Israel mindes ofre for Holocaust

I dag er den årlige Holocaust-mindedag, hvor man i Israel mindes de seks millioner jøder, der mistede livet under Anden Verdenskrig.

Klokken ti lød en sirene, og traditionen tro standsede folk med deres gøremål for at mindes ofrene i to minutter. På gaderne standsede al trafik og folk steg ud af deres biler for at vise deres sympati for ofrene.

I år er temaet for mindedagen »Genskabning af deres identiteter: Det enkelte individs skæbne under Holocaust«. Det kom blandt andet til udtryk i Knesset, som afholdt en mindeceremoni med overskriften »Hver person har et navn«. Her blev navne på nogle af de mange ofre læst op i to timer.

Også ved Holocaustmuseet Yad Vashem i Jerusalem har der vanen tro været en ceremoni med mindetaler af blandt andet Israels præsident, Reuven Rivlin, og premierminister Netanyahu. De to talere havde temmelig forskellige budskaber til forsamlingen. Rivlin brugte sin taletid på dels at hylde de Holocaustoverlevere, der siden gav deres liv i Israels krige, dels at sige, at man ikke skal se antisemitisme steder, hvor der ikke er antisemitisme. Han talte også om vigtigheden af det enkelte menneskes værdi: »Mennesker er elskede. Hvert menneske er skabt i Guds billede (…). Vi kan ikke være tavse over for de forfærdelige ting, som sker langt væk og lige ovre på den anden side af grænsen. At bevare ens menneskelighed, det er det enorme mod, som er testamenteret til os af ofrene [for Holocaust], og af jer, som har overlevet shoah.«


Israelere mindes ofrene for Holocaust i to minutter.

Netanyahu: Vores fjender er i skudlinjen

Premierministeren havde en mere hård tone i sin tale. Han tog fat i den aktuelle sag om dokumenter, der viser, at de allierede under krigen allerede i 1942 kendte til koncentrationslejrene uden at gøre noget ved det. »Hvis stormagterne havde gjort noget ved dødslejrene i 1942 – og det eneste, der var krævet, var gentagne bombninger af lejrene – kunne de have reddet fire millioner jøder og millioner af andre mennesker,« sagde han. Ifølge Netanyahu var Holocaust muligt på grund af tre faktorer: hadet til jøder, global ligegyldighed over for overgrebene og det, at jøderne i diasporaen var så svage og ikke kunne forsvare sig selv.

Netop jødernes manglende evne til at forsvare sig selv under krigen brugte han som afsæt til at hylde staten Israels forsvar og vigtigheden af netop at kunne holde fjenderne ude af landet: »De, som forsøger at slå os ihjel, stiller sig i skudlinjen,« lød budskabet til Israels fjender, som ønsker at udslette landet. Den hårde tone og kontante tilgang til forsvar af landets grænser, sagde han videre, var nødvendig for sikkerheden.

Dermed kan Netanyahus tale ses som et forsøg på at grundfæste sit omdømme som en premierminister, for hvem Israels nationale sikkerhed har allerhøjeste prioritet. Det er meget muligt, at mange israelere er kritiske over for Netanyahus nuværende regering; blandt andet dens bosættelsespolitik, de høje huspriser og Netanyahus personlige sager med mistanke om at have modtaget gaver og lavet aftaler under bordet med ejeren af dagbladet Yedioth Ahronoth. Men i sidste ende har han bevaret sin magt i så mange år, fordi mange stoler på, at han er den bedste til at beskytte Israels grænser, og fordi han ikke undervurderer Israels fjender. Netop dette omdømme blev styrket gennem dagens tale.

I eftermiddag vil der – ligeledes traditionen tro – være den årlige De Levendes March fra Auschwitz til Birkenau – en strækning på knap 3 kilometer.