En vurdering af USA’s og amerikaneres forhold til Israel

I USA er støtten til Israel fortsat stærk, men vi ser også en vækst i antisemitisme.

Ifølge Anti-Defamation League (ADL) havde 20 procent af den amerikanske befolkning antisemitiske holdninger i 2022. I 2024 var tallet steget til 24 procent. Det svarer til en stigning på omkring 13 millioner mennesker, der inden for to år er begyndt at nære antisemitiske holdninger.

I 2024 registrerede ADL også over 9.300 antisemitiske hændelser på tværs af USA. Det var en stigning på 5 procent i forhold til året før og det højeste antal hændelser, siden ADL begyndte at registrere dem i 1979. Sammenlignet med 2014 har der været mere end en tidobling.

I lyset af denne triste udvikling gjorde valget i 2024 det muligt for præsident Trump at udnævne den tidligere guvernør i Arkansas og evangeliske præst Mike Huckabee til ambassadør i Israel. Israel kunne næppe få en mere indflydelsesrig og støttende kristen ven i denne vigtige rolle.

Tre kristne grupper med negativt syn på Israel

Når det gælder de kristne, støtter de fleste amerikanske troende den moderne stat Israel. Selv blandt dem, der ikke gør, er det kun et mindretal, der direkte er imod Israel – de fleste har blot ingen udtalt holdning.

Begivenhederne 7. oktober 2023 synes ikke at have haft nogen nævneværdig effekt på kristnes holdning. De fleste troendes syn på Israel er fast forankret. Terrorhandlinger, krig og nyheder lader ikke til at have ændret disse holdninger.

Der er især tre grupper af bekendende kristne, som generelt har et mere negativt syn på Israel end andre amerikanske kristne.

Den første findes blandt alt-right-konservative, der fremmer visse former for kristen nationalisme og hvidt overherredømme i konservative værdiers navn. Deres retorik afspejler de samme antisemitiske forestillinger som nationalsocialisternes (f.eks. at Rothschild-familien [og jøder generelt] bruger deres penge til at påvirke globale institutioner, og at Israel og zionisterne får skylden for alverdens ulykker).

Den anden gruppe findes i visse afroamerikanske kirker. De er påvirket af befrielsesteologiens fokus på politisk undertrykkelse frem for på personlig frelse fra syndens magt og straf, og de har en tendens til at identificere sig mere med de arabiske palæstinensere end med israelske jøder. Det er blevet almindeligt at påkalde sig Martin Luther King Jr.’s navn for at støtte den palæstinensiske sag, som om den arabisk-israelske konflikt blot var et spørgsmål om borgerrettigheder. En lille gruppe, kendt som »Black Hebrews«, hævder at være de »ægte jøder« – hvilket yderligere undergraver Israels legitimitet i samfundet. Der er dog også mange afroamerikanske troende, som tager afstand fra befrielsesteologien og derimod elsker Israel og fremmer bibelsk turisme og solidaritet.

Den tredje gruppe er defineret ud fra alder, nemlig dem, der er mellem 18 og 24 år. Yngre kristne, herunder evangelikale, er ikke blot mindre tilbøjelige til at støtte Israel, men er også mere tilbøjelige til at tro på antisemitiske myter.

Dette gælder i høj grad uden for kirken, og den tendens indikerer, at også kristne under 25 år er mere påvirkede af deres jævnaldrende og af samfundet end af Bibelen og deres kirker. Amerikanske universiteter har siden 7. oktober været grobund for antisemitisme, og nogle kristne studerende har i høj grad adopteret de synspunkter, som præger den liberale akademiske verden og nyhedsmedierne.

Uvidenhed og antisemitisme

Selvom det er anekdotisk, har vi også bemærket en betydelig uvidenhed blandt kristne og endda præster siden 7. oktober. Nogle troende, der elsker det jødiske folk, bliver narret af antisemitiske konspirationsteorier. I stedet for at vurdere sådanne påstande er de godtroende og falder løgnene.

Præster kan undertiden fremsætte antisemitiske udtalelser fra prædikestolen uden at nære nogen ond vilje mod Israel. Der er en markant uoverensstemmelse mellem, hvad de føler (ingen antisemitisme), og hvad de siger (antisemitiske stereotyper).

Det, som de tre grupper har til fælles (alt-right-kristne nationalister, afroamerikanske befrielsesteologer og kristne under 25 år) – samt inkonsekvente eller letpåvirkelige kristne – er mangel på korrekt og afbalanceret information kombineret med en manglende evne til at analysere fakta ordentligt.

Dertil kommer den åndelige virkelighed, at Satan hader det jødiske folk. Uvidenhed om Bibelen og om Guds vedvarende kærlighed til det jødiske folk gør dem sårbare over for Fjendens løgne. Det er derfor lige så meget et spørgsmål om discipelskab som om uddannelse.

Måske er ligegyldighed en endnu større fare end godtroenhed. De fleste kirker siger intet om Israel og det jødiske folk og forbliver dermed i uvidenhed, fordi de undlader at anvende bibelske principper i forbindelse med vigtige emner som islamisk terrorisme, regeringens rolle i at beskytte sine borgere og læren om retfærdig krig. Læren om Israel er et manglende led i deres discipelskab.

For os, der elsker Guds udvalgte folk, er dette et enestående tidspunkt at besøge Israel på og vise konkret støtte. Der er kommet mange opmuntrende vidnesbyrd fra folk i Ariel Ministries, hvor jeg arbejder. Vidnesbyrd om, hvor åbne og modtagelige over for evangeliet israelerne er i øjeblikket. Både jøder og arabere er blevet velsignet af Jesu kærlighed.

Når de ser udlændinge komme og hjælpe i en tid med krig, bliver de forbløffede, og deres hjerter åbnes. Hvilket privilegium det er at stå sammen med vores venner i deres største nød!

Vi beder sammen med salmisten: »Rejs dig, Herre; løft din hånd, glem ikke de plagede.« (Sl 10,12)