Holocaust bliver mindet med »hilsner« til Polen og Iran

Da solen gik ned onsdag, begyndte årets Holocaust Mindedag i Israel. Den blev indledt med en ceremoni på Holocaustmuseet Yad Vashem i Jerusalem, hvor premierminister Benjamin Netanyahu og præsident Reuven Rivlin holdt tale til minde om de 6 millioner jøder, som blev myrdet af nazisterne under Anden Verdenskrig.

I løbet af i dag vil der i hele Israel være adskillige markeringer af mindedagen. Klokken 10 lød en sirene i hele landet i to minutter. Her standsede alle op for at mindes de mange ofre; bilerne på vejene holdt ind til siden, og alle standsede op i to minutters ærbødighed (se video i dette link). En anden traditionsrig markering er De Levendes March i koncentrationslejren Auschwitz i Polen, hvor over 1 million mennesker blev dræbt. Og i det israelske parlament, Knesset, vil man traditionen tro læse navne på ofre op i cirka to timer – ceremonien kaldes »hver person har et navn«.

Holocaust Mindedagen siger meget om den israelske selvforståelse og identitet. Det er en nation og et folk, som er meget bevidst om sin fortid. Man er også klar over, at de holdninger og tendenser, som førte til Holocaust, i høj grad stadig findes i dag. Antisemitismen eksisterer stadig, selvom det jødiske folk nu har sin egen stat – ja, i nogle tilfælde netop på grund af staten Israel.

Jøderne mindes Holocaust for at vise ærbødighed over for de uskyldige mennesker, som blev myrdet, fordi de var jøder. Mindehøjtideligheden har også det formål, som Israel og jøderne må kæmpe for hele året rundt, nemlig at bevare et sandt minde om Holocaust i den kollektive hukommelse, så noget lignende ikke sker igen. Det var tydeligt i både Netanyahus og Rivlins tale ved Yad Vashem.

 
En Holocaustoverlever tænder en fakkel i forbindelse med mindedagen i 2013. (Foto: GPO)

Hilsen til Polen og Iran

»I dag er der et ekstremistisk regime, som truer os og truer freden i hele verden. Det regime har eksplicit sagt, at de vil udslette os, den jødiske stat,« sagde Netanyahu med henvisning til Iran. Præstestyret i det shiamuslimske land sagde for nylig, at man vil hævne sig for et angreb mod en iransk luftbase i Syrien, som Israel angiveligt stod bag. Her døde mindst syv iranske militærfolk. Men det er slet ikke første gang, Iran truer Israel. Præstestyret forudsiger jævnligt, at »det zionistiske regime« vil blive udslettet, og man anerkender ikke staten Israel.

De seneste år har Iran forsøgt at etablere sig militært i Syrien, hvor man er allieret med Assad. Derfor har Israel flere gange foretaget militære aktioner for at forhindre en iransk tilstedeværelse, hvorfra de kan bevæbne terrorgruppen Hizbollah i Libanon – som også ønsker Israels udslettelse.

Også præsident Rivlins tale var et udtryk for, at Holocaust Mindedagen ikke kun handler om fortiden, men også om nutiden. Han refererede til Polen, som for nylig vedtog et forbud mod at anklage Polen som nation nogen form for skyld i forbindelse med Holocaust. For eksempel kan det straffes med op til tre års fængsel, hvis man kalder koncentrationslejre såsom Auschwitz for »polske lejre«.

Intet land kan »lovgive sig til at glemme« jøderne, som blev myrdet, sagde præsidenten. Samtidig understregede han, at det ikke handler om dårlig samvittighed: »Vi forventer ikke, at europæiske lande skal have dårlig samvittighed. Men vi forventer og kræver, at de giver ansvarlighedens og påmindelsens fakkel videre,« sagde han. Rivlin vil senere på dagen deltage i De Levendes March i Auschwitz.