Shabbat shalom

Tænk, at den største højtid er en ugentlig tilbagevendende festdag. Og er der noget, et længere ophold i Israel kan give én, så er det at få øjnene op for den velsignelse, Gud har givet os med en ugentlig hviledag.

Især hvis man har opholdt sig i Jerusalem, som bliver en helt anden by, når sabbatten går ind. Ugens travlhed kulminerer med de sidste indkøb fredag eftermiddag, hvor især shukken (marked) er så proppet med handlende, at man må tage albuerne i brug for at komme igennem.

Men når solen går ned og sabbatssirenen lyder over byen, så sænker der sig en mærkbar ro. Trafikken, med sit kaos og dytten, stilner af, og butikkerne lukker og slukker. I stedet for at se fortravlede mennesker haste fra A til B, ser man folk slentre afsted – måske endda midt ude på gaden – på vej til synagogen eller til legepladsen med børnene.

I et døgn holder næsten alt pause, og fokus skifter. Fra hektisk hverdag til hellig hviledag.

Da Gud fortalte Moses om sabbatten, sagde han, at israelitterne skulle holde sabbatten i slægt efter slægt. Som en eviggyldig pagt og et tegn mellem Gud og israelitterne, for at de skulle vide, at Gud er Herren. Gud sagde, at de skal huske og holde sabbatten – og netop med henblik på disse ord tænder de jødiske husmødre to lys ved sabbattens begyndelse. En tradition, jeg forsøger at tage med mig på mine søndage her i Danmark: at have to stearinlys stående, som dagen igennem minder mig om, hvilken dag det er, og hvilken velsignelse der hviler over den.

For i Danmark er helligdagen langtfra så mærkbar som i Jerusalem. Roen og hvilen er ikke givet i et samfund, hvor søndag blot er endnu en dag med præcis samme muligheder for to-do-lister, indkøb og arbejde som ugens seks andre dage. Her kan det være sværere at finde ro med god samvittighed. Men Guds gave i form af denne helligdag blev tydelig for mig i Jerusalem.

For mange af os har nogle søndage – måske især som barn – været fyldt af kedsomhed i stedet for højtidsfejring. Men sabbatten giver os virkelig grund til at fejre. Hviledagen minder det jødiske folk om, at de blev udfriet fra århundreders slaveri i Egypten. Ugentligt påmindes vi altså om Guds trofasthed i generationer. Samtidig peger hviledagen frem mod den evige sabbatshvile sammen med Jesus Messias på den nye jord. Se, dét er anledning til at fejre og til at lovprise Jesus, som for en ufattelig høj pris købte og betalte vores billet til den evige sabbatshvile.

Må dine søndage blive fyldt med shabbat shalom.