Israel under angreb, men medarbejderne har det godt

Iran angreb natten til søndag Israel med cirka 320 droner og missiler. Næsten alle blev skudt ned, og kun ganske få personer blev såret af sprængstykker. Også de materielle ødelæggelser var særdeles begrænsede.

Ordet og Israel har i øjeblikket fem medarbejdere i Israel. Kirsten Østerby har udført hjælpearbejde i Jerusalem i det sidste halvandet år med en forholdsvis kort pause efter terrorangreb 7. oktober. Frederik og Maria Korsgaard ankom i onsdags for at være med i hjælpearbejdet. Derudover har landssekretær Nicklas Lautrup-Meiner og generalsekretær Ole Andersen været i Israel i den sidste uge for at besøge medarbejderne og mødes med samarbejdspartnere.

Ole Andersen giver her en status på nattens forløb for medarbejderne:

Lørdag aften efter sabbat var vi alle fem sammen med en anden ven af huset ude at spise i byen. Nicklas skulle efter planen rejse hjem natten til søndag, så vi ville gerne afrunde vores dage sammen med en hyggelig bytur. Efter middagen spadserede vi fra centrum hele turen herud til Joffi-huset i Arnona-kvarteret i det sydlige Jerusalem. Det var et fuldstændig fredeligt og roligt Jerusalem, der ikke var synligt mærket af de mange rygter om et nærtforestående angreb fra Iran.

Tilbage i huset fik vi en kop kaffe, og så bragte medierne beskeden om, at Iran havde affyret et stort antal missiler og droner mod Israel. Dronerne ville være tre timer undervejs, hørte vi. Det var en lidt underlig ’ventetid’. Vi holdt aftenandagt og bad sammen, og nogle nåede også at gå i seng. Klokken 01.45 lød der pludselig nogle meget høje brag, og så vidste vi godt, at dronerne og raketterne var nået frem til Israel. Få sekunder efter lød luftalarmen.

Vi havde jo forberedt os på det og gik straks i husets beskyttelsesrum. Her sad vi sammen med to nabofamilier. Den ene familie havde tre børn, som de havde måttet vække og tage med i beskyttelsesrummet, men børnene tog det rigtig flot. Stemningen var fuldstændig rolig og uden antydning af panik. Det hele føltes meget anderledes end under raketalarmerne 7. oktober. Jeg tror, at den store forskel til 7. oktober er, at vi denne gang var forberedt på, at der nok ville komme et angreb. Så der var stor tryghed og ro. Efter et kvarters tid gik vi tilbage op i huset.

Fra venstre: Maria og Frederik Korsgaard og Kirsten Østerby. (Foto: Ole Andersen)

Nicklas var taget afsted mod lufthavnen, kort før angrebet ramte Jerusalem. Han nåede godt frem til lufthavnen trods alarm og angreb, og med nogle timers forsinkelse lettede han fra Ben Gurion Lufthavn - stort set som planlagt.

Vi fire, der er tilbage, har sovet og mødtes til en lidt sen morgenmad. Alle har det godt – som det fremgår af billedet fra vores morgenmad søndag morgen. Vi er ved godt mod og har nu taget hul på dagens arbejde her i Jerusalem, hvor hviledagen jo var i går. 

Tak for mange hilsner i nattens løb! Og ikke mindst tak til jer, der har skrevet, at I beder for Israel og for os i denne nye fase af krigen. Vi vil være meget taknemmelige, hvis I fortsat vil bede for Israels folk og også for os fire fra Ordet og Israel, der opholder os i Jerusalem i disse dage.