Mulig palæstinensisk forsoning fjerner ikke forskellene
Hamas har accepteret Fatahs krav om at få opløst den administrative komite, som fungerer som en slags regering i Gazastriben. Det er sket i et forsøg på at skabe en forsoning mellem de to grupper, som kontroller i Gaza (Hamas) og på Vestbredden (Selvstyre/Fatah).
Der er dog stadig lang vej til en decideret forsoning mellem de to grupper, og historie viser, at det for alvor bliver svært, når der skal forhandles om mere konkrete foranstaltninger. Hvem skal have kontrollen med Gaza? Vil Hamas lade sine sikkerhedsstyrker komme under Abbas’ kontrol?
Det er dog stadig et relativt stort skridt fra Hamas’ side, som fik ny politisk leder i skikkelse af Yahya Sinwar tilbage i februar 2017. Han er kendt som ekstremistisk, men har vist sig at være mere pragmatisk end forventet, hvilket opløsningen af den administrative komite vidner om.
Sinwar har sammen med Ismail Haniyeh været i Cairo siden sidste uge. Det er nemlig Egypten som eventuelt skal være mægler, hvis reelle fredsforhandlinger skal etableres. Der har ikke været den store respons fra Mahmoud Abbas og de øvrige ledere på Vestbredden, men det forlyder, at han er villig til at igen at sende mere strøm ind i Gaza. Siden sommer har han begrænset mængden af strøm til Gaza for at lægge pres på Hamas. Denne energikrise kan muligvis også være en forklaring på, at Hamas’ beslutning kommer netop nu.
Yahya Sinwar har været Hamas' leder i Gaza siden februar 2017. At han nu kæmper for forsoning med Abbas og Fatah/Selvstyret på Vestbredden, ligner ham ikke, da han er kendt som en hardliner selv inden for Hamas.
Det forholder sig dog også sådan, at Israel har et ganske velfungerende sikkerhedssamarbejde med Selvstyret, som et tæt forbundet til partiet Fatah. Og i Israel vil man ikke være begejstret for at samarbejde mellem de palæstinensiske grupper. Hamas, som af de fleste betragtes som en terrorgruppe, ønsker åbenlyst Israels udslettelse og har udkæmpet flere krige med Israels, senest i sommeren 2014. Derfor følger Israel selvfølgelig udviklingen. Først og fremmest ønsker man ikke, at Hamas får større politisk indflydelse i de palæstinensiske områder. Men på trods af det bemærkelsesværdige træk fra Hamas bevarer man roen. Der har tidligere været optræk til forsoning mellem Fatah og Hamas, uden at det er blevet til noget. For under et år siden var der endda udskrevet palæstinensisk valg både i Gaza og på Vestbredden, men det blev aflyst cirka en måned før valgdagen.
Timingen af Hamas’ udmelding er også værd at bemærke. I overmorgen skal Abbas mødes med Donald Trump i forbindelse med den årlige samling i FN’s Generalforsamling. Her håber Abbas at få at vide, hvilke planer den amerikanske præsident har for den fred, som han flere gange har talt om som noget realistisk – dog uden at tale om tostatsløsning eller andre konkrete fredsplaner.
Mens Trump altså er på diplomatisk talefod med Abbas, vil han nok være bekymret ved tanken om et samarbejde med Hamas. Derfor bliver det interessant at se, hvilken grimasse Abbas stiller op, hvis snakken med Trump falder på den mulige forsoning. Det er faktisk heller ikke til at vide, om Abbas overhovedet er interesseret i forsoning. Det kan potentielt indskrænke hans magt og rokke ved det samarbejde, der lige nu er mellem Selvstyret og de israelske sikkerhedsmyndigheder og efterretningstjenester.
Hamas får støtte af Iran
Der er mange grunde til, at en forsoning mellem Fatah og Hamas vil skabe bekymring. For Trump vil det besværliggøre planerne om fred, fordi Hamas jo ikke ønsker fred med Israel. Et andet forhold er, at det er kommet frem, at Hamas igen modtager støtte fra Iran, angiveligt 60-80 millioner dollars om året. Iran valgte ellers at stoppe støtten til Hamas i 2012, fordi terrorgruppen nægtede at støtte Assad i Syrien.
Trump er indædt modstander af den atomaftale, som blandt andet USA indgik med Iran for to år siden – en aftale, som har betydet, at Iran i dag har langt flere penge end dengang. Penge, som altså går til terrorstøtte.
Også Hizbollah i Libanon har glæde af Irans forbedrede økonomi. Ifølge Jerusalem Post modtager den libanesiske gruppe nu hele 800 millioner dollars om året fra Iran. Før aftalen var det 200 millioner dollars.
Stor militærøvelse
Den store økonomiske støtte til Hizbollah forklarer, hvorfor Israel for nylig gennemførte den største militærøvelse i tyve år. Her simulerede de israelske styrker en krig mod Hizbollah ved grænsen til Libanon og i hele det nordlige område. Man trænede også evakuering af de borgere, som bor i det udsatte område.
Siden krigen mellem Hizbollah og Israel i 2006 har terrorgruppen oprustet sit lager af missiler, som de især har fået fra Iran.