Mindehøjtidelighed i Herning - læs talerne

Hjemvendte unge og medarbejdere deltog også i mindehøjtideligheden (foto EllenHM)

Fælleskomiteen for Israel havde arrangeret mindehøjtideligheden i Herning 22. oktober. 

Tale af Ole Andersen, generalsekretær i Ordet og Israel
Holdt i Herning 22. oktober 2023 ifm. mindehøjtidelighed.

 Alle ønsker fred!
- Hamas vil have fred.
- FN vil have fred.
- Israel vil have fred.
- Vi, der er her i dag, ønsker fred.

 Hvorfor er der så ikke fred? Fordi der er forskel på fred!

Hamas ønsker en fred, som de tror opstår efter udslettelsen af Israel. Det er den fred, Hamas ønsker: gravens fred!

Dele af FN og nogle politikere ønsker en fred her og nu, der giver Hamas mulighed for at planlægge nye grusomme terrorangreb, endnu blodigere og grusommere end terroren lørdag 7. oktober. En fred, der gør det muligt for Hamas at opbygge endnu større lagre af raketter og våben – for at kunne slå endnu flere israelere ihjel.

Der er et eksempel fra historien på, hvad sådan en fred kan føre til. I 2006 var FN med til at indgå en aftale om våbenhvile mellem Hizbollah i Libanon og Israel. Aftalen betød, at der ikke måtte være raketter og våben i det sydlige Libanon.

Hvordan er det gået? I dag er det sydlige Libanon spækket med hundrede tusinder af raketter og våben.

Hvorfor? Fordi Vesten – og os i Danmark – har ønsket en overfladisk, falsk fred, der har tilladt Hizbollah at opbygge en uhyggelig, militær trussel mod Israel. Derfor har Vesten – inklusive os i Danmark – set  gennem fingre med, at Hizbollah har indført ekstreme mængder af våben i strid med aftalen fra 2006. Vi har ønsket ’fred’, og nu står Israel over for en uhyggelig stærk militærmagt i Sydlibanon. Hvis Hizbollah går ind i krigen nu, kan store dele af det nordlige Israel blive ødelagt og mange israelere blive dræbt – på grund af den fred, vi i Vesten har ønsket i de sidste mange år.

Vores ønske om ”fred og ro” kan komme til at koste mange israelere og libanesere livet!

Jo, der er virkelig forskel på fred!

Vi ønsker en anden slags fred. En fred, hvor Israels folk bor i tryghed med sikre grænser.

Den forfærdelige lørdag for to uger siden sad jeg i et beskyttelsesrum i Jerusalem. Mens Hamas-folk myrdede, massakrerede og mishandlede børn, unge, ældre bare 60 km væk, lød raketalarmen gang på gang i Jerusalem. Hver gang løb vi i beskyttelsesrum. Én gang stod vi der en gruppe danskere og to israelske familier. Den ene familie havde en pige på cirka 10 år. Hun stod helt forkrampet, mens tårerne stille løb ned ad hendes kinder af frygt.

Vi ønsker en fred, hvor israelske børn ikke skal græde af frygt. Hvor israelere ikke skal massakreres af vilde terrorister fra Hamas.

Vi ønsker en fred, hvor palæstinenserne kan leve uden Hamas’ islamistiske diktatur og uden krig og rædsler. Hvor palæstinensiske børn ikke skal flygte af frygt for israelske bomber, fordi Hamas har bygget underjordiske militære anlæg under deres boliger eller affyrer raketter klos op ad deres skolegårde.

Der er forskel på fred.
- Vi ønsker ikke Hamas’ gravfred, hvor Israel er udslettet
- Vi ønsker ikke fred til, at terrororganisationer kan opruste til nye terrorangreb
- Vi ønsker en fred, hvor Israel og dets naboer bor sammen i tryghed.

Der er forskel på fred. Ligesom der er mange andre forskelle.

Hamas fejrede bestialske mord og overgreb med jubel og triumf.
* Vi jubler ikke, når palæstinensere lider.

Hamas bortførte brutalt over 200 uskyldige, civile mennesker, inklusive 30 børn. En af den er den 9 måneder gamle Kfir. En anden er drengen Ohad, der i morgen skal fejre sin 9-års fødselsdag som gidsel i et eller andet mørkt fangerum hos Hamas.
* Israel kidnapper ikke børn og uskyldige civile som gidsler.

Når Hamas-militante begår terror, bliver de hyldet som helte.
* Når ekstreme israelere begår terror, bliver de arresteret og fordømt af det store flertal.

Hamas’ venner i Tunesien brændte en synagoge ned for få aftener siden.
*Israels venner brænder ikke moskeer eller noget som helst andet ned. Hvis enkelte galninge skulle gøre det, fordømmer vi det stærkt og oprigtigt.

Hamas’ venner i Berlin kastede brandbomber mod et jødisk center.
* Vi israelsvenner kaster ikke brandbomber mod palæstinensere.

Hamas’ venner i Argentina truede for få dage siden med at dræbe ”alle jøder”.
* Israels venner ønsker ikke at dræbe palæstinensere.

Hamas’ danske venner i Odense brænder israelske flag af.
* Israels danske venner brænder ikke palæstinensiske flag af.

Hamas’ danske venner spreder frygt hos mange danske jøder.
* Vi danske israelsvenner generer ikke danske palæstinensere.

Når Hamas’ venner i Danmark demonstrerer, vrimler det med palæstinensiske flag i København, Odense og Gellerupparken.
* Når danske venner af Israel demonstrerer, plejer politiet at bede os pakke flagene væk, inden vi går hjem. For vores sikkerheds skyld. Den forskel forarger mig helt vildt!

Vi er ikke her i dag, fordi vi hader palæstinensere!! Selvfølgelig ikke!

Vi er her i dag:

► for at mindes de 1400 israelere, der blev dræbt i meningsløs terror.
► for at udtrykke vores forfærdelse og vores støtte til de over 200 gidsler (inklusive Ohad, der fylder 9 i morgen) og til deres familier
► for at vise vores støtte og kærlighed til Israels folk og Danmarks jøder.

Men jeg står her ikke bare på grund af den politiske overbevisning, at Israel har ret til at eksistere og forsvare sig. Jeg står her også som kristen.

Ned gennem kirkens historie har der desværre været kristne, der mente, at kristne har lov til at forfølge jøder.

Jeg står her for højt og tydeligt at sige, at vi er mange kristne, der tager fuldstændig afstand fra kirkens antisemitiske historie.

* Had til jøder strider mod Bibelens bud om næstekærlighed.
* Had til jøder strider mod den kendsgerning, at Jesus var jøde. Derfor har vi som kristne et særligt bånd til det jødiske folk.

Også derfor støtter vi staten Israels ret til at eksistere uden terror!

I Bibelen er der en stærk opfordring: Bed om fred for Jerusalem (Salme 122,6).

Det er virkelig fred, shalom. Ikke Hamas’ falske fred. Ikke fred til at forberede terror.

 Gid Gud snart vil lade den fred komme – til liv for både israelere og deres naboer!

Shalom!

Der var også andre talere bl.a. Christian Mejdahl, Søren Pape og Inger Støjberg. Derudover var der en skriftlig hilsen fra Søren Gade og Israels ambassadør til Danmark Læs dem her:

Christian Mejdahl     SørenGade    Inger Støjberg

(Foto: Ellen HM)