Kirkens historie kræver varsomhed over for Israel

Israel er anderledes. Som kristne har vi et anderledes forhold til Israels folk end til noget andet folk i verden.

Den Gud, vi tror på, kalder sig selv for Israels Gud. Han har valgt at åbenbare sig gennem det, han har gjort i Israel. Intet andet folk har den rolle i åbenbaringen.

Når vi læser i Bibelen, læser vi en bog, der på alle måder er fyldt af Israel. Intet andet folk præger vores Bibel på den måde.

Men der er én måde mere, hvorpå Israels folk adskiller sig fra alle andre folk. Det er Israels rolle i kirkens historie. Det er en mørk historie. Siden oldkirken har væsentlige dele af den kristne kirke alt for ofte foragtet og forfulgt jøder.

Foragten er kommet til udtryk, når kristne har betragtet det jødiske folk som forkastet af Gud. Alle de gode ord i Det Gamle Testamente om Guds fremtidstanker for Israel er blevet læst, som om de udelukkende handlede om kirken og ikke længere gælder Israel.

Forfølgelserne har været talrige. Når jøder løgnagtigt fik skylden for pest og andre katastrofer (læs artiklen om beskyldninger om ritualmord i dette nummer). Eller når kristne i påsken ville hævne Jesu død på de jødiske »gudsmordere«.

Intet andet folk i verden har været udsat for så meget ondt fra den kristne kirkes side. Kirkehistoriens antisemitisme gør, at kirkens forhold til det jødiske folk adskiller sig fra forholdet til alle andre folk.

På grund af denne historie må den kristne kirke i dag optræde med følsomhed over for jøder.

Vi skal være ekstra forsigtige, når vi taler om jøderne i forbindelse med Jesu død, så vi ikke uden at ville det viderefører mørke traditioner fra kirkehistorien.

Vi skal være omhyggelige, når vi taler om løfterne til Israel i Det Gamle Testamente, så vi ikke kommer til at fortsætte en sørgelig erstatningsteologi. Vi har lov til at betragte os selv som medarvinger til disse gode løfter. Som Gud er over for Israel, er han også over for os. Men vi har ikke lov til at fratage Israel løfterne.

Vi skal passe på ikke at bruge Israels folk som det onde modbillede til os selv. Når Bibelen taler om Israels hårde hjerter, er det, for at vi skal se, at vores hjerter er hårde – ikke for at vi i hovmod skal se ned på Israel.

Kirkens historie over for det jødiske folk kræver varsomhed. Ellers svigter vi sandheden. Og så kan vi ikke dele den kærlighed, jøden Jesus har vist os, med hans landsmænd.