Der er nok at tage fat i for medarbejderne i Jerusalem

Kirsten Østerbys arbejdsopgaver har ændret sig en del efter angrebet 7.oktober. Udover nogle faste opgaver, som hun altid har, så kommer der mange nye og forskelligartede opgaver henad vejen. En af disse opgaver er at tage på landbrugsarbejde i nærheden af Gaza. Læs her om Kirstens arbejdsdag i moshaven Yated:

”Hver dag kører der en bus fra Jerusalem. Den kører til området tæt på grænsen til Gaza. Her ligger der mange kibbutzer og moshaver, som leverer rigtig meget af Israels landbrugsproduktion.

De plejer at have udenlandsk arbejdskraft og også en del arabere fra Gaza, men de er der ikke længere, og der er derfor stor brug for enhver hjælp, de kan få.

I bussen sidder der frivillige, der har valgt at bruge deres dag på at hjælpe farmerne med deres landbrug. Sidste torsdag var jeg selv afsted på denne volontøropgave.

De fleste dage kører bussen kun fra Harpe-broen i den anden ende af Jerusalem. For nylig fandt jeg imidlertid ud af, at der hver torsdag også kører en bus fra Beitar Street tæt på, hvor jeg bor. Da bussen kører allerede kl. 6, så betyder det en del, om jeg skal bruge tid på at komme til den anden ende af byen, eller bare skal gå 10 minutter.

Denne torsdag var vi i Yated, en moshav ca. 5 km fra grænsen til Gaza. Yated har ikke været omtalt i forbindelse med angrebet 7. oktober, men de havde også ”besøg” af terrorister den dag.

I 40 timer måtte moshavens beboere sidde i beskyttelsesrum. De første timer uden el og telefonforbindelse og dermed uden at vide, hvad der foregik.

Farmeren, som vi skulle hjælpe sidste torsdag, havde siden 7. oktober været indkaldt til hæren som reservist, og når han havde fri herfra, havde han sin gård i moshaven at se til.

Farmeren (i den sorte t-shirt) og de to kvinder, der koordinerer hjælpen. (foto KØ)

Vores opgave var at binde peberplanter op på snore og beskære dem en smule. Et arbejde, man godt kan passe, mens man går og småsnakker lidt. Der var god mulighed for at fortælle, at der er kristne, der støtter Israel. Jeg har vist ikke før prøvet så mange gange på en dag at skulle svare på, hvorfor jeg er i Israel. De andre frivillige var stort set ældre israelere, mange virkelig søde mennesker. Jeg fik stor respekt, for deres indsats. Uge efter uge tager de afsted med bussen tidligt om morgenen fra Jerusalem for på den måde at bidrage med det, de kan.”


Kirsten i gang med at nippe peberfrugt-planter

Hvis man har lyst til at læse mere om 7.oktober og moshaven Yated er her et par muligheder:

En beretning om en drusisk kvinde fra Yated, som bliver moshavens rednings-kvinde d 7. oktober.

En personlig beretning om en af de fordrevne fra netop Moshav Yated. Det er en af flere beretninger under overskriften: ”Uprooted” (”Rykket op med rode”)

Maria og Frederiks arbejdsuge 

Også for Maria og Frederik, som er unglederpar i Joffihuset, er arbejdsdagen meget anderledes end sædvanligt.

Lige nu er de eneste beboere i huset, der ellers også plejer at være hjem for 8 unge volontører. Da Maria og Frederik ankom, gik de hurtigt i gang med at sætte skik på Joffihuset, som trængte til en kærlig hånd. Sidste uge fik de gjort en masse i gårdhaven, så den nu igen står fin og hyggelig, klar til at tage imod de unge Yad va Lev-volontører, som forhåbentlig snart kan komme til Israel.

”Vi nyder meget at Joffihuset har en rumlig gård med gode rum. Vi har brugt en del tid på havearbejde og rengøring, som er helt forventeligt, når det har stået næsten uberørt i seks måneder”, fortæller Maria og Frederik.


Husets gode gamle stole er blevet efterset, og limet hvor det trængte (foto FK)

Der er blevet klippet "hæk" (en mur af efeu)og studset træer.

 Frederik renser kloakken (foto MK) 

Sidste uge havde de påskeferie fra deres volontørarbejde i vuggestuen, den blev blandt andet brugt på at tage på tur med Kirsten.

De fortæller:”I søndags var på en skøn ørkentur, hvor vi så Maktesh (et stort krater), gik i Melørkenen, og besteg Sodomas bjerg. Det er dejligt, at vi kan tage ud og opleve landet og få nogle oplevelser, vi håber på at kunne give videre til kommende volontører.”

Maria og Kirsten i ørkenen (foto FK)