70 efter: Ghettoen Theresienstadt og de danske jøder

I år er det 70 år siden, de danske jøder blev befriet fra fangenskabet i Theresienstadt i april 1945.

Det er en oplagt anledning til at berette historien om den tjekkiske garnisonsby Terezin, der i 1941 blev omdannet til en ghetto, og som blandt andre de danske jøder blev sendt til i efteråret 1943.

 

En fæstningsby

Theresienstadt var oprindeligt en fæstningsby i det nuværende Tjekkiet, grundlagt tilbage i 1780 af kejser Josef 2. af Østrig i det, der dengang hed Böhmen og var en af de mange provinser i Kejserriget Østrig. Fæstningsbyen blev opkaldt efter kejserens mor, Maria Theresia.

Efter den preussisk-østrigske krig i 1866 mistede den sin betydning som fæstning, men fortsatte med at være en vigtig garnisonsby i det, der nu hed Østrig-Ungarn.

Lige uden for byen lå en lille fæstning. Her sad militære og politiske fanger fængslet. Mest kendt er Gavrilo Princip, attentatmanden fra Sarajewo, der med sine skud mod den østrig-ungarske tronfølger var med til at starte 1. Verdenskrig.

Ved udråbelsen af den nye, uafhængige stat Tjekkoslovakiet den 28. oktober 1918 fik byen nyt navn, Terezin, og var nu en tjekkisk garnisonsby.

Men med den tyske besættelse i marts 1939 ændredes alting. Med det samme blev den lille fæstning taget i brug som tysk fangelejr, og fra juni 1940 var den lille fæstning et politifængsel for Gestapo-afdelingen i Prag.

Men det var ikke til dette fængsel, de danske jøder ankom i oktober 1943. De ankom til den tidligere garnisonsby, der den 24. november 1941 var blevet lavet om til en ghetto.

Ghettoen var først oprettet til de tjekkiske jøder. Altså jøder fra det, der 1939-1945 hed »Protektoratet Böhmen og Mähren«. Fra midten af 1942 kom der også jøder fra Tyskland og Østrig og senere kom der transporter fra Holland, Slovakiet og Ungarn – og altså i oktober 1943 fra Danmark.

Fra november 1941 og indtil befrielsen i maj 1945, var der i alt 140.890 fanger i lejren. Af dem døde cirka 32.000 i Theresienstadt, mens 88.135 fanger blev deporteret videre til udryddelseslejre som Auschwitz og Treblinka.

 

Det jødiske ældsteråd

Nazisterne lod i nogen grad jøderne selv styre ghettoen.

Det kan lyde som en indrømmelse til jøderne i Theresienstadt, men man skal huske, at det, den jødiske ledelse, ældsterådet, skulle tage sig af, var en by, der tidligere havde rummet 10.000 indbyggere, men nu rummede 60.000 jødiske fanger.

Det var ældsterådet, der skulle sørge for logi, det var ældsterådet, der skulle fordele den sparsomme mad og medicin, og værst af alt: Det var ældsterådet, der skulle udvælge de jøder, der skulle sendes østpå til udryddelseslejrene.

Vigtigt at fortælle historien
I forbindelse med markeringen af Auschwitzdagen den 27. januar i år blev der mange gange talt om, at dagen i år, 70-års-dagen for Auschwitz’ befrielse i 1945, måske var den sidste officielle markering, hvor der var øjenvidner med. Hvor mange af dem vil leve i 2020?

I forbindelse med Theresienstadt er det heldigvis sådan, at nogle af de danske jøder, der var børn eller helt unge under opholdet, stadig lever og er i stand til på skoler, ved sognemøder eller omkring Auschwitzdagen at fortælle deres historie.

Og på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har to af medarbejderne, Stine Thuge og Solvej Berlau, også lavet den meget gribende film »Theresienstadt – danske børn i nazistisk fangenskab«.

Filmen kan ses på www.theresienstadt.dk. I filmen interviewes seks danskere, der som børn var fanger i Theresienstadt.

Filmen er opdelt i 16 afsnit, så man kan se afsnittene hver for sig uden at skulle se hele filmen på én gang.

