Bliv medarbejder i Jerusalem eller i Det Danske Hus

Nu er der flere muligheder for at blive en del af flokken i Israel

I 2026 åbner Ordet og Israels arbejde i Israel igen efter at det i en årrække at kørt på lavt blus på grund af krigen.

Derfor har vi nu åbnet for ansøgninger til tre forskellige stillinger i henholdsvis Jerusalem og Poriya (Det Danske Hus).

Alle stillinger er med start slut juli/start august 2026.

 

Yad va Lev-medarbejder(e) i Jerusalem

Vi søger en medarbejder eller et ægtepar til at have primært ansvar for de skiftende senior og 40+ Yad va Lev hold, der kommer til Jerusalem for at hjælpe og opleve Israel. 

Du/I får blandt andet ansvaret for planlægningen af deres volontørarbejde inkl. arbejdsplaner, kontakt til arbejdssteder samt introducere seniorer og 40+ hold til deres arbejdssteder.

Derudover vil du/I også have ansvaret for at planlægge og stå for undervisning på ture i Jerusalem og rundt omkring i Israel.

Du kan læse mere om jobbet her.

 

 

Ungleder(e) i Jerusalem

Vi søger to medarbejdere (et ægtepar eller to singler) til at være med til at skabe rammerne for vores Yad va Lev-volontører i Joffihuset samt indgå i det frivillige arbejde i Jerusalem.

Du/I kommer til at have medansvar for de praktiske, sociale og åndelige rammer for volontørerne i Joffihuset, deltage i volontørarbejdet samt medansvar for at planlægge og lede ture rundt i landet for volontørerne.

Du kan læse mere om jobbet her.

 

 

Ungmedarbejder på Discipelskolen

Vi søger en ungmedarbejder, der kan stå for mange af de praktiske ting i forbindelse med et discipelskoleophold.

Som ungmedarbejder vil du bl.a. skulle transportere undervisere til og fra lufthavnen og sørge for madplaner og indkøb.

Stillingen er en tidsbegrænset stilling på 3 måneder og er ulønnet. Men du får rejse, forsikring, kost og logi betalt samt ar rig mulighed for at være en del af fællesskabet på skolen samt mulighed for at deltage i noget af undervisningen og turene, når der er tid.

Du kan læse mere om jobbet her.

 

Hvis du har nogen spørgsmål til de opslåede stillinger, så kontakt endelig landssekretær Nicklas Lautrup-Meiner: tlf: 22 54 02 75 eller via nicklas@ordetogisrael.dk.