Tag på bibelkursus i Det Danske Hus i april
Det er med stor glæde, at Ordet og Israel nu igen kan invitere indenfor i Det Danske Hus i Poriya.
16.-23. april er der nemlig bibelkursus med temaet »Forår i Jesu fodspor i Galilæa«. Kurset er for alle, der har lyst til at få åbnet Bibelens ord i Bibelens land, og som kunne tænke sig at opleve det smukke forår i Galilæa.
Ordet og Israels generalsekretær, Jens Lomborg, står for undervisningen, og han glæder sig: »Med Det Danske Hus som base vil vi åbne Bibelen og rejse i Jesu fodspor i Galilæa og ved Genesaret Sø. På nogle af de steder, hvor Jesus som voksen levede og prædikede, skal vi læse de bibelske beretninger om Guds frelse i menneskers liv, både for jøder og hedninger,« fortæller han.
Hver dag begynder med bibelundervisning i Det Danske Hus efterfulgt af undervisning on location. Her går turen til Tel Dan, Gilboas Bjerge, Bet Shean, Nazaret, Cæsarea ved Havet, steder ved Genesaret Sø såsom Magdala og Kapernaum samt en sejltur på søen – og flere andre spændende steder.
Ud over Jens Lomborg er Birgitte og Lars Frølund med som kursusledere. De sørger for at planlægge meget af det praktiske før og under kurset. Det betyder, at man som kursist har god tid til at fordøje de mange indtryk uden at skulle tænke på planlægning, transport, madlavning, drikkepenge osv.
Værd at vide om kurset:
- Dato: 16.-23. april 2026
- Pris: 8.500 kr. Prisen inkluderer ikke flybilletten og transport mellem lufthavnen og Det Danske Hus (Ordet og Israel vil være behjælpelig med at tilrettelægge transporten til og fra lufthavnen). Al øvrig transport i Israel, alle entreer, fuld pension og overnatning i Det Danske Hus er inkluderet.
- Rejseledere: Birgitte og Lars Frølund
- Underviser: Jens Lomborg
- Tema: »Forår i Jesu fodspor i Galilæa«
- Gitte og Henrik Hansen er i køkkenet og sørger for dejlig mad
- Tilmelding: Senest 1. marts.
- Der er plads til 18 deltagere. Man bor på dobbeltværelse.
Læs mere om livet som kursist i Det Danske Hus her.

Det Danske Hus i Poriya ved Genesaret Sø
