Kort nyt: Det kniber med den indbyrdes "forståelse" mellem Iran og USA

Iran og USA’s forståelsespapir hænger i en tynd tråd

Iran og USA indgik i juni en 14-punksaftale – et såkaldt forståelsespapir – der skulle stoppe krigen og bane vej for en mere permanent fredsaftale. Noget af det første, der ifølge aftalen skulle ske, var, at Hormuzstrædet skulle genåbnes.

Men nu ser det ud til, at den aftale hænger i en tynd tråd. Mandag og tirsdag blev tre handelsskibe angrebet med missiler eller droner i Hormuzstrædet. Qatar og USA beskylder Iran for at stå bag angrebene, og det er da også svært at se, hvem det ellers skulle være. De tre skibe sejlede ad en nyetableret rute, som går langs Omans kyst. Iran er imod denne rute, fordi de mener, at de har ret til at kontrollere søfarten og opkræve told. Og det kan de ikke, når skibene sejler helt op ad Omans kyststrækning.

Mandagens og tirsdagens angreb førte så til, at USA i løbet af natten til onsdag dansk tid har angrebet mere end 80 iranske mål – især mange iranske skibe. Som modsvar til det har Iran angrebet cirka lige så mange amerikanske mål i Bahrain og Kuwait – altså amerikanske militærbaser i disse lande.

Onsdag formiddag dansk tid har Trump sagt, at han betragter aftalen som værende »død«. I samme ombæring beskylder han det iranske styre for at være »løgnere«, »onde« og diverse andre skældsord.

Det er dog for tidligt at erklære aftalen for død. Hvis interessen er der, kan forhandlingerne om en mere permanent aftale godt fortsætte. Det er sandsynligt, at man skal betragte angrebene som et forsøg fra begge parter på at vise modparten, hvor grænsen går. Selvom der er skrevet under på et papir, er meget stadig til "forhandling" i form af fx Irans forsøg på at standse ruten langs Omans kyst og i form af USA's angreb, der markerer, at Iran ikke har krav på told og kontrol i strædet.

Lige nu lader det til, at der ikke er meget indbyrdes ”forståelse” mellem de to lande, selvom de altså for nylig har underskrevet et ”forståelsespapir”. Især halter det altså med den indbyrdes forståelse af, hvem der må sejle hvor i Hormuzstrædet.

Krig mellem regering og Højesteret intensiveres

I løbet af den seneste uge er krigen mellem Israels Højesteret og regering eskaleret.

Først kom regeringen med en udtalelse om, at man ikke anerkender Højesterets nylige beslutning om at lade det råd, som regulerer landets kommercielle tv- og radio-stationer, få dispensation til at mødes, selvom rådet ikke har de ti medlemmer, som ellers er påkrævet.

Rådet skal aktuelt tage stilling til et købstilbud på Channel 13, som er en regeringskritisk kanal.

Regeringen udpegede i marts et helt nyt råd, efter at det gamle råds mandat udløb. Men mange klagede til Højesteret over det nye råd, som de mente var valgt ud fra politiske motiver. Også Israels rigsadvokat opfordrede til at annullere udpegelsen. Retten valgte så foreløbig at fastholde det gamle råd, mens man ser på, om det nyudpegede råd er valgt på ærlig og redelig vis. Den beslutning førte til, at nogle af det gamle medlemmer trak sig, og derfor er rådet nu i mindretal.

Det skal siges, at regeringen ikke aktivt kan forhindre rådet i at mødes. Så selvom det teknisk set er en forfatningsmæssig krise (fordi regeringen underkender Højesterets beslutning), så ender vi her ikke i en situation, hvor systemet i praksis kollapser.

Det kan til gengæld ske i en anden sag. Justitsminister Yariv Levin har nemlig opfordret regeringen til at afvise rettens beslutning om, at valget af ny ombudsmand/statsrevisor skal gå om. Det besluttede retten, fordi flere medlemmer af Knesset (som er dem, der vælger en person til posten), filmede sig selv i stemmeboksen. Og det må man ikke. Afstemningen skal være anonym.

Hvorfor filmede de sig selv? Det forlyder, at de var blevet afkrævet det af regeringen, som gerne ville være sikker på, at Michael Rabello blev valgt – hvilket han blev. Rabello er i øvrigt Netanyahus personlige advokat. Og derfor er det i sig selv kontroversielt, at han vælges til en post som uafhængig embedsmand. Det er naturligvis endnu mere kontroversielt, når afstemningen så i øvrigt ikke overholder reglerne.

I denne sag kan det blive rigtig grimt. For hvis regeringen ignorerer Højesterets beslutning, så kan man forestille sig et scenarie, hvor Rabello møder op på arbejde, og så skal staten (og helt konkret de personer, der skal give ham nøglen til kontoret) jo vælge, om de følger regeringens linje, eller om de følger Højesteret, som altså siger, at valget af Rabello er ugyldigt.

Så skal de give ham nøglen og byde ham velkommen? Eller skal de sige »du arbejder da vist ikke her«? Den situation er udtryk for en forfatningsmæssig krise.

Frygter salg af kampfly til Tyrkiet

Tirsdag mødtes Donald Trump og Tyrkiets præsident, Erdogan, i Ankara, hvor der holdes NATO-topmøde.

Det sker på et tidspunkt, hvor præsidenten overvejer at sælge de amerikanske F35-kampfly til Erdogan. Det er kontroversielt, blandt andet fordi Tyrkiet også har det russiske missilforsvarssystem S400. Hvis de også får F35-fly, kan de måske bruge kombinationen af de to ting til at finde ud af, hvordan S400 kan opdage F35-fly på radaren -  og dermed svække værdien af flyene.

Trump sagde tirsdag, at han ”bestemt overvejer” at sælge de avancerede fly til Tyrkiet.

I Israel er man bekymret over Trumps gode relation til Erdogan, som siden 7. oktober 2023 har vist sig som en stor Hamas-sympatisør og blandt andet har opfordret til Israels udslettelse.  For nylig sagde Erdogan, at zionisme er  »en folkemorderisk, besættende, ekspansionistisk ideologi«.

Diasporaminister Amichai Chikli sagde tirsdag, at Erdogan er »en grotesk hybrid af Hitler og Sinwar” (Hamas’ leder 7. oktober 2023).