75 år og stadig et mysterium

»Hvor var Gud i disse dage? Hvorfor var han tavs? Hvorfor fik ondskaben lov at triumfere?« Ordene kom fra Sanislaw Zalewski ved mindehøjtidelighed 27. januar foran porten ind til nazisternes udryddelseslejr Auschwitz. Anledningen var 75-årsdagen for befrielsen af lejren. Den 94-årige Sanislaw Zalewski var en af de 200 overlevende tidligere auschwitzfanger, som deltog i højtideligheden sammen med regeringsledere og kongelige fra 50 forskellige lande.

Spørgsmålene hænger fortsat ubesvarede i luften. Sanislaw fortalte, hvordan han i sin underbevidsthed stadig kan høre skrigene fra de nøgne kvinder, som blev jaget ud af togvognene og op på lastbilernes lad og kørt direkte til gaskamrene. »Gud er et mysterium,« tilføjede han.

Jeg har to gange inden for det sidste halve år fået spørgsmålet: Hvorfor tillod Gud Holocaust? Bag spørgsmålet har jeg begge gange fornemmet fortvivlelsen og afmagten hos både spørgeren og mig selv. Hvis der bare fandtes en god forklaring på ondskaben, så var det lettere at leve med. Men vi har ikke forklaringen. Guds tavshed forbliver et mysterium.

Men det er til alt held ikke alt omkring Gud, der er et mysterium. Vi ved for eksempel, at Gud har forbudt at slå ihjel. Når massemord gøres til en industri, er det en utvetydig overtrædelse af Guds bud. Men frem for alt forkynder Det Nye Testamente i sin kerne, at Gud kom til jorden i Jesus Messias. Han gik selv ind under lidelse og død for vores skyld. Så kan det godt være, at vi ikke har noget svar på, hvorfor Gud tillod Holocaust, men vi ved i hvert fald, hvad grunden ikke er. Det kan ikke være, fordi han ikke elsker det jødiske folk. Det kan ikke være, fordi han er ligeglad. »For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn …« (Joh 3,16).

Det løser på ingen måde alle gåderne bag den uretfærdige ondskab her i verden. Men det stemmer med Paulus’ ord i Romerbrevet kapitel 11, når han siger om Israel, at »i forhold til udvælgelsen er de elskede, og det er de for fædrenes skyld. For sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke.«

Lad os – i respekt for de millioner af uskyldige mennesker, der, alene fordi de var jøder, fik frataget al menneskelig værdighed og derefter blev myrdet – ikke glemme historien her 75 år efter. Og så lader vi Gud være sin egen forsvarsadvokat.