Chanukka - en jødisk fest
Chanukka betyder »indvielse« og er en jødisk fest. Den falder den 25. kislev efter den jødiske kalender, som regel i december efter vores kalender. Chanukka fejres i otte dage med god mad, spil og lystænding.
Festen er en genindvielsesfest for templet i Jerusalem og en fejring af de gamle jødiske helte og heltinders religiøse og militære triumfer.
I chanukka fejres et mirakel, der fandt sted i år 165 f.Kr., hvor syrerne havde besat Israel. Den syriske konge Antiokus Epifanes havde blandt andet forbudt jøderne at studere Tora’en og udøve den religiøse praksis. Hans hensigt var at knuse den jødiske religion og påtvinge den græske kultur i sit territorium.
Jøderne gjorde oprør mod denne undertrykkelse og besættelse, først under ledelse af Mattatias Hasmonæeren og senere under hans søn Judas Makkabæeren.
Oprørshæren blev kendt under navnet makkabæerne. Efter tre års kamp lykkedes det at generobre templet i Jerusalem og smide syrerne ud, men der ventede makkabæerne et chok. Templet i Jerusalem var blevet vanhelliget på forfærdelig vis. En række afguder var stillet op. På alteret var der ofret svin og det værste af alt – den syvarmede lysestage, menora’en, som ellers altid brændte, var slukket.
Menoraen
Den syvarmede lysestage i templet måtte kun brænde på den fineste jomfru-olivenolie. Man fandt en rest af olivenolie, men der var kun nok til at stagen kunne brænde én dag, og processen med at lave ny olie tager otte dage.
Man sendte bud ud for at skaffe ny olie og satte så menora’en til at brænde på den reserve-ration, man havde. Og der skete et mirakel – olien varede i de otte dage, det tog at skaffe mere olie.
Jøderne kunne nu igen efter syrernes besættelse indvie templet i Jerusalem og bede frit til Gud. Israel havde herefter en årrække som selvstændig nation indtil år 63 f.Kr., hvor romerne besatte landet.
Miraklet ses som en metafor for det faktum, at jøderne selv i svære tider holder fast i troen på Gud. Nogle mener at lysmiraklet symboliserer et »frihedens lys« vundet af makkabæerne til det jødiske folk.
Særlige traditioner
Chanukka kaldes også lysenes fest, og det er et gennemgående tema, at man i vintermørket i december spreder lys med denne fest. Hver aften i chanukka-ugen tændes lys i en speciel chanukka-stage, som på hebræisk kaldes en »chanukkia«. Den ligner den syvarmede menora, men er udstyret med ni arme, hvor de otte er til chanukkalys og den niende en »tjener«, det vil sige den, der tænder de andre otte.
Den første aften i Chanukka-ugen tændes ét lys, den anden aften to og så videre, således at man i løbet af de otte dage tænder alle otte lys. Til lystændingen udtales specielle chanukka-velsignelser. De otte lys i stagen skal symbolisere menora’en, som brændte på mirakuløs vis i otte dage.
Med henvisning til lysmiraklet i templet er det skik at spise retter stegt i olie. Særlig populære er »latkes«, kartoffelpandekage og »sufganiot« – en slags doghnut med flourmelisdrys.
Man spiser også mejeriprodukter, specielt ost, som ofte bliver til de mest lækre ostelagkager. Man spiser ost til minde om en ung kvinde, Judith, der ifølge en legende reddede sin landsby fra syrerne. Hun serverede ost og vin for den syriske general, indtil han blev fuld. Derpå huggede hun hovedet af ham og bragte det tilbage til landsbyen i en kurv.
Næste morgen fandt den syriske hær det afhuggede hoved af deres leder og flygtede i rædsel.
Spil og hygge
Ved chanukka er favoritlegetøjet en »dreidel«. En dreidel er en speciel snurretop, som ifølge en tradition engang havde et alvorligt formål. Da syrerne forbød jøderne at studere deres skrifter, havde alle en snurretop på sig. Hvis de blev taget i at studere skrifterne, kunne de hurtigt tage snurretoppen frem og lade, som om de kun havde spillet.
I dag bruges snurretoppen til et sjovt spil, som børnene elsker. På hver side af toppen er bogstaver, der hver har sin betydning. Hver spiller får en bunke slik, chokolademønter eller småkager. Man lægger alle et stykke i en skål, drejer snurretoppen og venter på hvilket bogstav, der vender opad. Måske får man hele puljen, måske det halve. Måske skal man lægge et stykke slik mere i skålen, og hvis man er rigtig uheldig, får man ingenting. Det gælder naturligvis om at få så meget slik som muligt.
I chanukka mødes man med venner og familie og spiser god mad, især den sidste aften i ugen, hvor alle otte lys er tændt.
I skolen er det tradition at børnene laver chanukka-pynt og opfører chanukka-teater over historien om makkabæerne. I nyere tid er det blevet en tradition, at børnene får gaver, ofte penge.