Gud bevare Israel

I oktober blev Israel tvunget i krig. Hamas’ kyniske nedslagtning af tilfældige civile og gidseltagningen efterlod Israels regering med et folkekrav, som er yderst vanskeligt at indfri: Befri gidslerne og eliminér muligheden for fremtidige angreb fra Gaza.

Det har en høj pris – både internationalt, økonomisk og ikke mindst menneskeligt. Samtidig har det vist sig, at nationens kollektive tillid til Israels teknologi og overlegne militær-materiel var fejlagtig. Overraskelsesangrebet 7. oktober 2023 kommer til at efterlade ar på den jødiske folkesjæl – ikke alene i Israel, men i hele verden.

Omfanget af antisemitisme og ekstremistisk islamisme i form af protester og trusler mod Israel og jøder på sociale medier har efterfølgende nået nye højder. Det minder os om, at det har en pris at være Guds demonstrationsfolk.

I Ordet og Israel har vi tit brugt vendingen: Se på Israel – lær om Gud. Også i den nuværende situation gælder det, at Gud er suveræn og kan tage det onde, der sker, og vende det, så det kan tjene hans opdragelse af os og hans kærlighed til os. Selv om vi ikke altid kan se det, har han overblikket, for han er skaber af himlen og jorden.

I skrivende stund er det militære løsninger og internationalt diplomati, man satser på. Men hverken våben eller mennesker kan bevare Israel. Det land blev til og eksisterer af én årsag – sådan som det blev forudsagt af Israels profeter i Det Gamle Testamente. Formålet med Israel er velsignelse af alle jordens folkeslag – inklusive palæstinensere og alle arabiske folk. Støtte og forbøn for Israel er i sidste ende også til gode for alle andre.

Selv om vi ikke kan redde Israel eller stille nogen garantier, har jøder i Israel og alle andre lande i verden gavn og glæde af, at vi som troende venner af Israel støtter og opmuntrer – og efter bedste evne forsvarer dem mod alle slags uretfærdigheder, som bliver begået imod dem. Vi kan støtte i ord, bøn og handling!

Selv om Israel som folk endnu ikke har set Messias som deres frelser, har Gud ikke forkastet sit folk. Han er ikke færdig med dem. Gid arret fra terrorangrebet må bidrage til, at mange flere sætter deres lid til ham, som alene kan frelse og skabe varig fred.

Vi skal heller ikke forkaste Israel, men tværtimod stå skulder ved skulder med dem. Vi må bede om og tro på, at Gud kan vende det onde, så det i sidste ende må tjene til gode ikke alene for Israel, men for hele verden.

Israel er trængt, men han, som bevarer Israel, sover ikke. Gud våger over sit folk, og vi er tættere på slutfasen end nogensinde før: »Amen, kom, Herre Jesus!« (Åb 22,20).