Danmark bekæmper Israelfjendsk holdning i FN – stemmer imod fire resolutioner

”Det er fundamentalt forkert, at Israel som det eneste land i verden har et helt dagsordenspunkt dedikeret til sig i FN’S Menneskerettighedsråd. Derfor vil Danmark i morgen – af princip – stemme NEJ til alle resolutioner under rådets punkt 7.”

Sådan lød beskeden torsdag fra Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen, på Twitter. Det er en meget opsigtsvækkende beslutning, at Danmark nu så tydeligt siger fra over for Menneskerettighedsrådets hetz mod Israel. Danmark har været medlem af rådet siden 1. januar, men har tidligere haft for vane – sammen med de øvrige EU-lande – at stemme for israelkritiske resolutioner i FN. Og faktisk er Danmark ikke det eneste EU-land, der går nye veje. Også Storbritannien, Østrig, Ungarn, Bulgarien og Tjekkiet har i dag støttet Israel i Menneskerettighedsrådet.

Oprindeligt var det planen, at der under punkt 7 (Israel-punktet) skulle være 5 resolutioner. Men den ene – og mest omtalte – blev flyttet til et andet punkt. Som en reaktion på blandt andet Danmarks principielle boykot af punkt 7.

 
FN's Menneskerettighedsråd har hovedkvarter i Geneve. (Foto: Wikimedia)

Fordømmer Israel for "drab på civile"

Den mest omtalte resolution er den, der bakker op om en rapport foretaget af en gruppe, der er nedsat af Menneskerettighedsrådet. I rapporten, som er 250 sider lang, fordømmes Israel for den måde, militæret i løbet af 2018 responderede på de tusindvis af demonstranter i Gaza, som deltog i Hamas’ såkaldte March of Return: demonstrationer med det erklærede formål at rive grænsehegnet ned og invadere Israel.

Ifølge rapporten har de israelske soldater skudt og dræbt civile, som ikke deltog i demonstrationerne og ikke udgjorde en fare. Men spørger man det israelske militær, var der langtfra tale om fredelige demonstranter, hvilket video og billeder da også viser meget tydeligt. De hundredvis af brændende balloner, som er blevet sendt ind over Israel, er også et godt eksempel på, at rapporten tager fejl, når den påstår, at der primært var tale om fredelige demonstranter. Rapporten påstår også, at kun cirka 30 ud af de – ifølge rapporten – 183 dræbte tilhørte en terrorgruppe, primært Hamas. Men ifølge Hamas selv var langt flere demonstranter deres medlemmer.

”Kommissionens rapport vil blot tilskynde Hamas til at bruge den civile befolkning som skjold og som et middel til at ramme Israel, og den vil dermed bringe civile på begge sider af hegnet yderligere i fare,” sagde Israels FN-ambassadør i Geneve om rapporten.

Resolutionen, som bakker op om rapporten, blev flyttet til et anden punkt end punkt 7, og derfor var Danmark ikke bundet af løftet om at stemme imod. Det betød, at Danmark undlod at stemme. Resolutionen blev – ikke så overraskende – vedtaget med 23 stemmer for og 9 imod. Derudover undlod 14 lande af stemme, mens et land var fraværende. Dermed var der faktisk et lille flertal, der ikke stemte for. 24 ud af 47 lande stemte ikke for. Dem, som stemte imod, var Australien, Østrig, Brasilien, Bulgarien, Tjekkiet, Fiji, Ungarn, Togo og Ukraine.

Tav og stemte imod

Ved de fire resolutioner under punkt 7 stemte Danmark imod. For eksempel stemte vi imod den resolution, der fordømmer Israel for at have ”besat Golanhøjderne fra Syrien” i 1967. I alt 16 lande stemte imod den, mens 23 stemte for.

Den primære grund til at stemme imod fra dansk side var altså det principielle i, at Israel modtager negativ særbehandling. Derudover valgte man også at tie stille under punktet for på den måde at vise, at man er imod, at der findes sådan et særskilt punkt om Israel.

Beslutningen får stor opbakning fra flere danske politikere. Det gælder for eksempel Per Stig Møller og Søren Espersen. Også justitsminister Søren Pape Poulsen bakker op og skriver på Facebook: ”Det her er vigtigt. Israel skal behandles med respekt - og i øvrigt på lige fod med alle andre lande. Sådan er det desværre ikke i dag. Israel har som det eneste land i verden et helt dagsordenspunkt dedikeret til sig i FN’s Menneskerettighedsråd. Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Derfor vil Danmark i morgen - af princip - stemme NEJ til alle resolutioner under Rådets dagsordenspunkt.”

På den politiske venstrefløj er holdningen dog en anden. Partiledere fra Alternativet, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre skrev for nylig i Politiken, at de hellere ser Danmark bruge sin plads i rådet til at ”presse Israel”. Også Holger K. Nielsen fra SF har sagt, at ”det ikke holder”, at Danmark af princip stemmer imod resolutioner mod Israel.

Den israelske ambassadør i Danmark, Benny Dagan, kritiserer venstrefløjens manglende opbakning til regeringens linje. I Politiken skriver han: ”Mit spørgsmål til de fire danske partiledere er: Vil I virkelig associeres med diktaturstater, som styrer FN’s Menneskerettighedsråd? Eller, for at give fred mellem Israel og palæstinenserne en virkelig chance, er I for en gangs skyld klar til at arbejde sammen om at stoppe fordomme og moralsk forfald i FN’s Menneskerettighedsråd – eller rådet for korrupte diktatorer og dobbeltmoralske regeringer?”

Mange israelfjendske lande

Grunden til, at resolutionerne bliver vedtaget, er, at Menneskerettighedsrådet primært består af mellemøstlige, asiatiske og afrikanske lande, som er imod Israel. De støtter palæstinenserne i konflikten og bruger Menneskerettighedsrådet til at kæmpe den kamp. Det betyder grotest nok, at Israel bliver fordømt mere end lande som Nordkorea, Syrien, Iran og Venezuela, hvor millioner af menneskers rettigheder krænkes på en måde, som ikke tåler sammenligning med Israel.

Fordømmelsen af Israel er også helt uforholdsmæssig stor, når terrorgruppen Hamas og deres behandling af den palæstinensiske befolkning i Gaza næsten ikke nævnes i resolutionerne.

Blandt medlemmerne af Menneskerettighedsrådet er: Afghanistan, Kina, Cuba, Congo, Egypten, Irak, Pakistan, Filippinerne, Qatar, Saudi-Arabien og Somalia. Danmarks medlemskab varer i tre år. Det bliver spændende at se, om Danmarks, Storbritanniens, Østrigs, Australiens og andre landes modstand mod rådet besættelse af at fordømme Israel for alvor kommer til at ændre noget. I dag blev første skridt taget, og landenes modstand har vakt stor opmærksomhed.