Juli blev den mest voldelige måned ved Gaza siden 2014

I midten af juli eskalerede kampene mellem Hamas og Israel ved Gaza. Det førte til, at den første israelske soldat mistede livet ved Gaza siden krigen i 2014.

Lad os skrue tiden lidt over tre uger tilbage og se på de mest markante begivenheder:

 

14. juli: En nat i beskyttelsesrummene

Fredag den 14. juli var der igen voldelige palæstinensiske demonstrationer ved grænsehegnet i Gaza. Hamas har orkestreret den slags ugentlige demonstrationer siden 30. marts. Denne fredag blev en israelsk soldat moderat såret af en håndgranat, som blev kastet fra Gaza-siden. Som modsvar bombede Israel endnu en gang en såkaldt terrortunnel, som kan bruges til at få palæstinensiske terrorister fra Gaza ind i Israel.

I løbet af den efterfølgende nat og om lørdagen sendte Hamas et rekordstort antal raketter og mortergranater ind over de sydisraelske byer. Mere end 100! En del af dem havde retning mod byen Sderot, men de fleste blev elimineret af missilforsvaret Iron Dome. Dog ramte en raket et hus og en anden en tom synagoge. Tre personer kom til skade. Og israelerne i området måtte gemme sig i beskyttelsesrum.

Det førte til et omfattende israelsk modsvar, og i løbet af lørdagen angreb man cirka 40 Hamasmål i Gaza. Dermed var der tale om det mest omfattende angreb i dagtimerne siden krigen for fire år siden, som israelerne kalder Protective Edge. Tre palæstinensere omkom i det israelske angreb – heraf var to af dem tilknyttet Hamas. Den israelske hær udtalte efterfølgende, at man havde advaret folk og sagt, at de skulle forlade de pågældende mål.

Målene har været blandt andet våbenlagre, militærtræningsfaciliteter og kommandocentre. Israel har også angrebet terrorceller, som står bag affyringen af raketter og granater.

 

21. juli: Israelsk soldat dræbt af snigskytte

Fredagen efter fik de palæstinensiske angreb så fatale konsekvenser. En blot 21-årig soldat ved navn Aviv Levi blev skudt af en palæstinensisk snigskytte. Selvom han havde skudsikker vest på, klarede han ikke skuddet. Han er dermed den første israelske soldat, der mister livet ved Gaza, siden krigen i 2014.

Drabet på Aviv Levi medførte endnu et omfattende israelsk angreb på forskellige Hamaslokationer i Gaza. IDF (det israelske militær) sagde, at han angreb 60 mål. Det kostede fire palæstinensere livet, hvoraf tre var Hamassoldater.

 

Forsøg på våbenhvile

Siden da har der været et forsøg på at få etableret en våbenhvile mellem Hamas og Israel. Det er endnu ikke lykkedes – for eksempel har palæstinenserne fortsat med at sende brændende drager ind over Israel. Disse drager har i mange måneder forårsaget enorme skader på natur, dyreliv og afgrøder.

For nylig mødtes Hamas’ topledelse i Gaza for at diskutere en længerevarende våbenhvile. Her mødtes de med egyptiske repræsentanter, der fungerer som mæglere. Det var bemærkelsesværdigt, at mange af de Hamasledere, som normalt bor i andre arabiske lande, befandt sig i Gaza. De havde angiveligt fået en forsikring fra Israel via FN om, at Israel ikke ville forsøge at angribe lederne.

Samtidig har det israelske sikkerhedskabinet, som består af premierminister Netanyahu, forsvarsminister Lieberman og andre topfolk fra regeringen og IDF, mødtes for at diskutere en våbenhvile. Indtil videre er der ikke kommet svar på, hvad de forskellige parter ønsker.

Men forslaget indebærer angiveligt blandt andet disse elementer:

  • Israel vil fjerne restriktionerne ved Kerem Shalom-grænseovergangen, så der kan transporteres flere ressourcer ind i Gaza.
  • Hamas skal standse angrebene mod Israel, herunder de voldelige fredagsdemonstrationer og de brændende drager.
  • Der skal igangsættes humanitære projekter i Gaza, blandt andet byggeriet af en havn.
  • Der skal ske en fangeudveksling. Hamas er i besiddelse af to levende civile israelere samt ligene af to soldater, som døde i 2014-krigen. Mange palæstinensiske fanger sidder i israelske fængsler.

Derudover tales der om åbning af Rafahgrænsen mellem Egypten og Gaza samt om forsoning mellem Det Palæstinensiske Selvstyre. Men det er meget usikkert, om der fra begge parter er et reelt ønske om og en oprigtig tro på, at en aftale kan lade sig gøre.

Et særligt følsomt emne er de fire israelere, som er i Hamas’ varetægt. Familierne til de to døde soldater har demonstreret uden for Netanyahus kontor i Jerusalem. De vil ikke acceptere en aftale, som ikke involverer udleveringen af deres sønner, Oron Shaul og Hadar Goldin. Samtidig mener den israelske regering, at familiernes offentlige kritik skader Israels forhandlingsposition. Lige nu verserer der rygter om, at Netanyahu for et par år siden skulle have kaldt den ene familie for »løgnere«, men Netanyahus kontor benægter dette.

Meget tyder på, at Egypten har lagt et ganske stort pres på Hamas for at indgå en aftale. Egypten var også meget involveret i sidste års forsøg på forsoning mellem Hamas og Fatah – et forsøg, som mislykkedes. Der er ikke grund til at tro, at dette forsøg har større chancer for at lykkes. Hverken når det gælder palæstinensisk forsoning, eller når det handler om våbenhvile mellem Israel og Hamas.