Magt forpligter
Når du sidder med dette magasin i hænderne, er det andet parlamentsvalg i Israel på bare fem måneder overstået, og sandsynligvis er regeringsforhandlingerne fortsat i gang.
Det helt store spørgsmål inden valget er: Netanyahu eller ej?
Som den nu længst siddende premierminister i staten Israels historie har Benjamin Netanyahu sat sit præg på det israelske samfund. Samtidig har hans til tider kontroversielle personlighed særligt i de seneste år skabt stor diskussion om, hvorvidt han er den rette leder.
På den ene side har han været Israels premierminister i en lang periode med økonomisk fremgang og forbedrede diplomatiske forbindelser til en række lande, og han er blevet kendt som en leder, der kan forsvare landet over for dets fjender.
På den anden side står han over for flere sager, hvor han er sigtet for bestikkelse og svig. Sager, som han selv afviser blankt, men som anklagemyndigheden fastholder. Han kan derfor forvente at blive retsforfulgt af den stat, han selv er leder for.
Hvis han er uskyldig, håber vi, at han bliver frikendt. Men hvis han er skyldig, skal han dømmes. Israels profeter talte særdeles hårdt mod folkets ledere, når de var korrupte eller misbrugte deres magt. Samme etiske standard bør staten Israel følge i dag.
Netanyahu har i forbindelse med disse sager uden held forsøgt at opnå politisk immunitet og begrænse statsadvokatens beføjelser. Han er altså ikke kun i krig med medierne og oppositionen, men også med sit eget statsapparat.
Disse forskellige forhold giver indtrykket af, at demokratiet i Israel bliver presset af landets egen leder.
Man kan spørge sig selv, om Benjamin Netanyahu er blevet magtfuldkommen, og om han primært sætter statens eller sine egne interesser øverst. Og med et lettere omskrevet citat kan man sige, at »et land skal have en leder, men en leder skal ikke have et land«.
Uden i øvrigt at tage politisk stilling vil vi i Ordet og Israel håbe på og bede for, at Israel efter valget 17. september får en regering og en regeringsleder, der kan værne Israels folk og land både over for trusler udefra og over for trusler mod landets demokrati og det grundlag, det har eksisteret på siden grundlæggelsen.