

Jesus siger, at »ingen har set Faderen, undtagen den, der er fra Gud; han har set Faderen«. Da ingen har set Faderen, men mange personer så Herrens engel, kan Herrens Engel ikke være Gud Fader.Men kan Herrens engel så være Helligånden? I Bibelen står der ikke noget om, at Helligånden tager menneskelig form. Han tager dog form som en due og som tunger af ild pinsedag. Men altså aldrig som et menneske, og det er derfor usandsynligt, at det skulle være Helligånden, der kommer som Herrens engel.

Derfor kommer mange, mig selv inklusive, til den konklusion, at Herrens engel må være Jesus Kristus, der åbenbarer sig inden inkarnationen. 

Johannesevangeliet starter med at beskrive, at Jesus altid har været hos Gud, og Jesus var Gud. Han var forskellig fra Gud, samtidig med at han selv var Gud. Det lyder jo helt parallelt med beskrivelserne af Herrens engel. Men så skriver Johannes, at Guds ord blev et menneske og tog bolig iblandt os.

Nu besøgte Gud os ikke kun i glimt som et menneske, nej, nu blev han som en af os, en menneskesøn i kød og blod. Den, der var lovet os, og som Herrens engel pegede frem imod. Og som skulle ofre sig selv for os, og som i kærlighed skulle bane vejen til det evige liv for os.

En dag tager Jesus tre af sine disciple op på et bjerg, og pludselig bliver han forvandlet og viser dem sin sande identitet. Hans klæder bliver skinnende hvide, meget hvidere, end nogen på jorden kan blege dem.

Herrens engel var Gud, der viste sig som et menneske, og Jesus er Gud, som er blevet et menneske.

En dag kommer Jesus igen, og så skal vi endelig være sammen med vores forløser og se ham, som han er. Det bliver en fantastisk dag – og samtidig en dag, hvor mysterier vil blive åbenbaret, og hvor vi fuldt ud skal forstå.