Englens præsentation af Messias

Der siges meget om, hvem Jesus er. Ikke mindst i december måned! En af de mest fantastiske præsentationer af Jesus blev givet af en engel. Den er super kort, men siger det hele.
Efter Jesu fødsel skete der mange ting. Hyrderne kom på besøg. Otte dage gammel blev Jesus som alle andre jødiske drenge omskåret. 40 dage efter fødslen var Josef og Maria på besøg i templet i Jerusalem. Senere kom også vismændene på besøg i Betlehem, og Josef og Maria måtte flygte til Egypten med deres nyfødte for at undgå kong Herodes’ myrderi.
Men før alle disse ting skete der noget andet. En engel viste sig for nogle hyrder, der vogtede deres dyr i området uden for Betlehem. Her, nærmest inden for hørevidde af kong Herodes’ store borg Herodion få kilometer væk, proklamerede englen, hvem det nyfødte barn i virkeligheden er.
Ved at fortælle det som det allerførste efter fødslen gør Bibelen denne engel-præsentation af Jesus til en overskrift over hele hans liv og virke.
Hvem er Jesus?
Kort og markant lyder svaret fra englen: »Han er Kristus, Herren«.
Skal vi forstå dybden i denne præsentation, er vi nødt til at gå en omvej omkring Det Gamle Testamente og jødedommen for 2000 år siden.

Han er »Messias«

Kristus er et græsk ord. Det betyder »den salvede« og er den græske oversættelse af det hebraiske ord Mashiach, Messias.
I det gamle Israel hører vi om salvning af forskellige personer: konger (for eksempel David: 1 Sam 16,12-13), ypperstepræster (for eksempel Aron: 2 Mos 28,40-41) og enkelte gange også profeter (for eksempel Elisa: 1 Kong 19,15-16).
Fordi en ypperstepræst var salvet, kunne man omtale ham med et specielt udtryk, der på dansk er gengivet »den slavede præst«, men som ordret på hebraisk lyder: »messias-præsten« (3 Mos 4,3).
På samme måde kunne David beskrive sig selv med udtrykket »Jakobs Guds salvede«, på hebraisk: »Jakobs Guds messias«.
Ordet »messias« betegnede altså oprindeligt blot et menneske, der var blevet salvet med olie. Særligt blev det brugt om kongen, ypperstepræsten og af og til om en profet.
Men disse mange »messias’er«, der fremstod gennem årene, kunne ikke genskabe paradis. Israels historie blev ved med at være præget af lidelser, uretfærdighed, frafald og ondskab.
Præsterne kunne ikke fjerne synden.
Profeterne kunne ikke genoprette den fulde relation mellem Gud og mennesker.
Kongerne – selv de bedste af dem – kunne ikke genskabe fred og retfærdighed på jorden.
Messias’erne slog ikke til! Historien viste, at der var brug for en stor Messias, der kunne overgå alle præster, profeter og konger og genetablere paradis.
I glimt begyndte profeterne at forudsige, at Gud en dag ville sende en sådan sidste stor Messias, der skulle frelse Israel og hele verden.
Derfor begyndte Israels folk at længes. Hvornår kommer han, som profeterne har forudsagt? I de sidste århundreder før Jesus voksede længslen hos mange i det jødiske folk til et intenst råb efter Messias.
Englens proklamation på marken uden for Betlehem var et skelsættende råb til Israels folk: Nu er han her! Messias er kommet!
Ni måneder tidligere havde englen Gabriel forklaret Maria, hvad det vil sige, at hendes barn er Messias. Det betyder, at »Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige«.
At Jesus er Messias, betyder, at han en dag skal være konge over Israel. De tolv stammer skal regeres af ham. Som David sad på tronen i Jerusalem, skal Jesus sidde på tronen i Jerusalem.
Men mere end det! Allerede 700 år tidligere havde Esajas citeret Gud for, at det var alt for beskedent for Messias »kun« at føre de fordrevne israelitter tilbage til deres land: »Det er ikke nok, at du som min tjener skal genrejse Jakobs stammer og føre Israels overlevende hjem; derfor gør jeg dig til et lys for folkene, for at min frelse skal nå til jordens ende«.
Messias skal genrejse Israel! Men han skal meget mere end det: Han skal tænde lyset for alle folk på jorden – det lys, der blev slukket, da syndefaldets mørke dækkede jorden.
Dét er englens præsentation: Jesus er Messias, Israels genopretter og hele verdens forløser!

