Danske jøder har omskåret deres drenge siden 1622
Omskæring er en ceremoni, som betyder rigtigt meget for jøder og har gjort det i alle år – fra patriarken Abraham, der som den første blev omskåret, til vore dage (Første Mosebog).
Ceremonien praktiseres fortsat blandt jødiske samfund – uanset om vi taler om dybt religiøse, observante jøder eller om jøder, der har en særdeles perifer tilknytning til jødedommen.
Officielt kom de første jøder til Danmark i 1622, hvor Christian 4. inviterede dem. De skulle bo i Glückstadt (der i dag er en del af Tyskland), og siden dengang er der i Danmark blev foretaget omskæring af jødiske drengebørn på ottendedagen. Naturligvis under forudsætning af, at barnet er rask.
For eksempel kan ceremonien bliver udsat i nogle uger, hvis den nyfødte har gulsot. Hvis lægen skønner, at der er den mindste risiko for barnet ved indgrebet, udsætter eller aflyser man det.
Argumenter for og imod
De seneste 20 år har jeg deltaget i den offentlig debat om, hvorvidt man skal forbyde omskæring i Danmark. Diskussionen er tiltaget, og enkeltpersoner og organisationer har søgt at få vedtaget et forbud. Senest med et borgerforslag i Folketinget.
Naturligvis er debatten især tiltaget, fordi det muslimske mindretal – der også praktiserer omskæring – er vokset meget her i landet. I den jødiske menighed omskæres 10-20 drenge årligt. Og siden 1622, hvor de første jøder altså kom til Danmark, er der mig bekendt ikke sket nogen alvorlige uheld eller varige skader i forbindelse med omskæring i de jødiske menigheder her i landet.
Modstanden mod omskæring baserer sig især på to argumenter. Det ene er barnets ret til selvbestemmelse. Argumentet lyder, at man ikke skal foretage et indgreb på et lille barn, før det selv kan tage stilling til omskæring. Det tolkes at være tilfældet, når drengen eller den unge mand fylder 18 år.
Det andet argument imod omskæring er påstanden om, at omskæring får en negativ medicinsk eller seksuel indflydelse på den omskårne. Der foreligger dog en række internationale, videnskabelige rapporter, der peger på fordele ved omskæring. For eksempel anbefaler WHO, at man omskærer drenge i Afrika, da AIDS spredes langt mindre blandt omskårne mænd.
Forældre har indflydelse på deres barn
Man kan med god grund påpege, at forældre tager mange varige beslutninger på barnets vegne i løbet af barndommen. Det gælder eksempelvis væsentlige spørgsmål om opdragelse, børnehave og skolevalg, og hvor det er nødvendigt, tager forældrene beslutning om kosmetiske operationer af »flyveører« eller lignende.
Jo yngre barnet er, jo mindre indflydelse har det på sin egen situation. Det føler vi som forældre ganske naturligt. Jo mindre offentlig indblanding i den daglige børneopdragelse, jo bedre. Selvfølgelig er der en grænse, men den ligger langt fra beslutningen om omskæring af otte dage gamle drenge.
En trussel mod jødisk liv i Danmark
Man kan dog ikke undgå at overveje følgende: Er ønsket om forbud mod omskæring et udslag af antisemitisme? Et forbud vil ramme det jødiske mindretal meget hårdt, og fortsat jødisk liv i Danmark vil næppe være muligt, hvis man ikke må opfylde dette vigtige jødiske påbud.
I lang tid var det min opfattelse, at det antisemitiske islæt i debatten var meget lille. Men da en lægekollega for et stykke tid siden foreslog, at jøder skulle angive deres religion som værende en såkaldt interessekonflikt, når de skrev videnskabelige artikler om omskæring, dukkede tanken om antisemitisme op igen. Det er fortsat min opfattelse, at det drejer sig om få mennesker, men de træder nu mere tydeligt frem.
Egentlig betyder de forskellige argumenter for og imod ikke så meget i jødisk sammenhæng. Omskæring er et meget vigtigt påbud for jøder, og set fra et jødisk synspunkt er omskæringsritualet ikke til debat. Det drejer sig om mere end religion og tro. Det drejer sig om et tilhørsforhold på godt og ondt uden egentligt rationelle argumenter. Derfor er diskussionen skæv og foregår oftest på forbudstilhængernes præmisser. De accepterer ikke de jødiske præmisser, og derfor taler man ofte forbi hinanden. Desværre!