Jøderne i Krakow: Kun få overlevede den systematiske udryddelse

Glade, livlige og indimellem sørgmodige toner lyder fra de tre klezmermusikanters instrumenter. De står i solen på et hjørne på det lille torv i det jødiske kvarter Kazimierz i byen Krakow i det sydlige Polen.

Ved en restaurant tæt ved er der menukort på hebraisk og en facade reklamerer med »Hummus and Happiness«. Gamle skilte over små butikker viser, at her blev solgt syartikler eller købmandsvarer, og her boede en tømrer eller en skrædder.

En enkelt mand med kippa skridter over de toppede brosten og smutter ind ad stien til indgangen til en af bydelens små synagoger. En løvhytte vidner om, at det er den tid på året, hvor jøderne fejrer løvhyttefesten.

En jødisk bydel

For 90 år siden summede bydelen Kazimierz af jødisk liv. De første jøder kom til Kazimierz allerede i 1300-tallet, da kong Kasimir den Store grundlagde området som en selvstændig by og inviterede jødiske købmænd og håndværkere til at bosætte sig.

Den gamle synagoge fra det 15. århundrede var engang en af rammerne om det religiøse jødiske liv i byen. Synagogen fungerer nu som et museum, der fortæller om bydelens jødiske historie.

På flere facader i byen fortæller inskriptioner , at her engang lå en jødisk skole eller en synagoge. De fleste bygninger står tomme og er delvist forfaldne, men de vidner om fortidens rige jødiske liv.

I årene op til nazisternes invasion af Polen i 1939 boede der mere end tre millioner jøder i landet. Et rigt jødisk liv udfoldede sig. Alene i byen Krakow i det sydlige Polen boede omkring 65-70.000 jøder. Det svarede til omkring en fjerdedel af det samlede antal indbyggere i byen.

Den 1. september 1939 invaderede Tyskland det vestlige Polen, og et par uger senere gik Sovjetunionen ind i det østlige Polen. Allerede 1. oktober var Polen løbet fuldstændig over ende.

Ikke længe efter begyndte tyskerne at oprette ghettoer, hvor jøderne blev stuvet sammen.

En ghetto midt i byen

Ghettoen i Krakow var en af de største i Polen og rummede omkring 20.000 mennesker. Den eksisterede i et par år fra marts 1941 til marts 1943 og lå i bydelen Podgórze. Der var cirka 320 huse med lejligheder i området, hvor der tidligere havde boet omkring 3.500 mennesker. De blev tvunget til at flytte, da ghettoen blev oprettet som »jødisk beboelseskvarter«.

Befolkningstallet blev seksdoblet. Hele området blev omkranset af en tre meter høj mur, der – for at gøre nar af jøderne bag muren – blev formet som jødiske gravsten sat tæt ved siden af hinanden.

Fra oktober 1941 blev det forbundet med dødsstraf at forlade ghettoen uden tilladelse, ligesom det betød døden at hjælpe nogen til at flygte fra ghettoen. Al postgang blev forbudt, alle vinduer i stueetagen skulle mures til. Sult og sygdom hærgede.

Snart begyndte tyskerne at sende jøderne videre til arbejds- eller udryddelseslejre. Blandt andet til udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau, der ligger cirka 60 km vest for Krakow, og til koncentrationslejren Plaszów tæt ved. Plaszówlejren blev ledet af den grusomme kommandant Amon Göth, der blev særligt kendt for sin brutale behandling af fangerne, som det er skildret i filmen Schindlers Liste fra 1993. Lejren er nu et mindesmærke for Holocaust.

I juni 1942 gik det særligt voldsomt for sig. Jøderne blev jagtet og indfanget i gaderne i ghettoen og sendt videre. Patienter på hospitalerne og børn på børnehjemmene blev myrdet på stedet. Andre blev myrdet ved massegravene, så snart de kom ud til Plaszówlejren.

I slutningen af 1942 blev ghettoen gjort mindre og inddelt i to områder adskilt med pigtråd. I det ene område boede de, der kunne arbejde, og i det andet område boede gamle, syge og børn.

Tidligt i foråret 1943 blev ghettoen nedlagt helt. De omkring 6.000 mennesker, der kunne arbejde, blev sendt direkte til Plaszów. Dagen efter blev alle i den anden del af lejren gennet sammen på Zgody Torvet og skudt. De få, der derefter var tilbage i ghettoen, blev sendt til Auschwitz.

Krakows jødiske befolkning blev systematisk udryddet under Anden Verdenskrig. Kun ganske få overlevede Holocaust. Før krigen boede der omkring 65-70.000 jøder i Krakow. Man mener, at det kun var nogle få hundrede, der overlevede.

I hele Polen var der efter krigen kun et meget lille antal jøder tilbage – sandsynligvis under 20.000.

Ca. 1.200 af dem reddede livet takket være Oskar Schindler og hans emaljevarefabrik, som lå i Krakow. Men den massive udryddelse betød, at byens jødiske liv næsten forsvandt.

Den jødiske befolkning i Krakow er derfor i dag kun en brøkdel af, hvad den var før krigen. Dog er der stadig findes et aktivt jødisk liv, især i bydelen Kazimierz, selvom der kun bor nogle få hundrede jøder.