En vurdering af Norges og nordmænds forhold til Israel

Spørgsmålet om Norges og nordmænds forhold til Israel og jødene efter 7. oktober 2023 er ikke så enkelt at svare på. Det er let nok at svare, når det gælder regeringens, politikernes, kommentatorenes og kendissernes holdning, altså det officielle og synlige Norges holdning.

Det er mere usikkert, om dette også er nordmænds generelle holdning, men man kan frygte, at det er det. Det er nemlig mediernes holdning.

Der findes nogle få undtagelser. De bibeltro kristnes holdning er nok langt mere positiv end den, der generelt præger det offentlige rum.

Ingen royal kondolence

Der kom hurtigt et signal om, hvilken holdning regeringen ville indtage, da kong Harald blev nægtet at sende kondolencer til Israel efter terrorhandlingen og massakren 7. oktober 2023. Det er normalt, at Norges konge sender kondolence ved store tragedier, og det er temmelig sikkert, at kongen ønskede at gøre det. Det var meget påfaldende, at kongen blev nægtet det, og det blev bemærket. Argumentet var, at det kunne opfattes som en politisk markering på Norges vegne. Det, regeringen lod til at se bort fra, var, at det ikke at kondolere også var en politisk markering – blot i den modsatte retning. Desuden var det et udtryk for mangel på empati – både over for dem, der direkte blev ramt, og over for norske jøder.

I de første dage efter terrorangrebet var der en forholdsvis enstemmig fordømmelse af angrebet, selvom det tog lidt tid, før regeringen ville kalde det en terrorhandling og Hamas en terrororganisation. Så snart Israel begyndte at tale om krig mod Hamas og at gå ind i Gaza for at knuse Hamas, kom advarslerne tydeligt og kraftigt. Da Israel gik i gang med operationen i Gaza, kom fordømmelserne hurtigt – og de haglede ned. Ord som »folkeretsstridigt«, »uproportionelt«, »stærkt kritisabelt«, »katastrofalt«, »dramatisk« og andre fordømmende udtryk florerede. De mest palæstinavenlige og israelkritiske tog tidligt også anklagen om folkedrab i brug og anvendte slagord fra Hamas. Skylden for al lidelse bliver fortsat lagt på Israel og den israelske hær, mens man ser bort fra eller nedtoner Hamas’ rolle og deres måde at føre krig på.

Kold luft mellem Israel og Norge               

Ganske vist blev også Hamas’ optræden kritiseret og delvist fordømt i starten, så man kunne henvise til det, når man blev kritiseret for ensidig fordømmelse af Israel. Det kan dog ikke benægtes, at kritikken af Israel er langt mere omfattende end kritikken af Hamas.

Alle, der forsøger at rette sit fokus mod Hamas og kun i mere forsigtige vendinger kritiserer Israels krigsførelse, får en hård tur i medierne og på andre måder – især hvis det er politikere, der forsvarer Israel. De bliver beskyldt for at være kolde, kyniske, hjerteløse og uden medfølelse, samt for at forsvare brud på folkeretten og endda folkedrab.

Midt i Israels retfærdige forsvarskrig for at overleve som nation valgte den norske regering at anerkende Palæstina som stat. Dette skabte iskold luft mellem Israel og Norge, og den israelske ambassadør rejste hjem. Norge mistede al indflydelse i Mellemøsten, og norske ministre blev uønskede i Israel.

Israelkritik får konsekvenser for norske jøder

Kritikken af Israel har i stadig stigende grad mundet ud i krav om boykot af Israel på alle områder. Dette har regeringen ganske vist ikke tilsluttet sig – sandsynlig på grund af hensynet til forholdet til USA. Men at bedømme ud fra regeringens – og især udenrigsministerens – sprogbrug og argumentation vil det være vanskeligt at stå imod kravene.

Kravet om boykot kommer fra den politiske venstrefløj og fra miljøpartier, som er repræsenteret i Stortinget. Det kommer også fra store dele af fagbevægelsen, som den arbejderpartistyrede regering i høj grad baserer sig på. Derudover kommer det fra markante journalister, dele af medierne og kulturpersonligheder.

Der har også været stærke krav om, at Israel skal boykottes inden for idræt – især i forbindelse med at Norge spiller mod Israel i kvalifikationen til fodbold-VM. Der har ligeledes været kraftige krav om boykot inden for kulturen, særligt at NRK skal boykotte Eurovision. De ansvarlige instanser er dog ikke gået med til dette. Også i akademiske kredse bliver der rejst krav om boykot, og til en vis grad bliver det ført ud i livet.

Denne stærke kritik af Israel resulterer i en negativ holdning til de norske jøder. Det har ført til, at antisemitismen er øget. Mange jøder, især børn og unge, har oplevet ubehagelige og truende situationer, hvilket gør, at de forsøger at skjule deres jødiske identitet.

Der kommer løbende kritiske tilbagemeldinger fra jødiske miljøer til regeringen og andre med besked om, at de gør for lidt for at forhindre jødehadet. De efterlyser også mere forskning i sammenhængen mellem den stærke kritik af Israel og den israelske regering og det aktuelle jødehad. Når kritikken af Israel og deres krigsførelse får form af en dæmonisering af Israels handlinger, er det uundgåeligt, at det smitter af på holdningen til jøder generelt.

Forskellige holdninger blandt kristne

I kristne sammenhænge varierer holdningerne meget.

Inden for den liberale del, herunder størstedelen af Den Norske Kirke, følger man i det store og hele holdningen i samfundet. Inden for det lavkirkelige og bibeltro kristne folk, som er knyttet til den norske bedehusbevægelse, er det helt anderledes.

Det samme gælder i de bibeltro frikirkelige sammenhænge. Her findes der generelt en stærk kærlighed til det jødiske folk og et fast forsvar for Israel – især med hensyn til Israels ret til selvforsvar og landets behov for at kæmpe for sit jødiske nationalhjem.