En profetisk salme om Messias' kongemagt

Under en bibelmaraton i vores menighed fik jeg for alvor øjnene op for Salme 72. Den sprænger rammerne for, hvad der kan rummes inden for kong Salomos kongedømme, selv om han på den tid var en mægtig konge på jorden.

Det blev klart for mig, at salmen må handle om den lovede Messias, som skal fødes i Davids slægt. Og hvis ordene skal opfyldes, som de står, kan jeg ikke se det anderledes, end at der må være tale om noget, der skal ske i vores nuværende verden før den endelige dom og skabelse af en ny himmel og en ny jord.

Det vil ske, når Guds ord til jomfru Maria om Jesus går i opfyldelse: » … og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige« (Luk 1,32-33).

Dette løfte ligger i forlængelse af det løfte, Gud gav til kong David: »Når dine dage er omme, og du har lagt dig til hvile hos dine fædre, vil jeg lade en af dine efterkommere, dit eget kød og blod, efterfølge dig, og jeg vil grundfæste hans kongedømme. Han skal bygge et hus for mit navn, og jeg vil grundfæste hans kongetrone til evig tid« (2 Sam 7,12-13).

Mere end Salomo

Salme 72 er en kongesalme, som sandsynligvis blev til i forbindelse med Salomos kroning til konge. Om den er skrevet afSalomo eller af David til Salomo kan vi ikke sige med sikkerhed, idet overskriften »Af Salomo« også kan oversættes »Til Salomo«. Vers 20 kunne tale for, at den er skrevet af David: »Her slutter Davids, Isajs søns, bønner.«

Salmen begynder som en bøn (vers 1-2), men går derefter over til at være et profetisk ord om, hvordan kongen vil blive i sin regeringstid. Der profeteres om, at han vil regere med retfærdighed, og at freden skal være stor i landet. Og der tales om, at hans ry skal nå ud til andre folkeslag, og at de vil vise ham stor respekt og ære.

Disse udsagn gik i opfyldelse under Salomos regeringstid. Tænk for eksempel på beretningen om, hvordan han handlede med visdom og retfærdighed, da to kvinder stredes om et lille barn. Eller da dronningen af Saba kom langvejs fra for at give ham gaver og med egne ører høre hans visdom.

Men det, vi skal bemærke, er, at mange ord i salmen sprænger denne ramme og ikke blev opfyldt under kong Salomo. Det gælder salmens beskrivelse af omfanget af kongens kongedømme – både tidsmæssigt og geografisk.

Det tidsmæssige kommer blandt andet frem i vers 5-7: »Han skal leve, så længe solen og månen er til, slægt efter slægt … Som regnen falder på nyslåede enge, som regndråber væder jorden, skal retfærdighed blomstre i hans dage og freden være stor, til månen forgår«.

Disse ord gik ikke i opfyldelse under kong Salomo, og de er heller ikke siden gået i opfyldelse. Men det vil ske, når Jesus Kristus kommer igen i herlighed og sætter sig på Davids trone i Jerusalem og genopretter riget for Israel. At det vil ske, fremgår af hans svar til disciplene efter hans opstandelse: »Mens de nu var sammen, spurgte de ham: ’Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?’ Han svarede: ’Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt’« (ApG 1,6-7).

Den geografiske forskel på kongen i Salme 72 og kong Salomo ser vi i vers 8, 11, 17 og 19: »Han skal herske fra hav til hav og fra floden til jordens ender … Alle konger skal kaste sig ned for ham, alle folkeslag skal tjene ham … De skal velsigne sig i ham, alle folk skal prise ham lykkelig … Hans herlighed skal fylde hele jorden.«

Nok havde Israel under kong Salomo en geografisk størrelse, som det hverken før eller siden har haft, og der herskede fred til alle sider. Og nok nåede kong Salomos ry ud til mange folkeslag. Men man kan ikke sige, at han herskede til jordens ender, og at alle folkeslag tjente ham. Eller at Guds herlighed fyldte hele jorden via ham og hans kongedømme.

Udtrykket »fra hav til hav« i vers 8 minder om nogle ord i Zakarias’ Bog, der blev skrevet flere hundrede år senere: »Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af fryd, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl. Jeg tilintetgør vognene i Efraim og hestene i Jerusalem, krigsbuerne skal tilintetgøres. Han udråber fred til folkene, han hersker fra hav til hav og fra floden til jordens ender« (Zak 9,9-10).

