Israelsk film om civile tab vinder pris i Venedig, men møder kritik i Israel
En ny dokumentarfilm med titlen »NAZA« fik premiere ved Venedig Filmfestival torsdag den 10. september. Og den har skabt heftig debat i Israel.
Filmen er stadig kun blevet vist i fuld længde i Venedig, og offentligheden har kun set klip og citater.
Filmen er instrueret af Rachel Szor og Yuval Abraham, der også står bag den israelkritiske film »No other land«. Den viser interviews med 24 anonyme personer, som siger, at de har tjent i hærens efterretningstjeneste. Deres primære anklage går på, at Israel har brugt kunstig intelligens til at udføre massedrab på civile palæstinensere i Gaza. En af kilderne siger, at massedrabene har foregået »i industriel skala«.
Det handler angiveligt om, at Israel under krigen i Gaza har brugt AI-modeller til at beregne, hvor mange civile tab der kan forventes i et angreb. »NAZA« er den israelske betegnelse for »civile tab«. Hvorvidt filmen påstår, at hæren også har brugt AI til at godkende angreb, er ikke helt klart. Det er som sagt ret få personer, der har set hele filmen.
Det er korrekt, at Israel bruger computerprogrammer til at vurdere, hvor store civile tab et angreb forventes at medføre. Journalist Emanuel Fabian fra The Times of Israel påpeger i podcasten »The Daily Briefing«, at systemet dog er til for at sikre, at man ikke udfører angreb mod mål, hvor de civile tab er for store sammenholdt med det mål, man ønsker at ramme. Han siger, at det lader til, at filmen påstår, at systemet er til for det modsatte: at den israelske hær har brugt det til at få ram på så mange civile som muligt – ikke så få som muligt. En påstand, som naturligvis afvises fuldstændig af den israelske hær.
En af kilderne i filmen påstår, at Israel har planlagt et angreb, der ville koste 500 civile liv. Men som for eksempel journalist Amit Segal påpeger i sit nyhedsbrev, så har ikke engang Hamas omtalt et angreb, der kostede i nærheden af så mange liv.
Ifølge Segal er filmen ikke lavet for at starte en debat om, hvorvidt Israel har angrebet for voldsomt i Gaza. Det er en »anklage, der har til formål at dæmonisere Israel«, mener han.
Bliver kaldt forrædere
Da filmen fik «Juryens særpris« i Venedig, fik den også en overordentlig lang stående klapsalve, der varede hele 25 minutter (!).
I Israel bliver den modtaget med stor kritik. Dog har hele 700 personer fra den israelske filmbranche skrevet under på en erklæring, hvor de støtter de to israelske instruktørers ytringsfrihed.
Israels kulturminister, Micki Zohar, har kaldt Szor og Abraham for »forrædere«. Og han har bedt immigrationsmyndighederne se på, om det er muligt at fratage dem deres israelske statsborgerskab. Han kræver en undersøgelse af, om de har hjulpet en fjende i krigstid ved at offentliggøre informationer, der muligvis er fortrolige.
Mandag stillede Yuval Abraham op til interview med israelske Kanal 13. Intervieweren spurgte kritisk til, om han kunne verificere de påstande, kilderne kommer med. Her svarede han, at de var verificeret og henviste til filmens producent, som er det britiske medie The Guardian. I filmen påstås det også, at hæren har godkendt angreb, som de vidste ville dræbe flere hundrede civile. Påstande, som hæren selv har afvist fuldstændig, men som ifølge Yuval Abraham er verificeret.
Hærchef Eyal Zamir har bedt hærens jurister om at undersøge mulige juridiske tiltag mod de to filmfolk. Det handler blandt andet om falske påstande fremsat mod IDF-soldater, lyder det »Dette er et farligt forsøg på at fratage os vores ret til at forsvare os mod vores værste fjender. (…) Vi vil ikke tillade, at vores soldater bliver mål for løgne,« siger Zamir.
Som nævnt har 700 personer fra den israelske filmbranche skrevet under på en støtteerklæring til de to instruktører.
Det bliver spændende at se, om filmen kommer til at blive vist i Israel. Det er der en del, der kunne tyde på, at den ikke gør. Men den vil blive vist mange andre steder, og når det bliver offentligt kendt, hvad der egentlig bliver sagt i hele filmen, vil debatten og anklagerne nok fortsætte.
For Szor og Abraham er der muligvis er statsborgerskab på spil. »Selvfølgelig er jeg bange for, at jeg ikke kan vende tilbage. Hvad skulle jeg gøre i udlandet?« siger han i interviewet med Kanal 13.