Afsnit fem fortæller således om de danske jøders ankomst til Theresienstadt. Afsnit otte fortæller om transporterne, som de danske jøder langsomt blev klar over, at de var fritaget fra. Afsnit 10 fortæller om den Røde Kors-delegation, der i foråret 1944 besøgte lejren og skrev en meget forskønnet rapport, og afsnit 11 handler om den propagandafilm, der derpå blev optaget, da nu lejren var blevet udsmykket op til delegationens besøg.

I disse uger, hvor vi skal mindes de danske jøders hjemkomst, kan specielt henvises til afsnit 13 om De hvide Busser, afsnit 14 om hjemturen og afsnit 15 om befrielsen.

Jeg vil også opfordre alle læsere af »Ordet & Israel« til at besøge udstillingen »Hjem – en særudstilling om eftervirkninger om krig og forfølgelse« på Dansk Jødisk Museum i København (se www.jewmus.dk/hjem). Udstillingen vises indtil den 30. september 2015.

Vi tænker jo ofte på, at befrielsen var forbundet med fest og glæde, men det gjaldt bestemt ikke for alle de overlevende jøder. Heller ikke de danske.

Vil man have en fornemmelse af, hvad hjemkomsten kunne betyde, vil jeg henvise til Robert Fischermanns bog »At forstå er ikke at tilgive« fra Gyldendal 2014. Læserne af Bent Blüdnikows artikel fra »Ordet & Israel« november 2013 vil vide, hvad den 17-årige Robert Fischermann vendte hjem til. Blüdnikow fortalte i artiklen om de tre personer, der druknede på turen fra Snekkersten, nemlig Roberts far Leopold Fischermann og hans storebror Adolf samt den tysk-jødiske flygtning Bruno Schmitz.

 

Besøg det ’rigtige’ Theresienstadt

Mange danske turister ønsker at besøge Theresienstadt på vej til Prag eller som en udflugt under et ophold i Prag. Men de besøger kun fængslet, »Kleine Festung« uden for byen, og kommer i virkeligheden aldrig ind i det rigtige Theresienstadt.

Hvis man ønsker at besøge Theresienstadt, skal man gå ind i byen.

Her kan man gå rundt i de gader, hvor europæiske jøder boede i de fire år fra 1941-45. Her kan man besøge Ghetto Museet, »Muzeum Ghetta«, der fortæller historien om Theresienstadts rolle i Holocaust. Og her kan man besøge udstillingen »Kultur mod Døden« i den tidligere Magdeburger Kaserne, hvor der er udstillinger om litteraturen, malerkunsten og musikken. Og man kan se et eksempel på, hvordan jøderne boede i ghettoen.

Kibbutz med mindested for Theresienstadt
Men også under besøg i Israel er der mulighed for at lære meget om Theresienstadt. I kibbutzen Givat Haim Ihud i Emek Hefer, ikke langt fra Netanya, blev der i 1969 grundlagt et mindested for Theresienstadt, Beit Theresienstadt eller Beit Terezin (se www.bterezin.org.il).

I grundlæggelsesdokumentet hedder det blandt andet: »Vi, de overlevende fra Theresienstadt Ghettoen og familie og venner af alle de indbyggere i ghettoen, der ikke kom tilbage fra Holocaust, men døde i Theresienstadt eller omkom på vejen til dødslejrene, lægger i dag den 29. september 1969 grundstenen til et bibliotek og et arkiv for at ære deres minde.«

Senere er der også kommet et museum til, som absolut er værd at besøge, selvom en underlig tegning af de danske jøders ankomst hver gang chokerer mig. Enkelt af indbyggerne har åbenbart syntes, at de danske jøder ankom helt uvidende om Holocausts rædsler og måske i bedre påklædning og ikke med tegn på sult, som mange af de andre jøder, der kom til ghettoen. Prøv selv at finde tegningen!

På museet på Yad Vashem i Jerusalem er der også en større udstilling om Theresienstadt. Tankevækkende er blandt andet en sammenstilling af nazisternes propagandafilm om Theresienstadt og billeder malet eller tegnet af fangerne selv.