Hvor er venstrefløjspartierne?

Siden Anden Verdenskrig har danske jøder ikke følt sig mere utrygge, end de gør i dag.

I dag skal politiet beskytte jødiske 14-årige drenge, der spiller fodbold, og en jødisk bisættelse i København. I dag tør en ung jødisk studerende ikke fortsætte sine studier på Roskilde Universitet af frygt for sin sikkerhed, og flere jøder skjuler den davidsstjerne, de ellers i mange år har gået med om halsen, når de går på gaden.

Derfor var det højaktuelt, da der 14. januar blev afholdt en konference om antisemitisme i Danmark på Christiansborg. Men da konferencen sluttede af med en paneldebat med deltagere fra en række politiske partier, manglede der nogen. Heriblandt Alternativet og Enhedslisten.

De manglende repræsentanter fra venstrefløjspartierne sprang i øjnene efter mere end et år, hvor politiske dagsordener, som fylder meget på venstrefløjen, er blevet koblet sammen med modstand mod zionisme.

Således har klimaaktivisten Greta Thunberg det seneste år flere gange kædet klimakamp og antizionisme sammen og erklæret, at zionismen skal knuses.

Således var der bannere på kvindernes kampdag i 2024 med teksten »antizionisme er feminisme«, og Mette Frederiksen fik at vide, at hun ikke var feminist, når hun støttede Israel.

Det er ikke kun de politiske budskaber, der er blevet knyttet op på kampen mod zionisme. Således vedtog Enhedslisten 5. maj 2024 en erklæring om, at partiet er antizionistisk.

Alle partier – også Alternativet og Enhedslisten – stemte i juni 2024 for at styrke indsatsen mod antisemitisme. Det sender et stærkt signal om politisk opbakning til danske jøder. Men i længden kan venstrefløjen ikke leve med antizionismen. Bag modstanden mod zionismen – at jøderne har ret til at bo i deres forfædres hjemland – ligger antisemitismen. Intet andet folk nægtes en nationalstat over 75 år efter statens oprettelse.

Var det antizionisme, der var grunden til, at venstrefløjspartierne ikke ønskede at medvirke ved en konference om antisemitisme i Danmark? Det er tragisk, hvis det er sådan, det forholder sig. Tragisk for de danske jøder, der virkelig har brug for politisk sammenhold på tværs af partiskel, sådan som vi så det i juni, da alle danske partier stemte for en styrkelse af indsatsen mod antisemitisme. Men det er også tragisk for venstrefløjen selv, der ikke i længden kan leve med den antisemitisme, der blomstrer bag antizionismens figenblad.

Modstanden mod antisemitisme bør ikke være en sag, der afhænger af, hvor man sætter sit kryds ved det næste valg. Derfor skal de, der stemmer til venstre for midten, kæmpe for at fastholde modstanden mod antisemitisme. Samtidig må de, der sætter krydset længere mod højre, ikke tage patent på modstanden mod antisemitisme. Dertil er sagen alt for vigtig. For de danske jøder – og for venstrefløjen.