Explainer: De ultraortodokse og værnepligten

I mange år har alle ultraortodokse mænd været fritaget for værnepligt, hvis de i stedet gik på toraskole (yeshiva). Højesteret har flere gange afgjort, at den ordning er diskriminerende over for alle andre israelere, som sætter livet på spil for at forsvare landet.

Sagen har skabt splittelse. Mange er vrede over, at 80.000 ultraortodokse mænd i den værnepligtige alder ikke bidrager til at forsvare landet. De ultraortodokse mener omvendt, at torastudie er lige så vigtigt som værnepligt.

Og fordi de ultraortodokse partier sidder i regering, har de i mange år formået at forhindre en lov, der kræver, at mange af deres unge mænd skal i hæren.

Sagen har fyldt meget siden sommeren 2024, hvor Højesteret beordrede hæren til at indkalde de ultraortodokse mænd.

Hvordan var udviklingen frem mod 2024?

Da staten blev oprettet i 1948, var der kun nogle få hundrede ultraortodokse jøder i Israel. De fik undtagelse for værnepligt, hvis de læste fuldtid på toraskole. Ordningen blev ikke vedtaget ved lov, men gennem en aftale mellem Forsvarsministeriet og de ultraortodokse ledere. Det blev fast praksis.

Der skete dog det, at andelen af ultraortodokse voksede og voksede (i dag udgør de 14 procent). Og konsekvensen ved fritagelse blev derfor større år for år.

I 1998 afgjorde Højesteret, at ordningen var diskriminerende, og påbød regeringen af komme med en lov på området. I 2002 vedtog man den såkaldte Tal-lov, der havde til hensigt at sikre fritagelse for nogle ultraortodokse, men også sørge for, at en del af dem aftjente værnepligt – og kom ud på arbejdsmarkedet. I praksis medførte loven dog ikke en mærkbar forandring. Og i 2012 afgjorde Højesteret, at loven stred imod en af landets basislove (israelernes grundlov).

I 2014 vedtog regeringen en ny lov, som hvert år skulle øge antallet af ultraortodokse i hæren, indtil 60 procent af dem blev indkaldt. Men der var ingen straf for at udeblive – og loven blev annulleret af Højesteret i 2017. I de efterfølgende år gav Højesteret flere gange regeringen udsættelse af deadline for en ny lov. Men udsættelserne ophørte i 2024, hvor Højesteret beordrede, at hæren skulle begynde at indkalde de ultraortodokse. Kun en meget lille del af dem har adlydt deres indkaldelse – mange er udeblevet.  Og kun i lille omfang har det medført straf.

Hvorfor er det så svært at vedtage en lov?

Siden 2015 har Israels to ultraortodokse partier siddet i regering stort set hele tiden. De vil kun stemme for en lov, der giver de ultraortodokse så vide muligheder for at undgå værnepligt, at Højesteret aldrig vil godkende den. Der er desuden flere medlemmer af Likud (premierminister Netanyahus parti), der ikke vil stemme for en sådan lov. To Likud-medlemmer forlader endda partiet ved det kommende valg på grund af sagen.

Hvorfor kan de ikke bare få lov at gå på toraskole i stedet?

For det første er der det principielle. Her siger Højesteret, at det er uretfærdig forskelsbehandling, hvis en så stor gruppe får automatisk fritagelse.

For det andet mangler Israel soldater. Hæren siger, at de akut mangler 12.000 værnepligtige. Mange fra reserven er blevet indkaldt igen og igen, hvilket er hårdt for mange familier.

Hvad er den seneste udvikling?

I juli 2026 vedtog Knesset en ny basislov, som siger, at torastudie er en grundlæggende værdi i Israel. Ingen andre værdier er eksplicit nævnt på den måde i Israels basislove. Loven vil måske gøre det sværere for Højesteret at fastholde det synspunkt, at det er diskriminerende at fritage de ultraortodokse for værnepligt, hvis de i stedet studerer Toraen.

Under debatten før afstemningen sagde Yair Lapid fra oppositionen: »Er det sådan, regeringen vil afslutte sin periode? Ved at spytte IDF-soldater i ansigtet?«.

Hvad er ellers værd at vide?

• Ultraortodokse kvinder kan undgå værnepligt, hvis de erklærer, at de på grund af deres religiøse levevis ikke kan være i hæren. Ordningen gælder i princippet alle israelske kvinder, men det er primært de ultraortodokse, der bruger den. Nogle af dem melder sig i stedet til Sherut Leumi, hvor man kan gøre civil tjeneste – for eksempel som volontør på et handicaphjem.
• Værnepligtsperioden for mænd er op til 32 måneder. For kvinder er den op til 24 måneder.
• Den værnepligtige alder er 18-26 år. Når man er fyldt 27, kan man som udgangspunkt ikke indkaldes til almindelig værnepligt.
• Menige soldater er efter aftjent værnepligt en del af reserven til og med det år, hvor de fylder 41. Længe har grænsen været 40, men der er lige nu en midlertidig ændring på grund af det store behov for soldater.