Krisen mellem Jordan og Israel fortsætter – lidt endnu

I går (mandag) afslørede jordanske medier navnet på den vagt, som 23. juli dræbte to jordanere, efter at den ene havde overfaldet ham med en skruetrækker. Han hedder Ziv Moyal og er 28 år.

Moyal arbejdede som vagt på den israelske ambassade i Jordan. For halvanden uge siden blev han overfaldet af en håndværker med en skruetrækker. Moyal skød og dræbte ham, men ramte også manden, som ejede det hus, som de befandt sig i. Huset var en del af den israelske ambassade.

Der er stadig tvivl om, hvad der helt præcist skete. Israel siger, at Ziv Moyal ved et uheld kom til at skyde husejeren, og at han udelukkende handlede i selvforsvar. I Jordan mener man derimod, at Moyal bør retsforfølges for begge drab.

 

Jordansk vrede

Særligt to ting har udløst stor vrede i den jordanske befolkning. For det første er man vred over, at den jordanske regering udleverede Ziv Moyal til Israel. Denne beslutning kan ses som et udtryk for, at de jordanske ledere egentlig ikke ønsker en stor diplomatisk krise med Israel.

For det andet er man vred over den modtagelse, Moyal fik i Israel. Her fik han en varm velkomst af premierminister Netanyahu, som gav ham et kram og sagde, at han havde handlet korrekt, og at Israel stod bag ham. En video af velkomsten blev lagt ud på nettet af Netanyahus kontor. Videoen har virkelig provokeret jordanerne, som sympatiserer med især den døde husejers efterladte. Man er også provokeret af, at Israel ikke er kommet med nogen udtalelse, hvor man beklager den uskyldige mands død. Israel har dog igangsat en undersøgelse af hændelsen og har sagt, at man ikke vil udtale sig, før konklusionen er klar.

Nachman Shai, som er medlem af det israelske oppositionsparti Den Zionistiske Union, har kritiseret Israels håndtering af situationen. Han siger, at »det var uansvarligt at fejre sikkerhedsvagtens hjemkomst. Med Jordan er vi nødt til at være forsigtige og være opmærksomme på det følsomme forhold til Jordan og landets status i den arabiske verden. Jordan var klar vil at håndtere dette under radaren. Men efter den offentlige velkomst var Jordans konge tvunget til at gå til familien (til den jordanske overfaldsmand) og sige ’han er min søn, ligesom han er jeres’.”

 

Er Israels gode forhold til Jordan i fare?

I weekenden demonstrerede mange hundreder foran den israelske ambassade i Amman. De krævede, at den jordanske regering lukker ambassaden og annullerer fredsaftalen med Israel. Derudover har hele 75 ud af de 130 jordanske parlamentsmedlemmer skrevet under på en udtalelse, der siger, at Israels ambassade skal lukkes, og at de jordanske diplomater i Israel skal kaldes hjem. Og Ziv Moyals familie har måttet flytte fra deres hjem i det sydlige Israel for at være i sikkerhed.

Der er med andre ord ikke tale om nogen lille diplomatisk uoverensstemmelse. Der er tale om en reel krise.

Der spekuleres i, om Israels beslutning om at fjerne de nyligt opsatte metaldetektorer ved Tempelpladsen har en forbindelse til alt dette. Nogle mener, at beslutningen er en form for undskyldning over for jordanerne; et forsøg på at lægge en dæmper på den ophedede stemning.

Når alt kommer til alt, forholder det sig dog således, at Jordan ikke på længere sigt har interesse i en krise med Israel. De to lande har eksempelvis lige indgået en stor aftale om transport af vand fra Det Røde Hav til Israel, Vestbredden og Jordan. Når det gælder vandforsyning, er Jordan temmelig afhængige af Israels hjælp. Samtidig ønsker Jordan heller ikke at fremstå som alt for gode venner af Israel, da det kan skade landets forhold til dets arabiske naboer.

Selvom der lige nu ikke er nogen israelske diplomater i Amman, er det bedste bud nok, at de vil vende tilbage, når vreden har lagt sig. Det vil sandsynligvis ske, hvis Israel kommer med en formildende udtalelse – og om ikke andet, når der er gået noget tid. Det bliver dog næppe en direkte israelsk undskyldning. Og der bliver helt sikkert heller ikke tale om, at Ziv Moyal bliver retsforfulgt, som de vrede jordanere kræver.