Kort nyt: Nye angreb på Iran, bosættervold og partikabale
USA angriber Iran, som svarer igen i Jordan og Emiraterne
I en måned har der ikke været militære angreb mellem USA og Iran. Men søndag aften angreb USA to iranske raketaffyringsramper på øen Larak i Hormuzstrædet. En talsperson fra USA centralkommando (Centcom) siger, at iranske soldater blev set i færd med at gøre klar til at affyre missiler med søminer. USA er ellers for nylig blevet færdige med at rydde den internationale skibsrute i Hormuzstrædet for miner.
Iran siger, at de har svaret igen ved at angribe to amerikanske militærbaser i Jordan med ballistiske missiler samt en amerikansk base i Emiraterne med droner. Emiraterne afviser, at basen er blevet ramt, men siger til gengæld, at de har nedskudt droner over havet.
Ifølge Iran har de amerikanske angreb dræbt to soldater.
USA har ikke angrebet Iran i en måned, fordi man i stedet forsøger at få has på regimet i Teheran ved at stramme de økonomiske sanktioner. Blandt andet har Trump besluttet at sanktionere andre lande, der handler med Iran. Derudover blokerer USA stadig Hormuzstrædet for iransk eksport.
I sidste uge sagde finansminister Scott Bessent: »Vores mål er at kappe enhver økonomisk livline, som holder dette tyranniske regime i live, indtil Teheran står helt alene.« Senest er det kommet frem, at USA vil sanktionere en stor bank, som altså formodentlig handler med iranerne. Amerikanerne håber altså på at isolere Iran fuldstændig økonomisk.
Men samtidig med det vil amerikanerne sørge for, at i hvert fald nogle skibe kan sejle igennem Hormuzstrædet. Blandt andet ved at forhindre iranerne i at lægge flere miner, som vi så med gårsdagens angreb. Skibstrafikken i strædet er meget begrænset i forhold til, hvad det var før krigen. Ifølge Trump var der i sidste uge 24 skibe, der sejlede igennem. Før krigen var det cirka 130 dagligt.
Tidligere på sommeren angreb USA og Iran også hinanden dagligt over en længere periode, uden at det trak Israel ind i krigen igen. De næste dage vil vise, dels om angrebene fortsætter, dels om Israel også denne gang kan undgå at blive involveret.
Bosættere invaderede palæstinenseres hus i Qusra
I flere uger har en større gruppe bosættere belejret nogle få huse i udkanten af den palæstinensiske by Qusra på Vestbredden. Israelske soldater har været udstationeret der og har forsøgt at fjerne bosætterne. I en kort periode evakuerede de nogle familier fra husene for bedre at kunne fjerne bosætterne.
Lørdag skete der så en ny udvikling. Her trængte ”dusinvis” af bosættere ind i et af husene og barrikaderede sig derinde. Angiveligt mens husets palæstinensiske beboere også var derinde. Senere på dagen fjernede soldater bosætterne. En palæstinensisk kvinde blev såret.
Senere på dagen fordømte premierminister Netanyahu angrebet. Det er sjældent, han gør det. Fordømmelsen skal nok ses i lyset af at det internationale samfund har bevågenhed på Qusra. I sin udtalelse sagde han blandt andet, at bosætterne ”skader Israels internationale ry”.
I weekenden fandt der også et bosætterangreb sted ved Jalud på Vestbredden. Her blev en palæstinensisk familie og en gruppe journalister fra mediet NBC News. Mediet offentliggjorde selv optagelser af, at journalisterne bliver overfaldet med køller, i forbindelse med at de interviewede en palæstinensisk kvinde. Kvinden tilhører ifølge palæstinensiske medier en familie, som flere gange er blevet angrebet af bosættere, og NBC News ønskede at fortælle hendes historie.
Også dette angreb blev fordømt af Netanyahu.
Nyt parti skaber bekymring hos Netanyahu
Som vi skrev om i sidste uge, er der kommet mange nye partier. Det seneste skud på stammen er den tidligere IDF-general Ofer Winters højrefløjsparti »Israels folk« (Amcha Yisrael). De ønsker en bred højrefløjsregering. De israelske medier sammenligner partiet med det nationalreligiøse parti Religiøs Zionisme ledet af Bezalel Smotrich.
De første meningsmålinger siger, at »Israels folk« kommer ind i Knesset med 4-5 mandater. Problemet for Netanyahu er, at mange af partiets vælgere ser ud til at være personer, der tidligere har stemt på enten Likud eller et af de to nationalreligiøse støttepartier.
Den gode nyhed for Netanyahu er dog, at Winter har sagt, at han ikke vil gøre Netanyahus største rival, Gadi Eisenkot, til premierminister. Han har dog også kritiseret Netanyahu – men samtidig sagt, at han ser Netanyahu som højrefløjens leder.
Premierminister har selv udtrykt bekymring. Han har sagt, at Winters parti kan ”vælte blokken”. Det kan ske, både hvis partiet kommer ind, og hvis det ikke gør. Hvis det ikke gør, vil stemmerne være spildt. Og skulle partiet komme ind, ja, så er det højst usikkert, om Winter, hvilke krav han vil stille til Netanyahu. Winter har fx sagt, at der er ”brug for nye folk” efter 7. oktober.
Netanyahus har mindst lige så stor grund til bekymring over de mange højrefløjspartier, der ser ud til ikke at komme over spærregrænsen på 3,25 procent. Mange af deres vælgere er nemlig også tidligere Likud-vælgere.