Den bibelske tradition »at tælle omer«

Har du nogensinde talt dagene til noget, du virkelig glædede dig til? Tiden går så langsomt, når man holder øje med den på den måde. Og det er Gud – ikke overraskende – godt klar over, og han bruger det til at tydeliggøre noget for os. Det, jeg taler om, er den bibelske tradition med at »tælle omer«.

I 3 Mos 23, hvor Gud beskriver alle højtiderne, siger han: »Derpå skal I tælle syv uger frem fra dagen efter sabbatten, den dag I bringer svingningsneget; det skal være syv hele uger; I skal tælle halvtreds dage frem til dagen efter den syvende sabbat; da skal I bringe Herren et nyt afgrødeoffer.«

Jesus blev korsfæstet i påsken og genopstod på tredjedagen, som er den dag, hvor »optællingen af omer« begynder, og steg op til himlen ti dage før pinsen, hvor Helligånden kom. I fyrre af de nøje optalte halvtreds dage gik Jesus omkring på jorden. Han hang ud med sine venner, han spiste sammen med dem og snakkede med dem. Især i begyndelsen. 40 dage! Er du klar over, hvor lang tid det er?

Ligesom enhver mor ved, præcis hvor langt ni måneder føles, ved det jødiske folk, præcis hvor lang tiden mellem påske og pinse føles, for de skal tælle dagene. Halvtreds dage. Syv uger. Hver dag tælles omer. Det er lidt som at have en julekalender, bare uden chokolade … og i dobbelt så lang tid.

Og hvad er en omer, tænker du måske. Det er en måleenhed, som svarer til ca. 3,5 liter. Nogle gange bruges ordet neg, fordi en omer svarer nogenlunde til mængden, man skal bruge for at binde et neg. Så instruktionen lyder altså, at man skal svinge et neg foran Herren, og derefter tælle syv uger, indtil hvedehøsten er moden, og det er tid til ugefesten.

Svingningen af neget skal foregå sammen med ofringer af dyr, korn og ny vin, kaldet førstegrøden. Paulus nævner, at dette foregriber Jesu opstandelse: »Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen« (1 Kor 15,20).

Det var ikke bare et fatamorgana eller en hallucination. Thomas stak fingrene i de sår, naglerne havde mejslet i Jesu hænder, og så det gabende hul i hans side. På et tidspunkt så mere end 500 mennesker ham på én gang.

Han opstod fra de døde efter påske, i fyrre dage var han iblandt dem, lærte dem om Guds rige og forklarede, hvordan han opfylder profetierne. Derefter tog han plads ved Faderens højre hånd en uge før pinse.

Det er en forbløffende tanke. Prøv selv at »tælle omer« – at markere dagene mellem påske og pinse – og få en håndgribelig fornemmelse af, hvor længe det egentlig var, vores Herre vandrede rundt på jorden efter at have besejret døden for os alle.