Han er »Herren«

Men englen går endnu videre og tilføjer, at Jesus også er »Herren«.
Det betyder mere end »blot«, at Jesus har magt. Men igen må vi tilbage til Det Gamle Testamente og jødedommen på Jesu tid for at forstå dybden af englens ord.
Gud hedder JHVH. De fire bogstaver er det hebraiske navn, som Det Gamle Testamente bruger om Israels Gud i modsætning til alle andre »guder«. Navnet findes masser af steder i Det Gamle Testamente, men er som regel i den danske oversættelse gengivet ved ordet »Herren«. En af undtagelserne er 2 Mos 6,3, hvor JHVH er gengivet Jahve.
På Det Nye Testamentes tid undgik jøder generelt at udtale Guds navn. Når man oplæste Det Gamle Testamente i synagogerne og kom til navnet JHVH, læste man i stedet »Herren«, »himlen« eller noget lignende.
Guds navn i form af de fire hebraiske bogstaver JHVH blev kun brugt i templet, hvor præsterne brugte det i den aronitiske velsignelse, og hvor ypperstepræsten brugte det ti gange på yom kippur, den store forsoningsdag.
Alt det vidste hyrderne på marken uden for Betlehem. Derfor må englens præsentation af det nyfødte barn have virket helt ekstrem på dem – hvis de da overhovedet har kunnet forstå den!
Disciplene skulle i hvert fald have god tid, inden de for alvor begyndte at fatte det. Men gennem årene sammen med Jesus dæmrede det, og derfor blev apostlenes og Ny Testamentes proklamation en rungende bekræftelse af englens ord fra Betlehems marker: Jesus er virkelig Herren!
Det vil sige: Jesus er den, der bærer Guds hellige navn. Jesus er JHVH i Det Gamle Testamente!
Allerede Det Gamle Testamente antyder, at Messias i virkeligheden er Gud Herren JHVH selv, der vil fremstå på jorden som et menneske.
Esajas profeterer om den Messias-konge, der engang skal fødes som et barn, overtage Davids kongetrone og tænde lys i syndefaldets mørke. Hans navn, siger Esajas, skal være: »Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste« (Es 8,23-9,6). Messias skal være Gud.
Ezekiel profeterer om den gode hyrde, Messias-kongen, der engang skal føre Israels folk tilbage til deres gamle land og dér regere dem med tryghed og frugtbarhed. I sidste del af profetien gør Ezekiel det helt klart, at der er tale om Messias, en efterkommer af David (Ez 34,17-31).
Men i første del af profetien understreger Herren, at det i virkeligheden er ham selv, der kommer: »Dette siger Gud JHVH: Jeg vil selv søge efter mine får… Jeg vil føre dem ud fra folkene, samle dem fra landene og bringe dem til deres eget land. Jeg vil vogte dem på Israels bjerge…« (Ez 34,8-16).
Messias-kongen er på én gang Davids efterkommer og Herren JHVH selv!
Nu er han kommet, proklamerer englen julenat. Jesus er Messias og Herren!

En stor glæde

Dét er julens budskab! Gud selv er kommet som Messias.
Han skal forløse Israels folk. Føre dem hjem til deres gamle land. De skal komme til tro på ham, og han skal regere dem i fred og retfærdighed til velsignelse for alle folkeslag på jorden.
Men han skal meget mere! Han skal være et lys for alle folkeslag, ja hele skaberværket. Det mørke, der siden syndefaldet har dækket jorden med lidelse, smerte og død, skal fordrives. På en ny jord skal lyset i Guds kongerige skinne for evigt.
Jesus er Messias, Herren!
Hold fast, hvor englen på Betlehems marker havde ret, da han indledte sin præsentation af Jesus med ordene: »Se, jeg forkynder jer en stor glæde«!