Palæstinensere imod kurdisk selvstændighed, fordi Israel bakker op

Mandag afholdt det kurdiske selvstyre i det nordlige Irak en folkeafstemning. Resultatet var klart: De irakiske kurdere ønsker en selvstændig stat, og kurdernes politiske ledelse skal nu forhandle med den irakiske regering, som er imod. Ud over at Irak ligger i samme region som Israel, har historien ikke umiddelbart noget at gøre med den jødiske stat. Og så alligevel.

For ser man på, hvem der støtter og ikke støtter kurderne i deres kamp for selvstændighed, opdager man også noget om Israel og landets position i Mellemøsten.

 

Israel er den eneste støtte

Som den eneste regeringsleder har Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, udtrykt sin støtte til kurdernes sag. Og i dagene op til valgdagen har man ved flere lejligheder kunnet se israelske flag i de kurdisk-irakiske byer Erbil, Akre og Dohuk. Det er meget bemærkelsesværdigt, når israelske flag vejrer andre steder i Mellemøsten end i Israel, og det viser det gode forhold mellem Israels og det kurdiske mindretal, som går langt tilbage. I 1966 hjalp Israel kurderne mod Irak, og siden da har der været et godt militært samarbejde.

Andre lande som for eksempel USA har sagt, at de ikke støtter folkeafstemningen på nuværende tidspunkt, blandt andet fordi den forstyrrer enheden i kampen mod Islamisk Stat og skaber ustabilitet i regionen. De mener, at timingen er dårlig. Det samme budskab lyder fra EU og FN. Blandt de store modstandere er især Tyrkiet og Iran, som grænser op til en potentiel kurdisk stat. Begge lande har også kurdiske mindretal, og regeringerne ønsker ikke, at de skal blive inspireret af de irakiske kurdere.

 
Det kurdiske flag kunne op til mandagens valg ses i gaderne sammen med det israelske. (Foto: James Gordon/Wikimedia)

Hvorfor er palæstinenserne imod retten til selvstændighed?

Man skulle umiddelbart tro, at de palæstinensiske ledere ville støtte kurdernes kamp for en stat, eftersom de to folk jo på mange måder står i samme situation; begge ønsker en selvstændig stat. Men sådan forholder det sig ikke.

I et interview med Jerusalem Post giver den palæstinensiske journalist Daoud Kuttab sin version af situationen. Han er en af undtagelserne, der faktisk støtter kurderne:

»Som palæstinenser mener jeg, at de har ret til at bestemme over deres fremtid. Hvordan de vil udnytte den ret, er noget, de skal overveje grundigt. (…) Men jeg støtter de irakiske kurderes ret til at kræve selvbestemmelse gennem en folkeafstemning.« Dette synspunkt har de palæstinensiske ledere i PLO dog ikke. PLO er medlem af Den Arabiske Liga, som er en sammenslutning af selvstændige arabiske lande, heriblandt Irak. Det er en af grundene til, at PLO ikke vil støtte kurderne og dermed risikere at komme på kant med den irakiske regering, som ikke ønsker en kurdisk stat.

 

Vil ikke støtte noget, som Israel støtter

En anden grund til den palæstinensiske modstand er selve det faktum, at Israel støtter kurderne. Det siger Hasan Khreisheh, som er medlem af Det Palæstinensiske Lovgivende Råd: »… denne folkeafstemning er ikke et uskyldigt skridt. Det eneste land, som støtter den, er Israel. Når Israel støtter dem, mener jeg, vi skal være meget forsigtige. De vil lave endnu et Israel midt blandt arabiske lande, muslimske lande.« Sagt med andre ord: Han mener sådan set, at kurderne har ret til selvstændighed, bare ikke når de er venner med Israel.

Kuttab, som altså støtter en kurdisk stat, ser dog også med skepsis på den israelske støtte. »De [Israel] vil give kurderne en selvstændig stat, men vil ikke tillade palæstinenserne at have en,« siger han i interviewet med Jerusalem Post.                

 

Khader: Ikke så simpelt

I Danmark er partierne uenige om, hvorvidt man skal anerkende afstemningen. Enhedslisten mener, at man skal, De Radikale mener, at timingen er dårlig, fordi det i forvejen er »svært at holde sammen på Irak«.

Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti peger på, at man må have sympati med kurderne, men at situationen er kompliceret, fordi der bor mange mindretal i området, og fordi det også i høj grad er et spørgsmål om penge, da der er meget olie i området.