Vil en aftale mellem Iran og USA være godt nyt for Israel?

Fornemmelsen er, at en aftale mellem Iran og USA nærmer sig. Det er i hvert fald meldingerne fra den amerikanske regering – blandt andet udenrigsminister Marco Rubio. Dog skete der det, at USA mandag angreb nogle iranske både, som ifølge amerikanerne var i færd med at lægge miner i Hormuzstrædet. Iranerne har sagt, at de vil gengælde det angreb. Så intet er sikkert, men sandsynligheden for en snarlig aftale er ifølge mange relativt stor.

Den aftale, der har de bedste chancer for at blive til virkelighed, er en aftale, som i første omgang primært handler om genåbning af Hormuzstrædet. Lige nu blokerer Iran for internationale skibe, mens USA blokerer for iranske skibe. Derfor har både USA og Iran en interesse i at genåbne strædet. Muligvis vil aftalen også indebære, at Iran får tilført penge, der er indefrosset af USA.

Derudover tales der om, at USA og Iran vil påbegynde en periode på 60 dage, hvor man skal forsøge at blive enige om alt det andet:

• Hvad skal der ske med det iranske atomprogram: Ikke mindst deres berigede uran og deres centrifuger. Og skal de forpligte sig til aldrig mere at berige uran? Eller skal forpligtelsen kun gælde i en periode på fx 20 år.
• Skal Iran forpligte sig til ikke at finansiere terrorgrupper som Hizbollah, Hamas og militser i Syrien?
• Skal der restriktioner på Irans missilprogram?

De to sidste punkter lader ikke til at være en central del af forhandlingerne. Trump taler mest om atomprogrammet og Hormuzstrædet. Og det skaber bekymring i Israel, som den seneste tid er blevet kørt ud på sidelinjen og ikke deltager i forhandlingerne.

I det hele tager er israelerne ikke trygge ved en aftale, hvor de centrale punkter – det, som krigen handlede om til at begynde med – udskydes. De frygter, at det ikke bliver til noget, og at man vender tilbage til en hverdag, hvor Iran får fred og ro til i det skjulte at genopbygge deres atomprogram. Og efter krigen vil iranerne være endnu mere opsatte på at få den atombombe, som vil ændre hele magtforholdet og gøre, at Israel og USA ikke kan genoptage krigen.

Vil Israel handle på egen hånd?

Trump har gentagne gange forsikret om, at Iran ikke vil få lov til at udvikle atomvåben. Og det er sådan set bakket op af hans handlinger indtil nu. Både i 2025 og nu i 2026 har han angrebet de iranske atomanlæg. Derfor tyder alt på, at han – i modsætning til tidligere præsidenter – ser truslen fra Iran nogenlunde, som man ser den i Israel.

Skulle det imidlertid vise sig, at enigheden mellem Netanyahu og Trump ophører, så står Israel med valget om, hvorvidt de skal angribe Iran alene. Og håbe, at USA vil hjælpe med forsvaret af det modangreb, som så vil komme.

Netanyahu vil nok strække sig langt for at være gode venner med Trump. Et venskab, som virkelig er og har været ekstremt frugtbart for Israel. Men hvis Trump kommer med en aftale, som Israel ikke kan leve med, vil Netanyahu blive kritiseret af mange israelere for at have deponeret Israels sikkerhedspolitik hos USA. Især efter 7. oktober har israelerne været meget bevidste om, at det kun er dem selv, der i sidste ende kan redde og forsvare sig. Derfor er det også et ømt punkt, hvis Netanyahu bliver nødt til at fravige dette princip for at bevare venskabet med Trump.