Det siger meningsmålingerne – og sådan dannes en israelsk regering

Det israelske valg er faktisk allerede begyndt i dag. Omkring 5000 israelske diplomater, som bor og arbejder rundtom i verden, kan i dag afgive deres stemme på det parti, de ønsker at give indflydelse i Knesset.

Men det er som bekendt først efter 9. april, at vi ved, hvordan parlamentet og regeringen kommer til at se ud de kommende år.

Lad os derfor tage et kig på, hvad meningsmålingerne forudsiger. Vil Benjamin Netanyahu fortsætte sin lange regeringsperiode, eller kan Benny Gantz og hans parti, Blå og Hvid, vælte ham af tronen? Det er det store spørgsmål.

Og den helt afgørende faktor er ikke nødvendigvis, om Likud eller Blå og Hvid bliver det største parti. Det vigtigste er derimod, hvilke støttepartier der bliver størst – og hvem der måske ryger under spærregrænsen.

Det korte svar på spørgsmåler er, at Blå og Hvid – ifølge meningsmålingerne – bliver det største parti, men at Likud kan samle et flertal på omkring 63 mandater, mens Gantz kun kan samle omkring 57. Det er eksempelvis resultatet af en måling foretaget af Army Radio. Den viser følgende fordeling af de 120 mandater:

• Blå og Hvid: 31
• Likud: 28
• Arbejderpartiet: 10 (støtter Blå og Hvid)
• United Right List: 8 (støtter Likud)
• Hadash-Taal: 7 (arabisk parti – støtter muligvis Blå og Hvid)
• United Torah Judaism: 6 (støtter Blå og Hvid)
• Zehut: 6 (støtter sandsynligvis Likud)
• Kulanu: 5 (støtter Likud)
• Shas: 5 (støtter Likud)
• Meretz: 5 (støtter Blå og Hvid)
• Det Nye Højre: 5 (støtter Likud)
• Raam-Balad: 4 (arabisk parti – støtter muligvis Blå og Hvid)

Lige under spærregrænsen med chance for at komme over:

• Yisrael Beiteinu: Støtter Likud
• Gesher: Støtter sandsynligvis Blå og Hvid.

Denne måling, som er ganske repræsentativ for de mange forskellige målinger, viser altså, at Likud og Netanyahu kan samle en koalition på 63 mandater ud af 120.

Valgplakat fra det seneste valg i 2015. (Foto: Ruben)

Hvem klarer spærregrænsen?

Som nævnt er det mest interessante ikke, om Blå og Hvid får 2, 3 eller 4 mandater mere end Likud. Det mest interessante er, hvilke af de små partier – som der er ret mange af – der bliver valgt ind og dermed får mindst 4 mandater.

Ser man på meningsmålingerne den seneste uge, er følgende partier i fare. Tallet viser, hvor mange målinger der har det enkelte parti over spærregrænsen på 3,25 procent.

Dem, der støtter Likud:

Yisrael Beiteinu: 6 ud af 7

Kulanu: 6 ud af 7

Dem, der (måske) støtter Blå og Hvid:

Raam-Balad: 5 ud af 7

Gesher: 1 ud af 7

Derudover har Zehut og Shas tidligere været under grænsen.

Selvom 63 mod 57 kan virke som et rimelig godt forspring, så skal der næsten ikke noget til, for at det tipper til den anden side.

Hvis Gantz skal vinde, vil det sandsynligvis kræve følgende:

• Blå og Hvid holder forspringet på 3-4 mandater ned til Likud og ender selv på mindst 32 mandater
• Alle Blå og Hvids støttepartier bliver valgt ind. Man kan muligvis klare sig, selvom Gesher ikke gør.
• Støttepartierne Arbejderpartiet og Meretz får mindst 15 mandater tilsammen.
• De to arabiske partier peger på Gantz som premierminister – og får tilsammen mindst 13 mandater.
• I så fald har man præcis halvdelen af mandaterne – 60 ud af 120.
• Men for at få så mange mandater, vil det sandsynligvis kræve, at enten Kulanu, Zehut eller Yisrael Beiteinu ikke klarer spærregrænsen. Hvis to af disse tre partier ikke klarer grænsen, så vil Blå og Hvid have gode chancer. De mandater, som så vil blive ”til overs”, vil nemlig blive fordelt mellem partier i begge blokke.

Raketangreb kan skade Netanyahus chancer

De seneste dages heftige raketangreb fra Gaza og de israelske modsvar i form af bombardementer af Hamasmål øger ikke nødvendigvis Netanyahus chance for genvalg. I en meningsmåling svarer 54 procent, at de ”ikke er tilfredse” med Netanyahu i forbindelse med angrebene. 35 procent er tilfredse. 33 procent mener, at Netanyahu er bedst til at sikre nationens sikkerhed, mens 30 mener, at Gantz er bedst.

Over halvdelen af de adspurgte, nemlig 53 procent, svarer, at det israelske modsvar til den raket, der mandag morgen ramte et hus i det centrale Israel, var for svagt. På spørgsmålet om, hvem der er bedst egnet til at være premierminister (et spørgsmål, som indgår i de fleste meningsmålinger), er der generelt set lidt flere, der svarer Netanyahu end Gantz. Men forskellen er ikke stor.

Kan gå flere uger, før det endelig resultat foreligger

Hvis valget bliver lige så tæt, som det tyder på, kan der gå uger, før israelerne kender navnet på deres næste premierminister.

I dagene efter valget skal lederne af de partier, som er blevet valgt ind i Knesset, beslutte, hvem de vil pege på som premierminister. Her vil Gantz og Netanyahu skulle forhandle med partierne – også selvom det for de flestes vedkommende er givet, hvem de vil pege på. Partilederne skal så fortælle Israels præsident, Reuven Rivlin, hvem de ”nominerer”. Derefter vælger Rivlin, hvem der skal forsøge at danne en regering. Sidste år anklagede Netanyahu Rivlin for at ville bruge denne proces til at vælte ham ved ikke at pege på ham. Disse spekulationer og tvivlsomme anklager er dog for længst forstummet.

Rivlins deadline for at pege på en kandidat er først 23. april, altså to uger efter valgdagen. Men det kan sagtens ske før.

Lykkes det ikke den udpegede at danne en regering, kan Rivlin pege på en ny kandidat. Regeringen er først dannet, når et flertal i Knesset godkender regeringen.

Det er ikke nødvendigvis sådan, at de partier, der nominerer den kommende regeringsleder, også kommer med i regeringen. Selvom de arabiske partier skulle nominere Gantz, får de ikke nødvendigvis ministerposter. Til gengæld har man tidligere set, at partier, der ikke nominerede den vindende kandidat, alligevel kommer med i regeringen. Det er blandt andet derfor, der på et tidspunkt har været snak om, at Blå og Hvid og Likud kunne sidde i regering sammen. Men den mulighed synes lige nu temmelig usandsynlig. Tidligere har Arbejderpartiet under Ehud Barak været med i Netanyahus regering, selvom partiet ikke havde nomineret Netanyahu til at begynde med.

Når Rivlin har peget på en kandidat, har denne (Gantz eller Netanyahu) potentielt set 42 dage til at få en regering godkendt.

Men: Hvis Likud og de sikre støttepartier ender med mindst 61 mandater, så vil regeringen sandsynligvis blive godkendt i løbet af ganske kort tid. Hvis Gantz bliver udpeget af Rivlin, kan det meget vel tage længere tid, da han så skal forhandle en aftale på plads med ikke mindst de arabiske partier.

I dag er de første stemmesedler blevet afkrydset. Og om 13 dage begynder det store mandat-puslespil.