Svar på argumenter 6: Paulus' omskæring af Timotheus

I en lille artikelserie svarer Ordet og Israels bibelunderviser Morten Vartdal på nogle af de argumenter imod omskæring, som han har mødt hos kristne, der argumenterer med udgangspunkt i Bibelen og deres kristne overbevisning.

Her giver han et modsvar til dette argument:

Argument 6: Paulus’ omskæring af Timotheus havde udelukkende et missionalt formål

Svar:

Tanken bag denne indvending er, at Paulus kun gik med til at omskære Timotheus for derved nemmere at kunne få taleret blandt jøder – ligesom man i andre kulturer klæder sig eller spiser anderledes, end man normalt ville gøre for derved at respektere de mennesker, man lever iblandt. På den måde vil man nemmere kunne missionere iblandt andre folkeslag. Udgangspunktet er altså, at Paulus skulle være imod omskæring, men af hensyn til mission, så gør han det undtagelsesvis.

For det første: Hvis Paulus havde ment, at omskæring var forkert, så ville han selvfølgelig ikke have gjort det – heller ikke undtagelsesvis.

For det andet, så er spørgsmålet, om det egentlig er et argument imod omskæring? Tværtimod kunne det være et argument for jødisk omskæringspraksis? For vi ved, at omskæring betyder enormt meget for jøder og deres identitet, så hvis vi kristne er med til at forbyde jødisk omskæringspraksis, så er vi med til at lukke en dør for evangeliet blandt jøder. Og hvis messianske jøder (Jesus-troende jøder) ikke omskærer deres børn, så vil de ikke på samme måde blive anset som en del af det jødiske folk og derved have svært ved at dele evangeliet med deres landsmænd. Hvis vi virkelig ønsker at nå det jødiske folk med budskabet om deres jødiske messias, så bør vi netop forsvare deres ret til at omskære.

For at vende tilbage til påstanden om, at omskæringen af Timotheus udelukkende havde et missionalt formål, så er det langt på vej korrekt, men ikke helt. Timotheus’ far var græker, og hans mor jøde. Normalt var det faderens religion eller kultur, man fulgte, og derfor blev Timotheus ikke som barn omskåret. På den tid ville jøderne ikke anse Timotheus for at være en fuldgyldig jøde, hvis ikke han var omskåret (det er i øvrigt ikke anderledes i dag blandt religiøse jøder). Paulus ville derfor af hensyn til jøderne i de egne lade ham omskære, så at han kunne fremstå som en af deres egne. Spørgsmålet er, hvad konsekvensen ville have været, hvis ikke Timotheus blev omskåret. I så fald kunne jøderne nemt beskylde ham for at fastholde faderens religion. De vidste jo, at moren var jøde og faderen græker. Hvis han derimod blev omskåret, så kunne de i hvert fald ikke beskylde ham for at tilhøre en græsk religion, men derimod anse ham for at høre til det jødiske folk og tro på Israels Gud.
At Paulus omskar Timotheus, havde rigtignok et missionalt formål. Han behøvede det ikke for at blive frelst, for vi ved fra Paulus’ breve, at omskæring ikke har betydning for troen på den jødiske Messias, Jesus (1 Kor 7,19). Men omskæringen af Timotheus gavnede alligevel i forhold til, hvilket folk han hørte til, og hvem han færdedes iblandt.

Men betyder det, at Paulus omskar alle, der havde med mission at gøre i områder med mange jøder? Nej, for Titus var ikke jøde (Gal 2,3), men han tjente fx menigheden i Korinth (2 Kor 8,16-24), hvor der i byen var mange jøder – endda jøder, som havde gjort meget modstand mod Paulus og den messianske jøde, synagogeforstanderen Sosthenes (ApG 18,1-17). Det fortæller os, at Paulus på ingen måde ønskede, at kristne hedninger skulle omskæres – heller ikke selvom de færdedes i områder med mange jøder. Derimod kunne han sagtens gå ind for at den Jesus-troende Timotheus blev omskåret, fordi han havde jødisk afstamning.