Israel-hadere indtager Roskilde. Glem ikke ofrene fra Nova

I dag, torsdag den 2. juli, spiller det irske band Kneecap på Roskilde Festival. Et band, der lige siden 7. oktober har brugt sin platform til at ytre had til Israel.

Ved en festival sidste år var der over deres scene oplyst teksten »Fuck Israel. Free Palestine«. Et af bandmedlemmerne har under en koncert været iført et Hizbollah-flag og råbt »up Hamas, up Hizbollah«. Og de bruger deres koncerter til at anklage Israel for folkemord.

Alligevel har Roskilde Festival inviteret Kneecap. Hvad de til gengæld aldrig har gjort, er at udtrykke sympati med de 378 festivalgæster, der i en blodrus blev dræbt af Hamas på Nova Festival 7. oktober 2023.

Gad vide, hvorfor vestlige musikfestivaler som Roskilde ikke har fundet anledning til at holde blot nogle få sekunders stilhed til minde om den massakre og det forsøg på folkemord, som fandt sted den dag på deres søster-festival? Hvorfor booke kunstnere, der råber på død over Israels værnepligtig, opfordrer til at globalisere intifadaen og kræver staten Israel erstattet af et »Palæstina fra floden til havet«?

Jeg forstår det ikke. Det giver ingen mening.

 

En beretning fra Nova Festival

Tidligere i år besøgte jeg selv Nova Festival. Her står der to store gule affaldscontainere, hvor 9 unge israelske festivalgæster blev myrdet. Det er en historie, som desværre slet ikke optager Roskilde Festival. Derfor skal den fortælles her. Det er der brug for – især på denne dag, hvor et anti-israelsk band får lov at sprede deres hadske budskab til danske festivalgæster, som de har gjort det siden 7. oktober 2023.

 

Skiltene ved de to containere fortæller historien sådan:

»Omkring kl. 8.15 ankom Hamas-terrorister til indkørslen ved parkeringspladsen ind til området og angreb politistyrker samt flere biler, der forsøgte at forlade området. Nogle unge mennesker flygtede tilbage til festivalområdet, og omkring 16 af dem gemte sig i en af de to gule containere på stedet, mens andre blev udenfor.

Omkring kl. 9.20 nåede terrorister, forklædt som soldater, frem til containerområdet og begyndte at skyde og nedslagte de unge mennesker, der skjulte sig udenfor. De fleste blev dræbt, mens de forsøgte at flygte, men dem, der befandt sig inde i containeren, forblev uskadte.

Følgende personer skjulte sig inde i containeren: Ron Yehudai, Gilad Maman, Raz Dichter, Noam Ben David og hendes partner David Naaman, Mai Biton og hendes partner Eliran Mizrahi, Hadar Printz, Shira Katowitz, Yiftach Dan Twig, Elkin Nazarov, Naama Gal, Lior Solimani, tvillingesøstrene Shani og Amit Levy samt Einbar Shem Tov.

Mens de skjulte sig, dækkede de unge mænd og kvinder sig med affaldssække og forsøgte at være helt stille for ikke at blive opdaget. De kunne høre alt, hvad der foregik udenfor: skrigene, skuddene, drabene og bortførelsen af andre unge mænd og kvinder. De desperate bønner om at beholde livet, før mennesker blev myrdet med koldt blod. Kugler, der ramte containeren udefra, gjorde dem næsten døve.

Efterhånden som timerne gik, holdt de personer, der skjulte sig i containeren, løbende deres pårørende orienteret om deres opholdssted og de rædsler, de oplevede, mens de desperat ringede og bad om hjælp og redning.

Gennem hele perioden, hvor de skjulte sig, og selv mens terrorister bevægede sig rundt om containeren, kom ingen ind. Først senere ændrede det sig.

Præcis kl. 11.47 trængte en enkelt terrorist ind i containeren og åbnede ild mod alle, der befandt sig derinde.

Skyderiet resulterede i døden for Ron Yehudai, Amit Levy (Shanis tvillingesøster), Einbar Shem Tov, Yiftach Dan Twig, Elkin Nazarov, parret Mai Biton og Eliran Mizrahi, David Naaman (Noams partner) samt Hadar Printz. Blandt de sårede var Noam, Naama, Shani og Lior.

Omkring kl. 12.30 ankom en israelsk militærstyrke til stedet. Tre køretøjer med soldater havde forladt deres post langt borte på Vestbredden uden formelle militære ordrer og nåede frem til festivalområdet. Ni soldater kæmpede sig gennem kaosset på området og nåede til sidst frem til containerne, hvor de overvandt mange terrorister og heroisk reddede de sårede.«

 

Æret være deres minde.