Det interessante er, at evangelierne i forbindelse med Jesu indtog i Jerusalem på æselryg kun citerer første halvdel af denne profeti. Den anden del (vers 10) blev nemlig ikke opfyldt ved Jesu første komme og er stadig ikke opfyldt.

Derfor var apostlenes spørgsmål til Jesus i ApG 1,6 ganske naturligt: »Herre, er det nu …?«. Og Jesus afviser ikke, at opfyldelsen en dag vil komme ved hans hånd! Men han kan ikke sige hvornår.

Retfærdighed på jorden

Der er én ting, der er kendetegnende ved det kongedømme, der omtales i Salme 72, én ting, der helt særligt karakteriserer Jesus Kristus som konge, og som gentages flere gange i salmen: »Han forbarmer sig over svage og fattige, han redder de fattiges liv; fra undertrykkelse og vold udfrier han dem, deres blod er dyrebart i hans øjne« (vers 12-14).

Jesus står på den svage og nødstedtes side. Sådan var det, da han vandrede rundt i Israel i tre år, og sådan vil det være, når han regerer som konge over hele jorden. Den åndelige tilstand i Israels folk blev i den gamle pagts tid generelt målt på, hvordan de tog sig af de svageste i samfundet.

Det samme kan siges om Jesu Kristi kirke. Kirken er kaldet af Jesus Kristus til at videreføre hans tjeneste blandt andet ved at møde mennesker, der er i nød, med barmhjertighed og omsorg. Også i kirken er en af parametrene på den åndelige tilstand, om og hvordan kirken tager sig af de svage og nødstedte. For sådan er Kristi Ånd.

Hvorfor gør Gud ikke noget ved al ondskaben i verden spørges der ofte? Det gør han også på mange måder blandt andet gennem kirkens tjeneste. Men når Jesus Kristus bliver konge over hele jorden, vil det ske på en helt ny og altomfattende måde.

Han vil udbrede fred og retfærdighed til alle folkeslag. Og det er jo det, vi alle sukker efter, når vi hører om massakre på forsvarsløse unge i Norge. Eller når kvinder bliver solgt til prostitution, og gadebørn bliver tvunget til at være børnesoldater. Eller når alverdens regeringer bruger uhyrlige summer på udgifter til militæret. Penge, der kunne være blevet brugt på at bedre vilkårene for de fattige eller på at værne om vores klima.

Men når Messias bliver konge, skal folkeslagene smede deres våben om til plovjern! Det er virkelig noget helt vidunderligt, vi har i vente!

Synligt eller usynligt?

En gang spurgte farisæerne Jesus om, hvornår Guds rige kommer. Jesus svarede: »Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer« (Luk 17,20-21).

Hvordan kan jeg så hævde, at der en dag vil blive en synlig manifestation af Kristi almagt i den nuværende verden? Det kan jeg, fordi profetierne siger det, blandt andet Salme 72. Og fordi Jesus selv antyder det samme senere i Lukasevangeliet i forbindelse med lignelsen om de betroede pund:

»Mens de hørte på ham, fortalte han dem også en lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og fordi de mente, at Guds rige straks ville komme til syne. Han sagde: ’En mand af fornem slægt rejste til et land langt borte for at blive anerkendt som konge og derpå vende tilbage … Da han så vendte tilbage efter at være blevet anerkendt som konge, lod han de tjenere, som han havde givet pengene, kalde til sig for at få at vide, hvad de havde tjent …’ Men mine fjender dér, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne’« (Luk 19,11-12.15.27).

Det, Jesus siger, må vi forstå på den måde, at det ikke på det tidspunkt var tiden, hvor Guds rige skulle træde synlig frem med ham som konge over Israel og over hele jorden. Men den tid kommer, hvor det vil ske. I Guds time.

Vi kan sammenligne det med et andet udsagn af Jesus, som senere ændrede sig. Han sagde, at han kun var kommet for at frelse de fortabte får af Israels hus. Men senere gav han befaling til apostlene om at forkynde evangeliet for alle folkeslag på jorden. For nu var det Guds time til verdensmission.

Hvordan Kristi kongedømme mere konkret vil udfolde sig og fungere i det verdensomspændende fredsrige, får vi ikke så meget at vide om. Der er meget, vi ikke ved. Men selve sagen er for mig at se utvetydig klar. Det skal blive tydeligt for alle, at vi ikke tror på en svag Jesus - at det er sandt, når han siger: »Mig er givet al magt i Himlen og på jorden«.

Æret være hans navn!